S_FørOgNu_1919_5

Instruktørers traditionelle Motiver ved Fordelingen af Roller. I Stedet for at lade Skuespillernes indre Evner være det afgø­ rende ved Stykkernes Besætning, lod man (og lader man) sig lede af Hensyn til deres ydre Egenskaber. Skønt Johs. Nielsen paa Elevskolen havde røbet ejendommelige, man kunde sige ødanske; lyriske Evner, lod man ham paa Scenen spille for Eks. en Hex i „Macbeth“ eller Arv i „Maskeraden“. Det hed sig fra kompetent Side, at han manglede „de ydre Betingelser“ til at kunne udføre de Roller, hvortil hans T alent henviste ham. Under spredte Uni­ versitetsstudier søgte han at glemme sine sceniske Skuffelser. Men paa Folketeatret fik han omsider Lejlighed til at vise, hvad der boede i ham, og til at udvikle, hvad han i sine Træng- selsaar havde læ rt paa Nationalscenen. Var han ikke den tra d i­ tionelle Elskertype, virkede han til ‘Gengæld som et levende Menneske, hvis Sorg fik Tilskuerne til at lide, og hvis Udtryk for Mandsvilje vakte Tillid. Hans Kunst var i Slægt med Tonen i Vilhelm Andersens samtidige litteræ re Arbejder, for Eks. i Vær­ ket om Poul Møller. Men just som Johs. Nielsens Evne kulm i­ nerede som den helstøbte Pastor Sang i „Over Evne“, forlod han Folketeatret for at blive — Nationalscenens Økonomiinspektør. Dog, bagved skjulte sig den Hensigt, a t han under W illiam Blochs Vejledning skulde uddanne sig til Sceneinstruktør, og Skæbnen vilde, at det blev Folketeatret, som ogsaa i denne Retning kom til at høste Førstegrøden af hans indvundne E rfaringer. Diævet frem af sin hvidglødende Æ rgerrighed evnede han i de følgende Aar baade at spille et betydeligt Repertoire og a t virke impulsivt som Instruktør, og da Dorph-Petersen i 1908 nedlagde Styret, blev Johs. Nielsen hans Efterfølger som Direktør. Forfatteren Henri Na­ thansen har nylig karakteriseret hans Instruktion i disse træffende Ord : „Han havde som Herman Bang Evnen til at paatvinge et Teater sit eget Præg, men han besad ikke W illiam Blochs aande- lige Overlegenhed, der tillod hver enkelts Særpræg at udvikle sig i Frihed under hans Ansvar“. Nielsen, Karen, Frøken, født 17. Jan. 1881, første Optr. 23. Novbr. 1902 som Karen i „Den nye B ibliothekar“, sidste Optr. 19. Maj 1904 som Henriette i „De U adskillelige“ ; senere ansat ved F rede­ riksberg T e a te r; overgaaet til Privatlivet. Nielsen, Martinius Valdemar, født 23. Jan. 1859, cand. phil., første Optr. 20 . Septbr. 1894 som Raoul i „En Kone, der springer ud af V induet“, sidste Optr. 14. Maj 1897 som Sir Rochester i „Et Vajsenhusbarn“. Martinius Nielsen debuterede den 7. Septbr. 1880 som Balder i „I fremmed Jordbund“ paa Casino og var ansat dér til 1884, men hans Historie tilhører navnlig D agm arteatret, hvor han virkede fra Novbr. 1889 til 1894 som Skuespiller og fra 1897 til 1909 som Direktør. Hans Folketeaterperiode var saaledes kun en Mellemtid, i hvilken han dog spillede et betydeligt Repertoire og som Na- poleon bidrog til den store Sukcés, „Madame Sans-Gene“ opnaaede. Nielsen, Mathilde, født Neumann, Frue, født 26. Oktbr. 1858, første Optr. 10 . Septbr. 1892 som Boline i „Pariserliv“, sidste Optr. 26. Maj 1894 som Paula i „Den berøm te Kone“. Næsten én og tyve Aar efter Sophus Neumanns første Optræden debuterede hans Søster Mathilde den 27. Aug. 1884 som Glarmester Ane i „Fastelavnsgildet“ paa Casino. Hun røbede straks sin ejen­ dommelige skrappe Komik og var ligesom Brødrene Neumann født med Evnen til at kunne faa Folk til a t le. 1889 blev hun ansat ved Dagm arteatret, hvor hun — med Undtagelse af ovennævnte Folketeateraar — virkede, indtil hun i 1914 blev engageret til det ny Teater. Nielsen, Vilhelm, kaldet „Fistonje“, født 30. Decbr. 1839, første Optr. 17. Septbr. 1871 som en Karl i „Den røde og den hvide Rose“, sidste Optr. 31. Maj 1875 som en Kusk i „Ægtemænd i Knibe“. Begivenheden i „Fistonje-Nielsens“ Liv var hans Deltagelse i Krigen 1864, hvor han som en rask Soldat foredrog Sange for sine Kammerater. Senere, naar det kneb med Engagementerne, — og det gjorde det altid paa hans ældre Dage — bjergede han Livets Ophold ved at optræde som „Dybbøl-Sanger“ med sentim entale eller opflammende Viser fra Krigens Tid. Han døde den 30. Juni 1907. Nyrop, Adda Louise Margrethe, Frøken, født 19. Jan. 1874, første Optr. 12 . Septbr. 1897 som Fanchon i „En lille Hex“, sidste Optr. 18. Maj 1898 som Marie i „Rejsen til K ina“. Agnes Nyrops Datter, Margrethe Nyrop, tilhørte først i nogle Aar det kgl. Teater, hvor hun debuterede som Ragnhild i „Svend Dyrings Hus“ og hvor hendes slanke, sydlandske Skønhed passede fortrinligt til Jessica i „Købmanden i Venedig“. Hendes Talent mindede noget om Moderens, og D irektør Abrahams søgte da at skabe det gamle Repertoire fra Agnes Langes og Louise Holsts Tid en Ræsessance ved at engagere Frk. Nyrop og tildele hende „en lille Hex“ og Marco i „Marmorkvinderne“. Men da hun syntes hjeiteløs og uden Charme i Nørregades borgerlige Omgivelser, drog hun efter Udløbet af én Sæson til D agm arteatret, hvor hun virkede malerisk og plastisk i enkelte onde, stolte, helst østerland­ ske Kvindeskikkelser, hvis Lidenskab gav sig Udtryk i et spodsk Smil og et glidende Blik. E fter sit Ægteskab med Læge E il e r N ie ls e n forlod hun Scenen. Hun døde den 18. Novbr. 1909. Næser, Alexius, født 8 . Novbr. 1838, første Optr. 10. April 1858 som Oscar i „Gamle Minder“, sidste Optr. 23. Maj 1860 som Gu­ stave i „En fattig ung Mands Eventyr“. Næser havde en køn Sangstemme og et fordelagtigt Ydre, men opgav snart Scenen for at tage dansk juridisk Eksamen, hvor­ efter han fik Ansættelse i Marinem inisteriet indtil sin Død den

Neiiendam, Sigrid Marie Elisabeth, født Andersen, Frue, født 31. Maj 1873, første Optr. 4. Septbr. 1900 som Trine i „Mester og Lær­ ling“, sidste Optr. 25. Maj 1911 som Nanja i „Anna Karénin“. Det skyldes Dorph-Petersen, at Sigrid Neiiendam fik Lejlighed til at udvikle sig. E fter at have gaaet i fem Aar som Askepot ved Nationalscenen, brød hun igennem som Johanne i „Ungdoms­ leg“ paa Dagmarteatret, — hvorpaa ingen kjøbenhavnsk Direktør vilde engagere hende. Fast besluttet paa at vie Resten af sit Liv til Højskolegerning rejste hun bort fra Hovedstaden og tog Op­ hold paa Møen, hvor Faderen var Forstander paa Rødkilde Skole. Tre Aar senere havde alle glemt hende, undtagen én: Dorph- Petersen. Da han skulde overtage Folketeatret, sendte han hende et Tilbud, som hun i sin landlige Ro først afslog, men senere modtog efter W illiam Blochs Raad. Hun tilbragte derefter i hvert Fald ti lykkelige Aar ved Nørregades Scene og vandt i komiske Roller Publikums Velvilje, indtil hun i 1911 fik Tilbud fra D irek­ tionen Weis-Mantzius. Da Forholdene begge Steder i Mellemtiden havde forandret sig, vendte hun med Glæde tilbage til sit Ud­ gangspunkt. Neumann, Sophus Elias, født 18. Juni 1846, første Optr. 12. Septbr. 1867 som Sylvain i „En lille Hex“, sidste Optr. 30. Maj 1872 som Saabye i „Den T rekantede“. E fter at have modtaget nogen Sangundervisning blev Sophus Neumann i sit syttende Aar Korist ved Casino og debuterede den 26de Decbr. 1863 som Coguillet i Farcen „Det gode Sindelag“. En enkelt Sæson tilhørte han Provinsscenerne, men var ellers i alle sine Ungdomsaar ansat ved Casino med Undtagelse af de fem Sæsoner, han havde Engagement ved Folketeatret. Han m aatte kæmpe haardt for at bane sig Vej, og det var først paa Nørregade, at han brød igennem. Tilfældet kom ham til Hjælp: I en heftig Tyfus, under hvilken Pressen lod ham afgaa ved Døden, mistede han sine Tænder, som D irektør Lange forbød ham at er­ statte, fordi hans Ansigt havde faaet en fænomenal Forvridnings­ evne, der i høj Grad gavnede hans Kunst. Ogsaa som Skribent virkede han for Folketeatret, idet han skrev „Fejl H at“ „Hos Kan- celliraaden“, „Den røde og den hvide Rose“, „Saa galt kan det gaa“ og Sangene til „Theblomst“. „Er man forlegen for en D igter“, skrev Erik Bøgh, „saa har vi Hr. Neumann ; han skriver meget nydelige Vers og gemytlige Viser, som han oven i Købet synger fortræffeligt selv, ja, selv Komedier skriver han saavel til Op­ førelse inden for som uden for Voldene. Er man forlegen for en Bonvivant, have vi Hr. Neumann, en ikke altfor bedaarende Elsker — Hr. Neumann, en gammel Komiker, Hr. Neumann, en værdig Fader, ja, selv i Kvindefaget („Stegekælderen“ og „Redaktions­ sekretæ ren“) er Hr. Neumann brugbar og altid til Tjeneste“. Senere blev Sophus Neumann mere end „brugbar“. Sin bedste Kunst ydede han paa Casino og D agmarteatret, hvor han op- traadte sidste Gang den 26. Novbr. 1911 som Max i „Syvsoverdag“. Fire Skikkelser tilhører Glanspunkterne i de danske Privatteatres Historie og betegner i store Træk hans Evne : Fyrst Anran i „Lykkebarnet“, som syntes at have Maskekomedierne til Bag­ grund, Grøn i „Grøns Fødselsdag“, rørende som Tonen i H. C. An­ dersens Eventyr, Argan i „Den indbildt Syge“, klassisk i Stil og Replik, og Isidor i „César Girodots Testamente“, hvis Udtryk for Nærighed Peter Brueghel ikke malede med større Mesterskab. Sophus Neumanns Replik var frodig, fuld af Fantasi, Lune og Hjerte. Han ejede Evnen til at skabe Fest i Tilskuernes Sind. Det er en Skamplet i det kgl. Teaters nyere Annaler, at denne Kunstner ikke fik Ansættelse dér efter Adolph Rosenkildes Død. Motiverne til hans Udelukkelse tilhører Intrigernes triste Historie. Han var en barnlig Natur, let paavirkelig og svag i Viljen, god­ modig, nem at omgaas. Hans Sind var i de senere Aar harmonisk og religiøst. Hans sceniske Arbejdsdag strakte sig gennem 49 Aar og omfattede over 700 Roller. Da han den 4. Marts 1912 lukkede sine Øjne paa Villaen „Deo gloria“ i Hellerup, forsvandt det sidste af Privatteatrenes store Navne fra den ældste Tid. Neumann, Victor, født 4. Juli 1852, første Optr. 1. Septbr. 1875 som Fritz i „Den jagende D iana“, afg. 1876, genans. 1889, sidste Optr. 25. April 1893 som Vicomten i „Lili“. Han debuterede som Emil i „Margrethes Drømme“ ved sin ældre Broders Benefice den 24. April 1874 paa Casino. Man syntes straks, at Ligheden var stor, men en Sammenligning faldt ikke ud til Fordel for Victor Neumann. Der er ingen Tvivl om, at hans tørre, pudsige Karakteristik og Evne til at foredrage en Vise vilde have vundet langt større Anerkendelse, hvis Publikum ikke havde kendt Sophus Neumann. Paa Folketeatret blev Victor Neumann navnlig i sin anden P e­ riode til megen Nytte, bl. a. var han en fantasifuld Trold i „Et Folkesagn". Hans Navn er dog i højere Grad knyttet til Casino, som han forlod i 1900 for a t paabegynde en omfattende og paa­ skønnet Virksomhed som Oplæser. I sit Ægteskab med Skue­ spillerinden Adèle Neumann født Bodilsen blev han Fader til Skuespillerinden Fru A s tr id N e um a n n . Nielsen, Hans Christian, født 31. Aug. 1880, første Optr. 6 . Septbr. 1903 som Glanz i „Hans Højhed“, gjorde i de følgende Aar nyttig Tjeneste i mange Smaaroller og blev Garderobeforvalter, optr. sidste Gang 31. Maj 1912 som Karl Bilz i „Hans Højhed“ ; nu Sceneinspecient ved „Nordisk Film“. Nielsen, Johannes, født 14. Septbr. 1870, cand. phil., første Optr. 8 . Septbr. 1897 som Synderen i „Skriftem aalet“, afg. 1899, genans. 1904, Folketeatrets Direktør 1908—12, sidste) Optr. 13. Maj 1912 som Dr. Gar i „Idyllen“. Medlem af Dagmarteatrets Direktion til 1914, derefter artistisk Leder af det kgl. Teater. Johannes Nielsen led i sine første Aar under D irektørers og