S_FørOgNu_1919_5

Mens Handelen gaar videre i Hallen, hvor der i Baggrunden er en Række Kontorer for Slagtere og Kommissionærer, og mens de solgte Dyr føres ned ad den lange Gade bag Hallen mellem Faarefoldene og Kalvestaldene og videre gennem den Snevring, der bærer det uhyggeligt klingende Navn „Dødens Port“, gennem hvilken de firbenede Skabninger vandrer til Slagtehallerne for ingensinde at vende levende tilbage, aflægger vi et Besøg i „K væ g to rv e ts R e sta u r a n t“. Man maa ikke her tænke sig noget i Retning af Bristol eller Paladshotellets Restaurant. Kvæg­ torvets Restaurant er noget gan ske for sig selv , og paa sin Vis ingenlunde noget ringere Dér behøver man ikke at være i Kjole eller Smoking, ikke engang Manchetter er nødvendige, man har sin Kittel paa og kommer nede fra Øksnehallen maaske endog i sine Træsko. Men Lokalet er rummeligt, om end ikke særlig lyst (skønt det har Vinduer til alle fire Verdenshjørner), og Serveringen er hurtig og god. Kunderne har ikke altid Stunder til at vente; der er Kreaturer, der skal afsendes, eller

gøres, mens Frokosten fortæres. De tætte Skikkelser synes ikke at have noget særligt Præg ud over Skikkelsens Kraft og de friske, rødmussede Ansigter. Der er en Ro og Sikkerhed over de allerfleste, der vækker Formodningen om, at Tegnebogen er saa velfyldt, at de i enhver Henseende føler sig paa den sikre Side af Tilværelsen. Under smaa rappe Bemærkninger fortæres Maden sammen med et Glas 01 og en Snaps. Kan hænde, at den sidste7Sauce føres til Munden med Kniven, og kanske ogsaa et Andelaar tages med Fingrene, vendes i Saucen og gnaves med stærke Tænder. Men det er jo altsammen den selvfølgeligste Sag: Man sidder her for at stille sin Sult og ikke for at agere. Saa tændes Cigarerne, Kaffen skylles ned, man griber sin Hat, hvis man da ikke har den paa, og saa gaar Vejen igen til Hallen for at handle videre, eller til Slagtehallerne for at tilse Svendene ved deres Arbejde.

•k i 1890’erne. er siden foretaget store O pfyldninger i K alvebodstrand, hvorfor K ullosningen nu e føres ad K abelbaner til Gasværket. Det er i S la g te h a lle r n e — Københavns offentlige Slagte­ huse — at al Slagtning foregaar, og hen paa Eftermiddagen ud­ folder der sig her en travl Virksomhed. Hver Slagter har sit Stade i de rummelige Lokaler, hvor Ventilationen er udmærket, og det fliselagte Gulv til enhver Tid kan overspules med Vand. Særlig mange Redskaber finder man ikke derinde; en Ring i Gulvet til at binde Dyret ved, en Buk til at lægge Kalve og Faar op paa, og Vinder til at hejse de slagtede Kroppe op er omtrent alt, hvad der skal til. Slagtningerne finder som sagt Sted om Torsdagen. K alvene, der kommer fra en sæ rlig S a lg ssta ld , der ligger lige bag den store Øksnehal og lige overfor de overdækkede Folde, hvor om Sommeren Lam og Faar afventer deres Skæbne, slagtes oftest tidlig paa Dagen, under­ tiden allerede om Onsdagen. Den fremmede, som for første Gang aflægger Besøg i Slagtehallerne, vil vel nok føle en vis Uhygge ved de uvante Omgivelser og det blodige Haandværk, som her øves. Men som alt sagt kan Slagtningen næppe foregaa paa læmpeligere Vis. Det bedøvende Kølleslag falder lynsnart og

Vestre Gasvæ I Forgrunden I’ram liavnen, bag denne ses Værkets første K ullosningskraner. Der foregaar langt fra Værket, og K ullei andre, der skal slagtes. Man kommer her overhovedet ikke foi at slaa Tiden ihjel, man kommer her for at spise. Og det gør man med Velbehag. Det er gennemgaaende Folk med Appetit, der søger herind, og Maden er fortrinlig. Det er ikke Hummer en B e lle v u e eller Lammeryg R en aissan ce, der serveres her, men gode borgerlige Retter, som stegt Aal, Gaasesteg med Rød- kaal og saa Kød — Kød af Lam, Kalv eller Okse, enkelt og ud­ mærket tilberedt. Gæsterne er jo alle K end ere, og næppe noget Sted faar man bedre Kød serveret. En Specialitet ei Oksebryst. Ikke faar man en afsnittet Stump serveret paa et bulet Pletfad, nej, en forsvarlig Luns fedt og saftigt Oksebryst serveret i en stor, dyb Tallerken kraftig Suppe med stoie Styk­ ker Gulerødder, Sellerier eller Purre. Dertil 3 Stykker Surbrød med Smør, det hører med til Retten, og Smørret liggei som tykke Snedriver toppet hen over Brødet. Jo, d Herrer Slagtete véd, hvorledes det skal være ! Morsomt er det at deltage i en saadan Frokost. Rundt om summer det ganske stilfærdigt af Samtale, de sidste Handler af-