S_FørOgNu_1919_5
Med Musikforlaget Wi l h e l m Hansens velvillige Tilladelse gengiver vi lieret lille Udvalg af Sange fra de Vaudeviller, som paa Folketeatret i 1850erne, 1860erne, 1870erne og 1880erne gjorde meget stor Lykke Sangenes Udførelse af Kunstnere som A-nes Lange, Harald Kolling, Frederik Madsen, Fru Caroline Recke-Madsen og Severin Abrahams vækker uvilkaarligt glade Minder hos ældre Teatergængere, der sikkert erindrer de indsmigrende Melodier, som dengang var paa alles Læber.
Sunget af Severin A raham s.
Sunget af Agnes Lange.
A F , , E N L I L L E H E K S . “
A F „ D E N S I D S T E N A T i*
GI.fransk mel.
___
8 tr p —
>• ±
p
*
d ju _se_
inger dej-lig dis .se f } x .. r ... —
na.lo .d i -
Hvor kl
/
i — i
f j
1
r
i
X — :
d
---------
de kau sagtens sin.d et
m u n .tre ! S e
pæ _ne, p y u . t e _ li „ge
æ r
. Bur . gundsroseu - flor, der lig -g e r dybt i klippens ly
veu.lig b o n - d e _ by. for r <•rirjjir riir r D er bor et folk, som ö _ re fik
pi-ger små, n atten
faLder på, k o m ,og lad os let i dansen
la m la la
la PP o la la * i?
tra la
la
la
la
la
* * !
Med pynt og pudder du parat må stå på pinde. Nå, Martin, er du på pletten? I fald jeg ikke fejler, har de nok der inde alt begyndt på menuetten. (A lbert:) Den begyndte før! — Cassius, nej hør, man må tilstå, Fyren har hum ør! Se, med smil på kind vil han let i sind danse i den anden Verden ind ! (Baudelot:) Her I sætter de bouquetter; og så fletter man en krans, hvormed I behænger disse jærnstænger. at do ej forstyrre skal vor Dans.
Champagnen holdt sig brav til trods for anarkiet, se, hvor kongelig den skummer! Til glædens guddom være dette glas da viet, ned det skyller hver en kummer. Røde druer brød frem af jordens skød, tidens modefarve er jo rød — i den tunge luft kvæged den med duft vore hjærter, klared vor fornuft,
Det klinger over bjærg og dal, men drossel, irisk, nattergal — dem piner trindt i skovens sal skinsygens grumme kval. Og uglen selv så superklog os ugleser, det sølle skrog; så dril den da, stem kraftig i, syng dobbelt stærk den M elodi!
og vi skylde den at hylde ved at fylde vore glas.
ti ved sådan hyldest gør vi pligten fyldest mod vor skaber, gør os selv til pas. (A fR e c k e .)
(Jodlen) Ohiolie . . . . (Kor) Tralala . . . .
22
Made with FlippingBook