S_FørOgNu_1919_5

Sunget af Caroline Recke-Madsen.

AF „REJSEN TIL KINA!*

Moderato grazioso.

Mel. La soreutina.

(Maria:) Stille, stille, liør toner milde ! månens stråler på liølgen spille; liør fra krattet, hvor bjærget snøfter, se, livor røgen sig langsomt lø fter! Mellem fjældets dybe slugter, mellem liegn med gyldne frugter

malerisk sig vejen bugter, hist er fiskerblusset tændt 1 Aldrig, aldrig jeg forgætter disse dale, disse sletter, disse måneklare nætter, aldrig glemmer jeg Sorrent.

Men blandt alle de rige minder ét sig evigt til hjærtet binder: se fregatten på bølgen nejed, Frankrigs banner fra toppen vajed; der var spil og dans paa dækket, der blev fuglens vinge stækket, blev min sjæl af drømmen vækket, der blev Eros’ fakkel tæ ndt! Aldrig, aldrig jeg forgætter

disse dale, disse sletter, disse måneklare nætter, aldrig glemmer jeg Sorrent.

(A d o lf R eclce).

Sunget af Frederik Madsen.

AF „STORE BEDEDAGSAFTEN i*

reMovncrK-i

mens

Denne Dag var ikke rar, jeg har lidt af varme, æltet dejgen, så jeg har ondt i mine arme. Mester — han har ingen nød — Gud bevars, hvad han må tjæne. — Ingen slider for sit brød som vi bagersvende.

28