S_FørOgNu_1919_5

Folk, og ikke i mindste Maade i nogen egennyttig eller vinde- syg Hensigt foretaget sig den lange Rejse gennem hele den be­ boede og civiliserede Verden herhid, sikker paa, at det køben­ havnske Publikums vidtberømte og bekendte Højmodighed hun­ dredfold vil holde ham skadesløs for alt det han opoffrer ved ikke at vælge det frie Paris, det humane London, det oplyste

de Dage om fremfor alt at være mangesidig, og den, der baade kunde danse paa Gulv og Line og som tillige formaaede at spille en Rolle i Pantomimen og sidde flot paa en Hesteryg, og som maaske i Nødsfald kunde traktere et Par musikalske Instrumenter eller optræde som Hurtigmaler, var mere end sikker paa at vinde Publikums Hjerte.

Nr. 37.

F o t. „Før og N u “. Nr. 33.

paa de to foregaaende Billeder efter Om bygn.). Lehmann satte Musik til en Del nye Pantomimer, som man opførte i Sæsonen 1819—1820; han diverterede Tilskuerne ved at spille paa Valdhorn og Harpe, og han overtog efter Casorti Pjerrots Rolle. Det nytter ikke at nægte det: uagtet Selskabet anstrængte sig for at hælde ny Vin paa de gamle Læderflasker, sank dets Anseelse nogle Trin i de nærmest paafølgende Aar, hvilket finder sit synlige Udtryk i, at det andetsteds paa Vesterbro arrangerede

V esterbrogade 33 og 35,1919 (samm e Parti som Wien, det paradisisk uskyldige Berlin eller det mandhaftige Hamburg til Sæde“, osv. osv. Det var efter saa kraftig en Aareladning af det udmærket sammenspillede Personale ikke nogen let Sag for det Price ske Selskab at holde Publikum fast. Man engagerede i Hast to Brødre Andreas og C h ristian Lehmann, dygtige Linedansere og Ekvilibrister, Chr. Lehmann tillige i Besiddelse af musikalsk og malerisk Talent. Det gjaldt jo for en Forstadskunstner i

241