S_FørOgNu_1919_5

Levn ing af Vester-Farimagsvej udm un d e d e i Vester­ brogade, husk er man den aabne P lad s ved Siden af K on sum tion sbod en , hvor der solgtes Heste og Køer, hvilken var den samm e som den, N iels Olufsen in d ­ rettede. Tr omm e sa len kaldtes den, fordi i fordums Tid Markederne aabnedes med Trommeslag . K o n sum ­ tionsboden blev opbygget paa en Grund, der tilhørte Kongen, med en s derimod Kvægtorvets Grund har været en a f By en s Fæstegrunde. I 1852 ophørte K on sum tion en , og Acciseboderne so lg­ tes ved offentlig Auk tion. Vesterbros ombygg ed e s og indrettedes til Butiker og Kontorer, mu ligv is stadig i Forb indelse med T r omm e sa len , som til Trods for, at den altfor længe havde overlevet sig selv, først i 1879 nedlagdes og erstattedes af et ny t og tidssvarende Kvæg­ torv. Nørreports Accisebod, bvora f vi bringer Billed Side 55, laa paa » samme Ports Landevej, som gaar til P eb ­ lingebroen« i Nærheden a f de Fattiges Kirkegaard, d. v. s. der, hvor nu Søtorvet ligger. Den havde at opkræve Kon sum tionen af de Varer, som indførtes fra den nordlige og nordøstlige Del af Sjælland, og at Færdslen ad denne Vej ikke var ringe, fremgaar af, at Vognrækken paa travle Torvedage kund e naa fra Nørre­ port og helt ud til Fæ lleden. Amagerports Accisebod gengiver vi paa Side 53. Den var ligesom de øvrige opført i Frederik den fjerdes Tid og var den eneste, som ikke led Overlast ved K øb en ­ h avn s Bombard emen t; den bestod af »et grundmuret Hus, een Etage med S leentag og med dobbelte Værel­ ser og et lidet Baghus og en med P lankeværk in dh e g ­ net Hauge«. Dette Hu s blev i 1829 ombygget og noget udvidet, med en Beko stn ing af 2144 Rdl., og blev der­ paa i 1833 assureret for 3440 Rdl. Østerports Accisebod vil sikkert erindres a f de fleste, idet den først blev nedrevet da Frihavn en og Østbane- gaarden anlagdes. Det var en g amm e l Bygn ing, der i 1807 købtes som Erstatning for den under B omb a rd e­ mentet nedbrændte Accisebod, h v o r a f vi desværre ikke har kunnet linde noget Billed, og ikke har været tegnet af Holm , da han s første Arbejde præsteredes 1821 og Holm forøvrigt først fødtes 1804. Her indrettedes Kontor og Bolig for Kon sum tionsskriveren , og der var endda saa megen P lads i Bygn ingen , at der kunde indrettes endnu en Lejlighed, som ved kgl. Resolution al 24. Juni 1820 blev tillagt Enk en efter K on sum tion s­ skriver Dorrc.heus som Fribolig paa Livstid. Bygningen var assureret for 11,000 Rdl. Ved hver af de 16 Vejrmøller, som fandtes paa V o l­ dene, opførtes 1781 et lille en Etages grundmuret Hus, hvert paa et Fag og med en Forstue, og disse smaa Huse indrettedes til Kontorer for de ved Møllerne po sthavende Kon sumtionsbetjen te, der herfra Dagen igennem førte Kontrol med Møllen. Om Natten maatte Skildvagten, der havde »Post paa Volden , hvor Møl­ ler ere, ikke tilstede nogen Tilførsel til, eller Fraførsel Ira Møllerne«, og var Betjenten om Dagen for en Tid fraværende, maatte ôgsaa Skildvagten træde til. Møl­ lerne var saaledes under dobbelt Kontrol. K i l d er : H erm . A n d e r s e n : K jøbenhavns Toldbod. O. N i e l s e n : Kjøbenhavns H istorie og Beskrivelse.

Acciseboderne. Som bekendt fandtes der ved hver af Byens 4 Porte en Accisebod, i hvilken Konsumtionsbetjenten havde sin Bopæl. Kon sumtionen eller som den kald­ tes »Ziisen« var en Afgift, som opkrævedes a f en Mængde indenland ske Produkter, der indførtes til Køb­ stæderne; den kendtes allerede før Belejringen som en Afgift for Bryggerne, og var under Rigsdagen 1660 Genstand for megen Kamp. Den første Forordning herom udkom 18. November 1660, m en der gjordes hyppige Forandringer heri. Ved Forordning a f 1. F e ­ bruar 1672 gentoges de tidligere Paabud og flere ny fremkom. Det ses af denne, at der ikke alene ydedes Konsumtion i Portene af Fødevarer og andre N ødv en ­ dighedsartikler, men Møllerne, Bryggerne og Brænde­ vinsbrænderne maatte yde a f deres Forbrug, Slagterne af hvert Kreatur, de slagtede, Skomagerne af hvert Stykke Fodtøj, Vognmænd for hver Mil, de kørte ud en ­ for Staden; a f Heste, Køer, Svin og Faar gav man Græspenge, hvert Brudepar gav Kopulationspenge og enhver Husbond gav Folkeskat af Tjenestefolk eller Svende. I 1688 blev der yderligere lagt Afgift paa Vin, Salt og Tobak, som hidtil havde været fri for Kon ­ sumtion. I 1669 vægrede Skomagerne sig ved at give Kon ­ sumtion , men Kongen lod Magistraten vide, »at de aldeles ingen Føje og Aarsag havde til at besvære sig, og dem, der fremdeles viste sig halsstarrige og efter­ ladende, skulde Magistraten tvinge ved Exekution og vedbørlig Straf«. En Mængde slet lønnede Em b e d smæ n d : Kon sum ­ tionsforvaltere, Kontrollører, Skrivere og Visiterere havde Opsigt med Skattens rette Betaling, og disse Fo lk vare meget tilgængelige for Bestikkelse og gjorde sig al Slags ulovlig Fordel. Foruden de egentlige Acciseboder, som var beliggende umiddelbart ved Portene, fandtes der i Ravelinerne en Mi li tær-Vagtbygning, som foruden Vagtstuer indeholdt et Konsumtionskontor, hvorfra en Portkontrollør og nogle Underbetjente førte Opsyn med, at kun de Varer, for hvilke der var løst Ziiseseddel ved Acciseboden, fik Lov til at passere. Der fandtes Acciseboder ved Vesterport, Nørreport, Amagerport og Østerport. Vesterports, hvoraf vi bringer Billed paa Side 57, var beliggende paa del Sted, hvor nu Gamle Kongevej udmunder i Vesterbrogade, og Kon sumtionen forpagle- des i Slutningen af 17. Aarhundrede af Hofslagter Niels Olu fsen, som i 1671 beklagede sig over det store Un­ derslæb, som blev begaaet med Accisen og med For- prang, idet en stor Del af Borgerskabet opkøbte hele Øksne og Lam, som de slagtede uden at give Accise deraf, og derpaa uden Dølgsmaal løb omkring med for sælge. Det var ikke i Egenskab af Slagter, men som Forpagter af Kon sumtionen, at han indgav denne Klage, og han tilbød paa egen Bekostning udenfor Vesterport at indrette en Plads til et almindeligt Øksen- og Kvæg torv tilligemed en dertil hørende Accisebod. Dette bevrlgedcs 8. Nav. 1671 med det Tillæg, at det skulde indrettes saa nær ved Vagten som muligt. Hvis man m ind es Forho ld en e ved Trommesalen udenfor Vesterport, hvor Gamle Kongevej eller rettere den sidste

54