S_FørOgNu_1919_5

som Kunstmageri Lov til at benytte Skuepladsen til deres Frem­ visninger. Omtrent til Midten af det nittende Aarhundrede ser vi Herrer og Damer, der tilhørte Kunstens lavere Overdrev, be­ smitte vor nationale Scene med deres tarvelige Præstationer, navnlig ved de saakaldte Sommerforestillinger udenfor de egent­ lige Saisoner, naar de fornemste blandt Skuespillerne fik tilstaaet en Aftens Indtægt, og det gjaldt om at trække det store, brede Publikum til Huse. Man var da ikke altid kræsen i Valget af Lokkemidler. Som et Eksempel blandt mange kan anføres det Program, Theatret bød paa hin mindeværdige Sommeraften, da Navnet paa den danske Scenes ædleste og fornemste Kunstner stod paa Plakaten for første Gang: Ved M ich a el W ie h e ’s De­ but som Kosinsky i Schillers „Røverne“ optraadte i Mellemak­ terne en musikalsk Gøgler, hvis Præstationer aldrig burde have haft Lov til at fremvises indenfor Voldene! Casorti maatte lade sig nøje med Hoftheatrets Scene, paa hvil­ ken ogsaa Price’rne kort før havde ageret. Den lod sig dog ikke straks tage i Brug, da den ved en Kabinetsordre var bleven sat ud af Funktion og desuden først maatte undergaa forskellige Forandringer. Og snart efter ser vi Casorti'erne og Price’rne, der fra Begyndelsen havde mødt hinanden som fjendtlige Konkurren­ ter, arbejde endrægtigt sammen, idet de tillige ærligt bestræber sig efter at højne deres Kunst, samtidig med at de Forhold, un­ der hvilke den fremføres for Publikum, forbedres. Efterat Pri­ ce’rne paa Hoftheatret fra den 25. April til 31. Maj 1801 havde opført Pantomimerne „Harlekin Skelet“ og „Harlekin Troldmand“, fulgte Casorti’erne efter samme Aar fra August 1801 til helt hen i April 1802 med Opførelsen af en Mængde Pantomimer, og fra November 1802 til April 1803 ser vi endelig, som ovenfor antydet, Selskaberne Casorti og Price virke sammen i venskabeligt kunst­ nerisk Fællesskab. Før vi, ialfald foreløbig, forlader Familien Casorti, vil vi endnu blot nævne enkelte af dens Medlemmer. Foruden omtalte Pas­ qual Casorti, den værdige pater familias, træffe vi Sønnen Giu- seppe Casorti, der var Truppens Bajads og senere dens fortræffe­ lige Pjerrot, endvidere Johan Casorti, der skal have været en udmærket Linedanser. Og i denne Forbindelse vil det kun være rimeligt at fremhæve endnu et Kunstnernavn, fordi det første Gang klinger i Danmark i nær Berøring med Casorti’ernes: An­ ton io C e t ti’s. Cetti havde som Pasqual Casortis Landsmand trolig hjulpet denne med de Vanskeligheder, der naturligvis var forbunden med at indvie den nye Æra paa Hoftheatret; han var i 1797 kommen til København fra Rostock for at fremvise op­ tiske og fysiske Kunststykker i Dyrehaven og havde derefter taget dansk Borgerskab og slaaet sig ned i Hjertet af København som agtværdig Barometermager. Baade han, hans Søn og Sønne­ søn har indskrevet deres Navne i dansk Theaterhistorie, Efter Omtalen af det Casorti’ske vil vi nu gaa over til en Redegørelse for det Price’ske Dynasti, der jo rigtignok staar vore Hjerter adskilligt nærmere, fordi det har strakt sine kraftige og skønt blomstrende Forgreninger gennem hele det svundne Aar­ hundrede lige op til den nærmeste Nutid. Enkelte af dets Med­ lemmer — særlig J u lie t t e og V ald em ar P rice —- har efter­ ladt sig et uvisneligt Minde i vort Nationaltheaters Annaler ved fremragende sceniske Evner, der yderligere fik Relief ved den fornemme Noblesse, som betegnede baade deres kunstneriske og menneskelige Færd. Navnet Price tilhørte fra sin Oprindelse udelukkende det fa­ rende Folk, men Slægten indtog bestandig sin egen Særstilling, en Art Førerskab indenfor Artisternes brogede Hær. Den første Price, der optræder i Danmark, hedder James. Han fødtes i London for over halvandet Hundrede Aar siden og skal ifølge Traditionen have været Søn af rige og velansete Borgere. De hjemlige, altfor stillestaaende Forhold passede ham ikke. Hans Hu stod til stærkere og interessantere Oplevelser, han læng­ tes efter Eventyret og elskede den ubundne Frihed fremfor alt, og han var den fødte Mester i dristige Legemsøvelser, i Gymna­ stik og Ridning. Saa løb han da en skøn Dag bort fra Forældre og Hjem, førte et omflakkende Liv og landede omsider i Køben­ havn, hvor han syntes at have fundet sig vel tilpas, omendskøndt hans Bestræbelser for at kunne vise sine mangehaande Færdig­ heder offentligt ikke lige straks kronedes med Held. Først i 1795 opnaar James Price at faa sin artistiske Debut her i Landet — paa „Bakken“ i Jægersborg Dyrehave. Men endnu er Fortrædelighederne ^kke forbi for ham. Han har ærligt og 220

man paa Fridagene og om Aftenerne søgte hen til, ikke blot naar man var stemt poetisk og ønskede at sværme omkring, enten alene eller med sin Skønjomfru om Livet, men ogsaa naar man vilde slaa Gækken tilgavns løs og ønskede at lade Pengene rulle. Det var saaledes ikke noget Tilfælde, at Morskabstheatret kom til at ligge i Hjertet af Vesterbro midtvejs mellem Byen og Fre­ deriksberg Have. Men det varede en Del Aar, inden den folke­ kære Institution fandt sin endelige, notable Plads. Baade Mor­ skabstheatret og den Kunst, for hvilket det her i Danmark skulde blive det første virkelige Tempel, maatte gennemgaa deres regle­ menterede Børnesygdomme, før de voksede op til fuld Manddoms­ kraft. Langsomt og under mangehaande Fødselsveer kæmpede den italienske Maskekomedie, Moderen til den danske Pantomime, sig frem før den fik Borgerret herhjemme, og nødtvungent maatte den skatte til Kunst af lavere Rang, til Ekvilibristik, Linedans, Akrobatik og alskens Gøgl, for selv at faa Lov til at eksistere. Og Morskabstheatret maatte først paatage sig to midlertidige, fattige Skikkelser, før det kunde vise sig i den, der var det vær­ dig. Men saa voksede det sig rigtignok ogsaa til Gengæld saa fast i alle gode Københavneres Bevidsthed og Kærlighed, at det indenfor sine beskedne Træmure saa Tilskuere af alle Follielag — lige fra Kongehuset og Hoffet ned til den jævneste Daglejer. Enhver véd, at Pantomimekunsten i Danmark er uadskilleligt sammenvokset med Navnene Casorti og Price. Og idet vi i det efterfølgende støtter os til Jacob Da vid sens Optegnelser om „Det gamle Kongens København“ og navnlig til Dr. E iler Ny­ strøm s ypperlige Værk „Offentlige Forlystelser i Frederik den Sjettes Tid“, vil vi begynde med en Redegørelse for Casortis For­ tjenester og hans Betydning som den, der lagde Grunden til det Værk, paa hvilket Price’rne byggede videre. Stamfaderen til Casorti’erne var P a squ a l C asorti, om hvem vi for første Gang hører, da han fra Hamborg henvendte sig til vort Ministeriums udenlandske Departement for at opnaa Konces­ sion paa i nogle Sommermaaneder at fremvise sine ekvilibritiske Kunster i København. Det blev ham allernaadigst afslaaet. Næste Gang, vi hører fra Casorti, bruger han klogeligt nok en Mellemmand, der paa tvende Italieneres — Pasqual Casorti og Leonhardis —- Vegne ansøger om Tilladelse til i Kildetiden at optræde i Jægersborg Dyrehave. Denne Ansøgning har paa en Maade historisk Interesse, idet her Ordet „Pantomime“ anvendes for første Gang i et saadant Dokument. Casorti angives at ville „spille Komedie med Pantomime og Leonhardi at ville fremvise en Tiger, en Løve samt en Hyæne og en Leopard.“ Paany havde Casorti Uheldet med sig, — Leonhardi fik Ja, Casorti Nej. Men Ævret er ikke opgivet. Mellemmanden ansøger nemlig nu for sin egen Mund om Bevilling til at maatte fremføre „Lystspil i Dyrehaven“. Og det faar han, mærkeligt nok, Lov til. Thi for en normal Hjerne er det ikke let at fatte, hvilken Grund Byens vise Fædre har haft til at tillade, hvad de kort iforvejen har nægtet, saa meget mere som de dog maa have kunnet regne ud, at den sidste Ansøgning kun var et snildt Skalkeskjul. Snart efter holder da et italiensk Selskab paa 22 Personer af begge Køn sit Indtog i den gamle Dyrehave. Og Selskabet var Pasqual Casorti’s. Ved samme Lejlighed dukker Navnet Price for første Gang frem, idet James Price, der optraadte paa Dyre­ havsbakken, gjorde Indsigelse mod denne højst uvelkomne Kon­ kurrence. Klagen blev dog ikke taget til Følge. Det Casorti'ske Selskab sad fast i Sadlen, og dets Direktør viste sig at ihukomme Skriftens manende Paabud om, at vi bør forene Duens Fromhed med Slangens Snildhed, da han, som en effektfuld Sortie paa sin Virksomhed, kort før Kildetidens Slutning, arrangerede en Fore­ stilling med et saa duefromt Formaal som at skaffe Gentofte Hospital en god Indtægt. Den 3. Juli 1800 løb Forestillingen af Stablen, en Datum, der for saa vidt ogsaa har historisk Betyd­ ning, som Programmet bød paa Første-Opførelsen af „Harlekin som Statue“, der siden blev en af Københavnernes mest yndede Pantomimer. Springet fra Dyrehavsbakkens højst primitive Scene til den kgl. Skueplads paa Kongens Nytorv var i hine Tider ikke saa over­ vældende stort, som det senere blev. Det var derfor ikke saa frækt, som det maaske kan forekomme os, at Casorti snart efter ansøgte den høje Theaterdirektion om Tilladelse til at faa over­ ladt den kgl. Scene til nogle Forestillinger. Han fik ikke Til­ ladelsen. Men det var i Virkeligheden ikke ret længe siden, at Direktionen havde givet Taskenspillere og andre Udøvere af tvivl­