S_FørOgNu_1919_5

gelsk Glas, og hvor man fandt det hensigtsmæssigt, anbragtes der Reflektorer bagved Flammerne. I 1794 var Lygternes Antal steget til 1443 og i Midten af 19. Aarhundrede til ca. 1800. Først i 1857 maatte Tranlamperne vige for Gassen, der tænd­ tes første Gang 4/12 1857, efter at flere af vore Provinsbyer var gaaede i Spidsen. Kommunens første kommunale Gasværk, det nuværende „Vestre Gasværk“ anlagdes i Aarene 1855—57 paa Vesterbro ved Kalve­ bodstrand for en samlet Bekostning af 1,904,547 Kr. I dette Beløb er indbefattet de oprindelige Byledninger og Lygter samt det fælles for Gas- og Vandledninger under Havnen fra GI. Holm til Christianshavn førende Tunnelanlæg. Den Plads, hvorpaa Gasværket oprindelig anlagdes, udgjorde ca. 50,500 □ Alen foruden en ca. 8000 □ Alen stor Pramhavn,

Vestre Gasværk. Sin første Gadebelysning fik København i 1681 for, som det udtrykkelig bemærkedes „at hindre den Røven og Overlast, som slemme Mennesker tilforn ved Aftenstid og Nattetid plejede at øve“. I 1679 foreslog Johan Huusm ann, at der skulde opsættes 500 Lygter i Byen og oprettes et fast Vægterkorps til deres Pas­ ning. Tanken vandt strax Tilslutning, og der nedsattes efter Sædvane en Kommission, som skulde tage den under Overvejelse. Ogsaa Magistratens Betænkning blev indhentet og der blev i Ok­ tober 1680 foretaget en praktisk Prøve i Højbrostræde, gennem hele Købmagergade og ved Stranden paa Strækningen fra Nabo­ løs til Holmens Bro. Forsøget maa være faldet heldigt ud, thi den 25. Juni 1681 udkom Forordningen om Gadelygter, der senere suppleredes ved Forordningen af 26. Juli 1688.

V esterb rogad e Nr. 63. — D annebrogsgade Nr. 2, Aar 1885.

Lygterne, der var forfærdigede af Kobber, og i hvilke der ind­ til 1683 brændtes Olie, og derefter islandsk Havkalvstran, blev anbragt paa malede Stolper og der var sat en Straf af 8 Aars Arbejde i Jern paa Bremerholm for at beskadige dem. De blev tændte Sommer og Vinter ved Solnedgang, naar Maanen ikke var oppe, „uden paa de Tider om Sommeren, naar fast ingen Nat er, nemlig fra 1ste Mai til 30te August“, og slukkedes atter ved Solopgang. I Ildebrandstilfælde skulde de dog ogsaa tændes, naar Maanen var paa Himlen, saasnart Klokkerne begyndte at klemte. I 1714 indførtes den Forandring, at Lygterne ogsaa skulde tæn­ des de Aftener og Nætter, da Taage og Sne eller Regn hindrede Maanen's Skin i at trænge igennem, med andre Ord, det saa- kaldte Magistrats-Maaneskin blev afskaffet. Lygternes Antal steg ogsaa, omend kun langsomt, indtil S tru en se e i 1771 ved en Kabinetsordre befalede at Gadernes Belysning skulde forbedres, hvilket skete saa grundigt, at der paa engang opsattes 309 nye Lygter, hvorved Antallet steg til 1175. Samtidig blev alle de gamle Lygter forsynede med en­

men Arealet har i den forløbne Aarrække ved Indkøb af Grunde, Opfyldninger og Reguleringer faaet ganske betydelige Udvidelser. Allerede i Aarene 1858—59 paabegyndtes Opfyldningen i Kalve­ bodstrand, og denne fortsattes indtil Anlæget af den saakaldte Gasværkshavn i 1876 var afsluttet. Ved dette Havneanlæg fik Vestre Gasværk ca. 1120 løb. Fod Bolværk med 20 Fod Vand. I 1859 indkøbtes en Grund Vest for Værket, og denne Grund­ erhvervelse i Forbindelse med, hvad der er indvundet ved Op­ fyldninger i Kalvebodstrand, bragte Gasværkets Areal ved Ud­ gangen af 1879 op til ca. 177,000 □ Alen. I 1890 erhvervedes yderligere ved Køb af nogle ved Ny Stormgade beliggende Grunde Matr. Nr. 656 og Matr. Nr. 723, et nyt Areal, men ved nævnte Gades Regulering i 1898 maatte Gasværket afgive en Strimmel af sin Grund, idet den hidtilværende Mur mod Gaden nedbrødes og erstattedes med en i den ny Gadelinie opført Mur. Terrainet mod Kalvebodstrand er i de senere Aar ved Anlæget af den ny Godsbanegaard undergaaet store Forandringer, idet den i Aaret 1876 fuldførte Gasværkshavn i Aarene 1897—98 er bleven tilfyldt. Vestre Gasværk har derefter faaet anvist en ca. 1120 Fod lang

278