S_FørOgNu_1919_5

standse den paa. en saa gennemgribende Maade, som Broens Overskæring i Niveau af en Jernbane vilde være.“ „Vi maa“ — hedder det videre — „paa det mest indstændige andrage paa, at en saadan Tilladelse ikke gives Jernbaneselskabet; thi de Fordele, som bemeldte Jernbane vilde komme til at yde Staden, vilde efter vor fulde Overbevisning ikke paa nogen Maade kunne opveje den Skade, som Banen, saaledes lagt, vil afstedkomme i Nutid og Fremtid, selv om det vedtoges, at Trafikken paa Vester­ bros og Nørrebros Hovedgader kun skulde standses 6 a 8 Gange af ankommende og afgaaende Banetog.“ Ogsaa under den Forudsætning, at Banegaarden skulde for­ blive paa sin gamle Plads, et af Sagens senere Stadier, vilde en Skæring af Vesterbro være en Nødvendighed, idet Nordbane­ togene jo maatte den Vej over. Vanskeligheden ved at finde en Udvej beroede som man vil forstaa navnlig derpaa, at Opretholdelsen af den gamle Banes

1. Oktober 1863, til Helsingør 9. Juni 1864) bragte Fart i Spørgs- maalet om Anlæg af en ny Banegaard. Da Klampenborgbanen blev aabnet, blev der anlagt en lille Station omtrent paa det Sted, hvor Nordbanestationen nu ligger, og herfra udgik i den første Tid ogsaa Nordbanens Tog. For første Gang fik Vesterbro Lejlighed til at gøre Bekendtskab med de Ulemper, som Togenes Kørsel over Gaden ved Frihedsstøtten kunde forvolde, idet der fra den gamle Station syd for Vesterbro blev anlagt et Spor, som i en stor Bue førtes omtrent fra det nuværende Halmtorv Plads over Jernbanevej (Reventlowsgade), øst om Frihedsstøtten til Terrænet Nord for Vesterbro. Dette var imidlertid kun en interimistisk Foranstaltning. Overvejelserne om, hvorledes Forbindelsen mellem Vestbanen og Banerne mod Nord skulde iværksættes, havde mange Stadier, og paa et vist Tidspunkt stod Sagen saaledes, at en ny fælles Station skulde anlægges paa Fæstningsglaciset mellem Nørreport

S

11 v ar .i

- c

\ V T I

\

liV *** V

^ .<* 1 < •

ir ' ■ 4, ,j . 4 .. r | „

K' i •* , »'

A ri ' .

: '¡i i » * ’ .’ C $ V

1 .m'; •jr

t '

V» M 4 */ r.* ’ f

f ..*

.lap m* ■røm* mm Mi. v . fl«- #Bl\ \ s»i n i \ v Jttty.m i>Wi • m m \ .

f

[

P

-

« 4

4

*

l

V

L ) i ' I S i •T 4-, 4 i l t , i UC'jl. ;»

:811 -A.. ■Hk •' * \

F ot. E aadhnsforyalteren.

Hallerne i den ny (3die) H ovedbanegaard under O pførelse 1909.

og Ladegaardsvejen, i hvilket Fald alle Vestbanetogene skulde føres over Vesterbro og alle Nordbanetogene over Nørrebro til Trianglen og videre til Hellerup. Herover geraadede alle Autori­ teter i stort Oprør; Fæstningsautoriteterne kunde ikke tilstede hverken Dæmningsanlæg eller Udgravninger udenfor Voldene, hvorved Banen kunde føres over eller under Vesterbro og Nørre­ bro, og Kommunen vilde ikke høre Tale om Niveauskæringer. I Betænkningen fra en paa Regeringens Initiativ nedsat Komité (1861) udtaler saaledes Kommunalbestyrelsens Repræsentanter om den betydelige Trafik paa Broerne: „Vi skulle blot i saa Henseende henlede Tanken dels paa de næsten sluttede Rækker af Vogne, som ikke sjældent ses at passere Vesterbros samt Nørre­ bros Hovedgade til og fra Staden, dels paa Ligtog, som daglig passere Nørrebro, dels paa den Mængde Mennesker, som uaflade­ lig vandre ud og ind af Porten, undertiden i saa tætte Masser, at kun faa Stæder vil kunne paavise Magen dertil, og vi tro, at det vil staa klart for enhver, at Færdselen paa disse Broer alle­ rede nu for Tiden har et saa betydeligt Omfang, og, for hele Hovedstadens Forretningsliv saa stor Betydning, at man ikke uden i høj Grad at krænke det bestaaendes gode Ret kunde

Udløb forbi Valby stadig betragtedes som en given Forudsæt­ ning; baade tekniske og økonomiske Hensyn stillede sig dengang i Vejen for at føre Baneforbindelsen und er Vesterbro. Den voksende Uvilje mod Niveauoverskæringen, som næredes ikke alene i Kommunalbestyrelsen, men ogsaa i den offentlige Mening, gav imidlertid Jernbaneselskabet Anledning til at gen­ optage en ældre Plan om i Forbindelse med en fælles Banegaard nord for Vesterbro at anlægge en helt ny Banelinie for Korsør- togene fra Nordbanens Udløb ved Ladegaarden nord- og vestom Frederiksberg til Vigerslev; denne Plan blev den endelige, og den stadfæstedes ved Lov af 13. Marts 1863. Til den nye Hovedbanegaard erhvervedes ved Overenskomst med Københavns Kommune de Kommunen tilhørende Arealer, dels mellem den daværende Farimagsvej og Fæstningsværkerne samt Vesterbrogade, dels mellem Farimagsvejen, St. Jørgens Sø og Vandværkets Filtre, ialt ca. 6,9 ha for en samlet Sum af ca. 65,000 Rbd. med Tilbagekøbsret for Kommunen til en Pris af 40 Skilling pr. □ Alen. Kommunen indvilgede endvidere i, at Farimagsvejen blev nedlagt og erstattet med en ny Vej fra Vesterbro langs Vandværket til Ladegaardsdæmningen, den se-

200