S_FørOgNu_1919_5

Skt. Nicolai, nævnt i 1ste Halvdel af 15de Aarhundrede, og Vor Frue, nævnt 1480, samt mindst 13 Altre. Dens største Ry op- naaede den i Slutningen af Middelalderen, da den lutherske Lære forkyndtes her 1520 første Gang i Danmark af Mester Reinhardt, og da Hans Tavsen blev Prædikant her 1529. I Modsætning til Skt. Clemens blev Kirken staaende efter Reformationen og fik netop sin egentlige Storhedstid i den nyere Tid, indtil den ved Branden 1795 sank i Grus. Der var vel Planer oppe om at gen­

Skt. Ni c ol a i Kirke, den betydeligste næst Vor Frue, er maaske Byens ældste Kirke, om end den ikke nævnes før 1261. Den laa ved Havnen, hvor Skipperne og Fiskerne færdedes, indviet til de søfarendes Værnehelgen Skt. Nikolaus; dens Omraade maa have været større i Middelalderen end senere, da man har fundet Rester af Kirkegaarden ind under Østergade. Dens Sogn omfat­ tede den Del af Byen, der laa ost for Hyskenstræde og Kob- magergade. I Modsætning til Skt. f lemens var den en ganske

Tegning,

Tilk. TJhrmager Lange,

rig Kirke, idet den Aar 140« ejede 10 Gaarde og Grunde i Byen. Den var annekteret til Vor Frue Kollegialkapitel, og fra Universi­ tetets Oprettelse indtil 1487 foretoges altid et af de to aarlige Rektorvalg i Kirken. Hvorledes den oprindelig har set ud, vides i ikke ganske; den havde et Midtskib med et Spir, to lave Side­ skibe og en Korsbygning ved Koret, og det ei sandsynligt, at den har haft Taarn, da det ved Reformationstiden var paa Tale at ombygge det. Om Bygningens Historie i Middelalderen vides kun, at der i Begyndelsen af liide Aarhundrede var en Ombygning, som dog vistnok kun har omfattet Koret' med Højalteret, og at der 1516 opførtes en ny Hvælving. Kirken havde to Kapeller,

opbygge den, men i 1800 besluttedes det at nedlægge den og for­ dele Sognet mellem Frue, Helliggejst, Trinitatis, Bremerholms og Garnisons Sogne, en Beslutning, der sloges fast ved Reskript af s7u 1804. Ruinen blev dog staaende en Del Aar endnu og be­ nyttedes bl. a. en Tid som Pakhus for Hærmateriel; endelig ned­ brødes den 1814—17, idet dog Taarnet med det nærmeste Fag af Midtskibet og Sideskibene iH. Resolution af ®/i 1807 skulde blive staaende som \ agttaarn for Brandvagten og Opbevaringssted for Brandredskaber (indrettet 1820—22). Kirkegaarden blev Plads for Grønthandlere og Slagtere til Slagterboderne opførtes 1845. Taarnet benyttedes af Brandvæsenet indtil 7« 1892, og senere til Pakrum.

70