S_FørOgNu_1919_5

Den Plan blev heller ikke til noget; den havde fra Begyndelsen ikke andre officielle Tilhængere end Forslagstilleren selv. Me­ dens det saaledes var W enck og T egn er, som først udkastede de nævnte 2 meget væsentlige, men dengang af hinanden uaf­ hængige, Grundtræk i Københavns Banegaardsforhold, blev det Ingeniør Hamm erich , som forenede dem til et Hele, idet han i 1885 optog Tegners Tanke om en underjordisk Bane fra Øster­ bro under Boulevarden med Hovedstation syd for Vesterbro i Forbindelse med en stor ny Godsbanegaard i Kalleboderne, over­ ensstemmende i det væsentlige med General Wencks Forslag, og med Udløb gennem Valby Bakke. Kommissionsbetænkningen af .1888 hvilede i det væsentlige paa Hammerichs Forslag, men Forslaget blev ikke til Lov i den Omgang. Først i 1904 blev det vedtaget at anlægge bl. a. Kyst­ banen med Østerbro Station samt Godsbanegaarden. Projektet om den nye Hovedbanegaard og Boulevardbanen blev derimod foreløbig stedet til Hvile, men Arealerne blev dog erhvervede til Planens fremtidige Gennemførelse.

ringsbasis: Godspladsen og Droskepladsen; de blev skudt af nogle lidt for ivrige Jægersmænd. Sin Renæssance havde Banegaardsbygningen, da. den i flere Aar gjorde Tjeneste som Filrnstheater, „Paladstheatrét", men dens Dage var talte, og i 1916 blev den rømmet og nedbrudt. Hallens Buer staar nu som et synligt Minde paa „Stadion" i Aarhus. Værkstedsbygningerne, som efterhaanden dannede et samlet Kompleks langs St. Jørgens Sø fra Dæmningen over Søen, „Mel­ lemflæsket“, til Sporene ved Gyldenløvesgade, og Varehusene var allerede forinden afgivne til Kommunen; det lille Nødtørfts- hus for Enden af Perronen blev udlejet til Beværtning, for saa at dele Skæbne med det i 1877 opførte Posthus ligefor Studie­ stræde, da dette blev revet ned. Klampenborgstationen blev forladt ved Boulevardbanens Aabning i 1917, Holtestationen er ogsaa forladt, og nu er kun Nordbanegaarden i Drift — paa det Sted, hvor Driften af den gamle Banegaard blev først be­ gyndt, vil den sidst slutte.

„G lacisholm “, b eliggen de paa Hj. af Gi. K ongevej og V estre Farim agsvej, set fra GI. K ongevej ca. Aar 1865. I Baggrunden læ ngst til højre ses Taget over H ovedbanegaarden (2den). III.

Arbejdet paa Anlæget af den nye Godsbanegaard stod paa i ca. 7 Aar, fra 1894 til 1901. Den nuværende „Gasværkshavn“ bærer Navn fra en Tid,’ da Skibene kunde sejle helt ind til selve Gasværket. Kalleboderne gik dengang omtrent ind til Kvægtorvet og mellem Vestre Gas­ værks Omraade og Havnen var kun Kajens Bredde. Paa den anden Side af det smalle Havneløb laa Kommunens offentlige Badeanstalt, hvortil Overfarten foregik i store Pramme mod en Kendelse af 2 Øre. I „To-Øres-Balladens“ kulbestøvede Vande har det halve Vesterbro boltret sig. — Udenfor Gasværket, paa de nedlagte Reberbaners Plads mellem GI. Jernbanevold og Stranden, var udstrakte Strandenge; her laa et Par Badeanstalter, og iøvrigt udfoldede der sig et livligt Badeliv fra aaben Strand, mest dog for Ungdommen. Hele dette Terræn og et langt Stykke ud i Vandet blev fyldt op i Anledning af Godsbaneanlæget. Fylden dertil kom navnlig fra Valby Bakke, hvor den gamle Gennemskæring, der fra den første Jernbanes Tid laa hen som Idyl, blev gjort baade bredere og dybere; i den Anledning blev den gamle murede Bro mellem Carlsbergvej og Vestre Kirkegaard revet ned og erstattet med den elegante Jernbro, som nu spænder over baade Banelinien og Vigerslev Allé. 212

Den Banegaard, som i 1864 var fuldført nord for Vesterbro, var et saa betydeligt Fremskridt, at man paa polyteknisk Lære­ anstalt skal have doceret, at dermed maatte Banegaardsspørgs- maalet betragtes som løst for saa lang Tid, som der var Mening i at se frem i Tiden. Deri fik man ikke Ret — der gik kun en halv Snes Aar, saa var man klar over, at Banegaarden var for lille. Ikke destomindre skulde der forløbe 85—40 Aar før man naaede at gennemføre Anlæget af en ny Hovedbanegaard — den tredie i Rækken. Vejen dertil gik gennem adskillige Kommis­ sioner foruden en offentlig Konkurrence. I Kommissionsbetænkningen af 1881 fremsatte General W enck Forslag om at anlægge en særskilt Godsstation i Kalleboderne, et Projekt, som dengang kun havde Generalen som eneste For­ slagsstiller, men som dog alligevel havde Livskraft. I samme Kommission fremsatte Overingeniør T egner, den senere General­ direktør, under Medvirkning af Ingeniør C. F. S. Ernst, Forslag om Anlæg af en Østbanegaard, som ved en delvis underjordisk Bane gennem Østre Anlæg, Botanisk Have, under Bygningskom­ plekserne mellem Gothersgade og Ahlefeldtsgade samt gennem Ørstedsparken skulde sættes i Forbindelse med en ny Hoved­ station paa den gamle Banegaards Terræn nord for Vesterbro.