S_FørOgNu_1919_5

foregik. Bakken til Linedansertovet var nemlig anbragt paa selve Tilskuerpladsen, og Kunstnerne producerede sig umiddel­ bart over Publikum, der sad i en evig Rædsel for at faa dem i Hovedet. Der meldtes dog aldrig om noget nævneværdigt Uheld. Trods Theatrets vedvarende Folkeyndest begyndte man dog nu

Hus, der ifølge Jacob Davidsens Beretning gjorde sig bemærket ved at dets Vinduer naaede omtrent ned til Gadelinien. Det nye Theater var større og rummeligere end dets Forgæn­ gere, og langt mere pynteligt. Det var vel, som de andre, kun en Træbygning, men den dækkedes af røde Tegl og dens Sider

Udsigt mod Frederiksberg, i Forgrunden Rosenaaen.

E fter M aleri af E rik P auelsen 1788.

T ilh. N ationalm useet.

Vesterbrogade.

Frederiksberg Slot.

af høvlede og oliemalede^Brædder, og Gavlen, der vendte ud mod Vesterbrogade, var prydet med Spærhoveder i Taget, Gesims og Frontspice. Foran Hovedindgangen stod endelig to firkantede, bræddeklædte Søjler. Indvendig var Kunsttemplet forsynet med Loger, baade forneden

saa smaat at ymte om, at dets Personale nok kunde trænge til en Smule Fornyelse, og i Foraaret 1816 indforskrev man da nogle italienske Artister, der alle stod i Slægtskabsforhold til Casorti, saaledes Carlo P e t t o le t t i med sine fire Sønner Phi- lipp o , G iovann i, G iachimo og P ie tr o og Datteren A n ton ia

og foroven, men Bæn­ kene havde intet Ryg­ stød og Malingen var simpel Limfarve. Byg­ ningen laa ikke helt ud til Gaden, hvorfor den tog sig mere ma­ lerisk ud. Tilhøjre for Theatret og helt op mod Gadens Fortog fandtes et Kon­ ditori, der var udlejet til Joh. Carl Apitz, som om Vinteren var Leverandør til Byens fornemme Portion, men om Sommeren, naar Herskaberne var bort­ rejste, fortrak til Mor- skabstheatret, der gav gode Indtægter.

og endnu nogle flere. Alle de nyengagerede Kræfter var meget mu­ sikalske, og Musikken holdt sit Indtogsammen med det friske Perso­ nale saaledes at manpaa særlige Festdage endog- saa kunde forlyste Pub­ likum med Brudstykker af Operaer — f. Ex. af „Kalifen fra Bagdad“. Vi er nu naaet til det tredie og sidste af Price’rnes Theater — det e g e n tlig e „Mor- skabstheater“, der til Forskel fra de andre kunde opføres paa Fa­ miliens egen Jord, medens man tidligere

„Jesu H jertes“ Kirke i Stenosgade.

Overlæge H alks Sam ling.

Midt i Maj 1817 holdt det nye Theater Première — en Festfore­ stilling, der afsluttedes med Pantomimen „Harlekin Kukkenbager“. Direktionens Firmanavn var: „H. Kuhn, forhen Price et Co.“ Casorti var vedblivende den egentlige Leder, ligesom han var Theatrets kunstneriske Førstekraft, og det benævnedes da ogsaa, af gammel Vane, Mand og Mand imellem, Casortis Theater. I Begyndelsen af Morskabstheatrets nye Æra havde det en ypperlig Arrangør af Dekorationer og Grupperinger i Maleren

havde boet til Leje. — Paa Grunden omkring Nr. 23 paa Vesterbro — paa den Plads, James Price oprindelig havde valgt, og som nu var udstykket i flere Parceller og havde faaet Nummeret 27 —rejstes det nye Kunsttempel. Og til det Jordstykke, som Frantz Ivuhn ind­ købte, hørte ogsaa en Del af Grunden omkring Nr. 88 paa GI. Konge­ vej. Det var en i Udstrækning ikke ringe Ejendom han fik. Grunden ud mod Broen bestemtes naturligvis for Theatret, og paa Grunden til den modsatte Side havde Familien Beboelseslejlighed i et

237

„Før og N u “. 5. A arg. Nr. 11.