S_FørOgNu_1919_5

Ziiberlein, Diderot, født 20. Aug. 1832, første Optr. 18. Septbr. 1857 som Sylvain i „En lille Hex“, afg. 1859, genans. 1871, sidste Optr. 31. Maj 1878 som Harry i „I den nye Verden“. Ziiberlein var en talentfuld og intelligent Skuespiller, som paa Folketeatret og Casino spillede mange, navnlig usympatiske Roller med skarp Karakteristik. Senere optraadte han i Provinserne, hvor han blev den første danske Fremstiller af Osvald i „Gen­ gangere“. Han er nu (1919) den sidstlevende af det Personale, som aabnede Folketeatret i 1857. Hans Datter: Ziiberlein, Mary, Frøken, debuterede 11. April 1904 som Amanda i „Paa Trappegangen“, men forlod Teatret s. A. Nu: Fru D iitsch. Z5ylner, C. F., født 31. Jan. 1884, cand. phil., første Optr. 21. Aug. 1904 som Jim i „Sherlock Holmes“, sidste Optr. 26. Marts 1905 som Svendsen i „Tvillinger“, hvorefter han forlod Scenen og rejste til Amerika. Østergaard, Poul, fodt 4. Oktbr. 1882, første Optr. 21. Aug. 1901 som Smit i „Thummelumsen“, sidste Optr. 81. Maj 1904 som Da­ niel i „Sherlock Holmes“. Da Professor Vilh. Øs t e r gaards Søn, Poul Østergaard, havde gode Evner som Forfatter, forlod han snart Scenen. Han naaede dog ikke at skrive noget Arbejde af blivende Værdi, inden han den 14. Novbr. 1914 døde i Fredensborg.

udslukt Stemme, en Billardspiller og Kafégæst, med et blegt An­ sigt, som oplystes af et pludseligt Smil. Men hans Replik fødtes i Øjeblikket, den lød som et Indfald og serveredes nede ved Lamperækken direkte til Publikum. Denne Spillemaade blev efterhaanden til en Manér, som dog aldrig svigtede sin Virkning. Der laa ikke meget Arbejde bag disse Fremstillinger, Wulff lærte næppe sine Roller og tog dem aldrig med hjem: „Det er jo her, de skal spillet, svarede han, naar man bebrejdede ham hans Ligegyldighed. Han ændrede dem efter Behag og ekstemporerede stadig Vittigheder, der undertiden forandrede et Lystspil til en Revy. Ogsaa udenfor Scenen nød Carl Wulff Ry for morsomme Ind­ fald, og denne lokale Berømmelse styrkede hans Autoritet. Soig­ neret i sin Paaklædning, bærende den høje Hat ned i Panden, krøllet, velbarberet og med en Havannacigar i Munden drev, han omkring og sagde „Brandere“ om alt og alle. Eller man saa’ ham dase tilbageslængt i en Droske, sugende paa sin Stokkeknap. Hans Vid var hverken dybt eller ondt, men et godmodigt Ord- Spil, som gjorde ham (i Forening ined Direktør Vilh. Petersen) til den kjøbenhavnske Sommerrevys Stamfader. Carl Wulffs tidlige Død af Brystsyge blev stærkt beklaget og der stod længe en Sky af Anekdoter omkring hans Navn. Det var dog uden Tvivl en Lykke, at Sygdom afbrød hans Bane, thi Genren al hans Humør var ved at blive opbrugt. Ved at dø i sine bedste Aar — den 18. Septbr. 1888 — gik lian bort, medens han endnu var en typisk Repræsentant for „Tivoli“ Humøret og — Grinet, saaledes som dette var i Toddyernes Tid. Under jødiske Ceremonier blev han begravet paa mosaisk Vestrekirkegaard. Han var *)gift med Danserinden B ia n c a B ills , som døde 1863, s) med nedennævnte Skuespillerinde J o h a n n e B e a te Løcken. Wulff, Emil, født 4. Oktbr. 1866, Exarn. pharm., første Optr. 23. Septbr. 1900 som Kristoffer i „Jacob og Kristoffer“, afg. 1904, Gæsteoptr. som. „Thummelnmsen“, senest 27. Apr. 1915. Emil Wulff begyndte sin SkuespiUlenrirksomhed paa Dagmar- teatret, hvor han den 1 . Septbr. 1891 optraadte første Gang som Gregor i „En Arrigtrold“ og i den følgende Tid spillede nogle Smaarolier, der ikke gav ham Lejlighed til at skabe Opmærksom­ hed omkring sit Navn. Over Nørrebros Teater kom han til Pro­ vinsscenerne, og det var ved en Opførelse af Gustav Wieds „Erotik“, som Skuespillerne udenfor Hovedstaden arrangerede paa Folketeatret, at Dorph-Petersen fik Interesse for ham. I Tiaaret for sin første Optræden brød han omsider igennem som „Thumme- lumsen", Gustav Wieds halvgamle Særling, som i Stykkets første Akter „springer Badut“ for Borgerskabet, men efter Lotterigevin­ sten forandrer sit Væsen til Parvenuens Indbildskhed og Over­ legenhed. Emil Wulffs Fremstilling var ejendommelig, morsom og rig paa karakterisstike Træk. I sine næste store Roller, Flachs- mann i „Flachsmanns Skole“ og „Den ny Bibliotekar“, havde han ' Vanskelighed ved helt at komme bort fra „Thummelumsens“ sær­ prægede Væsen, og da Teaterdrift i stigende Grad bemægtigede sig hans Interesse, grund-lagde han i 1904 Frederiksberg Teater, som tidligere kun var benyttet til den aarlige Sommerrevy. Derfra avancerede han over Centralteatret („Cirkus Variété“) til Etablisse­ mentet „Scala“, som han i Forening med Frede Sk aar up ledede med økonomisk Fordel. Wulff udtraadte af Direktoratet medio Oktober 1918. Wulff, Johanne Beate, født Løcken, Frue, født 23. Oktbr. 1838, første Optr. 1 . Septbr. 1876 som Ansiffa i „Familien Danicheff“, sidste Optr. 30. Maj 1884 som Emma i „Vedbæk-Skodsborg-Kjø- benhavn“; gift med Skuespiller Carl W u lff; død 29. April 1906. Zinck, Otto Christian, født 25. Decbr. 1824, cand. phil., første Optr. 24. Septbr. 1868 som Massepin i „Baron Ødeland“, fejrede 50 Aars Jubilæum 1 1 . Febr. 1905, sidste Optr. 14. Oktbr. 1907 som Jokum i „Brogede Minder“. Udgaaet fra en gammel og anset Teaterfamilie havde Otto Zinck artistisk Raceblod i sine Aarer, og som Akademiker fra den Hostrupske Komediantkreds havde det Artistiske hos ham parret sig med studentikos Aandsoverlegenked. Over 30 Aar gammel fulgte han Slægtens Traditioner og debuterede ( 1 1 . Febr. 1855) paa det kgl. Teater som Arv i „Henrik og Pernille“. Hvad han i de følgende tolv, trange Sæsoner lærte af Phister, kom ham i høj Grad til gode paa Folketeatret, da han i Vrede havde forladt Nationalscenen (1868), fordi man narrede ham for kgl. Ansættelse. Zincks Komik var af en egen snurrig Art, paa en Gang non-» chalanf og teknisk fuldkommen sikker. Hans Figurer var meget ensartede, Zincks Personlighed stak igennem alle hans Masker: En lille, vims Borger med maliciøse Øjne, et bidsk Smil og en knastør Stemme, en snurrig Fætter, som baade var snerrende- godmodig og ondskabsfuld. Han gav sig ikke af med at forklare eller analysere sine Roller, sligt ansaa han for at være noget „forbandet moderne Vrævl“, men nøjedes med at more Publikum ved sin lunefyldte Replik og sine ofte meget groteske Paafund. Hans Iscenesættelser af Molière, Holberg og Hertz’ Lystspil hævede Folketeatrets Niveau. Han holdt sig mere til Phisters Lærdomme end skabte paany. Modsat var hans mange Bearbej­ delser fra Fransk og Tysk uden litterær Værdi, men meget nyt­ tige for Kassen. Zincks Engagement var i 1868 en Begivenhed, fordi han var næsten 44 Aar, kendt i litterære Kredse, skattet som Lærer, prøvet som Skuespiller, og fordi Svælget var dybt mellem den Scene, han kom fra, til Teatret paa Nørregade. Det kunde ved hans Død den 17. Febr. 1908 siges med fuld Sandhed, at hans Virk­ somhed i høj Grad havde bidraget til at forkorte Afstanden.

Komedier og Operetter, som i Tiden 18. Septbr. 1857—1. Juni 1918 er opført over 100 Gange paa Folketeatret.

De Forlovede l6/s 1870—0/i 2 1914............................... Den røde Hane 1908— 1917 .................. .. Den sidste Nat s/u> 1857—30/s 1898 ........................... Den skønne Helene 24/n 1865—24/io 1891................ Den svage Side 14/» 1858—-Vø 1898 ........................... En Børsbaron 8/n 1885—25/i 1914 ............................. En fattig ung Mands Eventyr '2S/s 1859—14/u 1895 Et Vajsenhusbarn 18/u 1859—15/io 1899 .................. Feriegæsterne 3/io 1858—31/s 1918............................ For Alvor 23/io 1857—24/s 1905 ................................... Frk. Nitouche 13/u 1890——14/s 1903 ........................... Første Violin 18/io 1898—l8/io 1914........................... Gøngehøvdingen 1865—24/i 1908 ......................... Han drikker 18/io 1859—27/s 1893 ............................... Hans Højhed 8/2 1 9 0 3—20/io 1912............................... Hverdagsfolk SU 1871—17/io 1915...................... . Jette Gebert 31/s 19L7—17/s 1918............................... Karen, Maren og Mette lu 1910—16/i 2 1911........ Landmandsliv */s 1894—17A 1911............................... Lynggaard & Co. 3% 1905—30/ i 2 1917..................... Madame Sans-Gene 28 /i 2 1894—10/s 1 9 1 2 ................ Moderate Løjer 22h 1907—20/s. 1916.......................... Niniche n/n 1879—l2/s 1908 ....................................... Nøddebo Præstegaard 20 /i 2 1888—10/s 1 918 ............ Orfeus i Underverdenen n/io 1860—10A 1896 ........ Redaktionssekretæren 8A 1863—18/9 1897 .............. Rejsen til Kina 10/i 1868—11/o 1901. . ; .................... Revyen 4/a 1869—15/ia 1907 ......................................... Sherlock Holmes 20 /i 2 1 901—28/i 2 1909 .................... Store Bededagsaften I0/i 1864—■*/* 1910.................. Thummelumsen 22/2 1901 —27U 1915........................... Tre for En 2% 1864—ls/i 2 1907 ................................. Trilby 6/s 189 8 - 24A 1900........................ .................... Vedbæk-Skodsborg-Kjøbenhavn n /i 1884—8/* 1900 Verdens Herkules 2S/3 1866—1/ø 1892 .......................

. . . . 227 Gange . . . . 102 — . . . . 1 8 7 — 123 — 170 — . . . . 1 8 8 — — . . . . 1 3 1 — 166 . . . . 120 — . . . 246 — 125 — . . . . 177 . . . . 1 1 3 — . . . . 126 — 103 — . . . . 108 ’ — . . . . 1 5 3 — . . . . 131 — 166 — 173 — 298 — 211 — . . . . 1 6 4 — . . . . 2 7 4 — 199 — . . . . 1 9 1 — . . . . 1 6 6 — 125 — 104 — 109 . . . . 166 — 132 — 154 137 196 —-

Kildehenvisninger. Ut r ykt e Kil der: Johs. Rings statistiske Samlinger. Justits­ ministeriets Arkiv (Sager vedr. Direktørernes Bevillinger). Aktie­ selskabet „Hippodromens“ Arkiv. Breve fra Robert Watt og Abra- hams (Privateje). Hist.-filologisk Samfunds Arkiv. Trykt e Kil der: Nationaltid. 1880—90. Politiken 1884—1908. Teatret 1900—1908. Spredte Aargange af Dannebrog, Tilskueren, 111. Tidende og Gads danske Magasin. Herman Bang: „Teatret“; „Ti Aar“. L. Swendsen: Privatteatrenes Repertoire. C. Bayer: Folketeatrets Historie 1857—1882. Folketeatrets Plakater 1857 —1908. Otto Zinck: Studenter og Teaterliv. K. Schmidt: Odense Teaters Hist. I—II. Charles Kjerulf: „Gift og Hjemfaren“; „Anna Larssen“. Henri Nathansen: Johs. Poulsen og Poul Reumert. Fru Sødrings Erindringer. J. L. Heiberg: Om de private Theatres Be­ villinger (Prosaiske Skr. VI).

18