S_FørOgNu_1919_5

de mange nye og smagfulde Anlæg, hvilket gjør, a t Haugen er Kjøbenhavnernes første Yndlingssted, saam eget mere, som den kongelige Familie tillader Alle og Enhver den meest ubehindrede Adgang.

elsket og beundret, som en af Danmarks forste Digtere, og hvor­ ved han erhvervede sig et udødeligt Minde hos Efterkommerne, Digteren, som i e t eget Stykke, betitlet, „Rungsteds Lyksalig­ heder“ h ar foreviget dette sit Yndlingsopholdssted, har derved tillige givet tilkjende, hvor kjæ rt det var ham. Eti af sammes senere veldædige lie r e har, den udødelige San­ ger til Ære, ladet beplante den her afbildede Hoi, af Sandsteen ladet opreise Mindest etten, som der findes, og prydet den med Navnet.: Johannes Evald,

Kjøbenhavn, (seet. fra Bakken i den kongelige Slotshauge paa Frederiksberg). Nederst i Forgrunden seer man en Deel af de kongelige S tald­ bygninger, længere hen til Venstre Frederiksberg Kirke, hvorfra der fører en Allee til K jøbenhavn. F ra bemeldte Standpunct bliver allene Ivirketaarnene, det høitliggende Slot Christiansborg og Rosenborg, saavelsom en Kaserne til Venstre synlig; den øv­ rige Deel af Byen skjules af de med T ræer beplantede Volde. I Baggrunden øiner man den svenske Kyst paa hiin Side Sundet. Kjøbenhavn er Hovedstaden i Kongeriget Danmark, siden Aaret

Frederiksberg Slot (seet fra Slotshaugen):

Frederiksberg, den kongelige Families Sommerresidents, Vs Miil fra. Kjobeiihavo, er bygt paa en Bakke, i ældre Tider kaldet.: Tulleshoi. Her laae fordum Landsbyen Solborg, hvilken, da Frede­

'Simmi T ill:. D et k gl. B ib lio tek .

ML H C I l Biilm. wnåg

LJi-.l _

Mariemlffst idet gamle Slot i Barken) 1826 .

r it den Udi© gav nogle Amager© Tilladelse til der at nedsætte sig,, blev kaliet Tester-Amager. ©g senere, nmier Frederik den ■Ide fik Navnet: Pkindsens-Amager. En liden Sommerbolig fPrind- sens Gaaidji. somn denne Konge allerede i sine yngre Aar der lod opføre, kan ansees som Gmimden. til det nuværende Slot. Side­ bygningerne derimod er© noget yngre, saavelsom Anlæget af Slots­ haugen. Under hans Son Christian den 6te opførtes endelig de øvrige Bygninger, som omgive Slotspladsen mod Syd. Dette Slot udmærker sig ved en ædel Simplicitet i Bygningsmaaden, og skjont det hverken er prydet med Taarn eller Kuppel og I det Hele taget har ingen aurchltektoniske tids!ringer, synes det ikke desto mindre at bære nmlskjendelige Præg af den Aand, som besjælede den Frederik, der bygte det. Men hvad der især gjør samme til et behageligt Opholdssted for den. kongelige. Familie i Sommerens Tid, er vel foruden Nærheden nf Hovedstaden den uforlignelig skjenne l dsigt, som her tilbyder sig fra alle Kanter, og som, efter Fremmedes Dom. giver dette Slot Bang blandt de Ferste i Europa. Slolsliaiigen er tillige em af de skjønneste man kjeuder, og er dot især den nylig diede. Overhftfmarschal, Hans Excellence Adam Wilhelm v. Hauchs driftige Virksomhed, som tilkommer Æren for

1446 Kongens Residentz, Regjerings-Collegiernes sam t V idenska­ bernes og Kunsternes Sæde. I statistisk Henseende bemærkes, at Staden, som er beliggende i den nordøstlige Deel af Sjælland paa begge Sider af det smalle Sund, som skiller Amager fra denne Provinds, bestaaer oprindelig af 3 Dele, den gamle og ny Stad sam t Christianshavn, der ved tvende Broer, Knippelsbro og Lange- bro, ere forenede med hinanden. Kjøbenhavns Opkomst regner man fra det 12. Åarhundrede; den er noget over 1 Miil i Omkreds, er befæ stet til alle Sider, har over 100,600 Indvaanere, om trent 4000 Huse, 230 Gader, 9 Hovedkirker og 4 Porte. Foruden Slottene Rosenborg, Oharlotten- borg, Amalienborg og Christiansborg, har den e t berømt astrono­ misk Taarn samt. flere offentlige Bygninger og S tiftelser af for- skjellig Art.

94