S_FørOgNu_1921

— og for hvis anden Side Pile-Alléen dannede Grænsen. Der findes fra A aret 1753 et Grundrids — „Situations Carte“ kaldet — over hele A realet, beliggende „ved Backe-Huuset, tv ert overfor Hol- lander-Marcken, benævnet Sønder-Marck ved Friederichsberg Slott, tilligem ed den saakaldede Remise, efter Cammer-Collegii Ordre opm aalet“. Man ser paa dette Kort, at Rahbeks Allé paa hin Tid kun opviste én Bygning, nemlig Bakkehuset, og at den ind imod det nuværende Vesterbrogade som nærmeste Tilliggende havde „Christen Jensens W enge“, der stødte um iddelbart op til Bakke­ husets „Hauge“, og dernæst „Rasmus Christoffersens Wenge“. Paa den nyerhvervede Grund opførtes ikke længe efter det n y e Bakkehus, der blev det stæ rkt besøgte Sommerhjem for den kgl.

kendes kun nu af saare Faa og læses af Ingen. Men det var gennem h a m , at Knud Lyne Rahbek introduceredes paa Bakke­ huset og saaledes, rigtignok uden a t ane det, lagde Grunden til Stedets frem tidige Berømmelse. Pram havde hørt til Rahbeks nærmeste Omgangskreds, men, som det ofte hænder i ungdommelige Venskaber, havde en Me­ ningsforskel skilt deres Veje, og naturligvis var der en Kvinde med i Spillet. Rahbek var aldrig helt lykkelig, saafrem t han ikke havde en ulykkelig Kærlighed, hvormed han kunde beskæf­ tige sine Tanker og Fantasi. Han var en lang Række af Ung- domsaar blindt betaget af den yndige Madam J o h a n n e C a th r in e R o s in g , der med sin Mand, den udmærkede M ic h a e l R o s in g ,

Livlæge J o h a n von B e r g e r , hvor et lige- saa aandfuldt som fornem t Selskab sam­ ledes omkring den gæ stfri Vært. E fter Holstein-Led- reborgs Død 1768 solg­ te hans Søn Grev C h r i s t i a n samme Aar Bakkehuset til Bygmesteren J o h a n C o n ra d i, under hvem det om talte Kro-Privilegium for­ nyedes, og det er ligeledes paa hans Tid, a t Bakkehuset begynder a t modtage Sommergæster. Dog er det egentlig først under Conradis E fter­ mand, C a rl H e n r ik 0 r d i n g , som havde købt Bakkehuset ved Auktion i 1777, at Stedet vinder Ry som Opholdssted ved Som­ mertid. I Københavns Adresseavis fra 1780’ erne kan man fore­ finde Avertissemen­ ter, forfattede af den entreprenante Hr. Or- ding, i hvilke han ind­ byder Lysthavende til a t tage Bolig hos ham. Det var dog endnu kun Standspersoner og velhavende Folk, der i hine Tider kunde tillade sig en saa kost-

dannede det mest straalende S tjernebil­ lede paa den davæ­ rende Danske Skue­ pladses Firmament. At hun ikke blot var tiltræ kkende i ydre Forstand, men tillige rigt dram atisk bega­ vet, gjorde hende i Rahbeks Øjne dobbelt tilbedelsesværdig, — thi fra sin Ynglinge­ tid og indtil sin Død var Rahbek uden Overdrivelse den mest theaterinteresserede Mand, der nogensinde har levet i Danmark, og at han paa Grund af sin Figur og sin noget pibende Stem ­ me selv var udeluk­ ket fra at optræde som Aktør, var ham sikkert alle Dage en Pæl i Kødet, omend hans senere Værdig­ hed som Instruktør. Censor og Medlem af den høje Theater- direktion ydede ham E rstatning for Skuf­ felsen. Madam Rosing var hans sceniske Af­ gud. Men hun var ikke Prams. Maaske har Pram væ ret af samme Mening som S tr u e n s e e , der var Madam Rosing alt an- det end bevaagen paa

..

r i . ^ ...

part| af Nyelandsvej 19n med den ,

1910—11 opførte „G odthaabskirke“.

Grund af hendes u al­ mindelige Blondhed, der efter Struensees Paastand gjorde hende næsten til „Hvidføding“, og muligvis har Pram i sine Sam taler med den forelskede Rahbek tillad t sig en lignende respektløs Hentydning, — nok er det, Madam Rosing blev i Venskabet mellem Pram og Rah­ bek det Stridens Æble, der i nogle Aar fjernede dem ganske fra hinanden. Men en skøn Dag var de bleven forsonede paany og i Rørelse — som det var hine Tiders Skik — faldet hinanden om Halsen, og saa havde Pram paa staaende Fod indbudt sin gen­ fundne Ven til a t aflægge sig Besøg paa Bakkehuset. Rahbek havde øjeblikkeligt slaaet til og den samme Nat sovet for første Gang i den gamle Egetræs Bindingsværksbygning, uden at drømme om, at han med det Samme havde indviet den til frem tidig Be­ rømmelse. Denne Forsoningsfest mellem Vennerne fandt Sted ved Sommertid i det Herrens Aar 1780, da Rahbek endnu var en tyve- aarig Yngling. Men først i 1787 blev han Stedets faste Beboer, og fra 1802 blev han Bakkehusets Ejer! Man har, for at tydeliggøre Bakkehusets fjerne og ensomme Beliggenhed og de omkringliggende Vejes U farbarhed, sagt, at det nærmest m aatte betragtes som Bolig for Erem iter. Og sandt er det, at man for at naa derud, nødvendigvis m aatte underkaste

bar Luksus som Land- liggeriet dengang var, naar man sam tidig havde Husholdning inde I 1 Staden. P aa det n y e Bakkehus, der ofte er blevet forvekslet med det gamle, var den ovennævnte Livmedikus B e r g e r rykket ind, i 1777, samme Aar som Ording kom i Besiddelse af det gamle, og ofte hændte det, at Gæsterne i det Berger’ske Hus, naar Selska­ bet trak for langt ud paa N atten, saa at Byporten forlængst var lukket, m aatte søge Tilflugt i de Ording’ske Pauluner. Om det n y e Bakkehus, hvis H istorie ikke frembyder nævneværdig In te r­ esse, skal her kun tilføjes, at det efter Bergers Død solgtes til S tatsm inister C h r is ti a n B r a n d t, en Broder til den fra S tru - e n s e s Tragedie bekendte Grev E n e v o ld B ra n d t. Blandt de Gæster hos Berger, der ved N attetid har m aattet tinge sig ind i Ordings Gæstekamre, har sikkert ofte Digteren P ra m været. Saa meget er under alle Omstændigheder afgjort, at han var én af de første, om ikke d e n første, blandt de Skøn- aander, der til Stadighed søgte Fred og Ly under det gamle, navnkundige Bakkehus’ Tag. Og det er vel nærmest denne For­ bindelse med Bakkehuset, han kan takke for, at hans Navn vil sikres fra Forglemmelse, — thi hans litteræ re Frembringelser