S_FørOgNu_1919_5

Klampenborgbanen, og en stor Part af det Søndagspublikum, Jernbanen befordrede ud formedelst 8 p, brugte Apostlenes Heste paa Tilbageturen eller maaske Omnibusserne. Troligt er det, at Publikum har erindret sig Jernbanens svigtende Evne til at skaffe Folk hjem fra Roskilde om Aftenen. I „Flyveposten“ findes en Beskrivelse af en Søndag Aften 1847 paa Roskilde Station ved sidste Tog, som indledes med følgende drastiske Passus: „Dersom Direktionen ikke sørger for paa en ordentlig Maade at faa Passagererne ind fra Roskilde, da vil den en smuk Søndag Aften se den interimistiske Banegaard, Vognene samt det øvrige Inventar ødelagt af den opbragte Mængde og Banens Betjente maaske opvartes med mindre behagelige Argumenta ad hominem“, og videre hedder det: „Under forskellige tragikomiske Scener blev først alle Kupéer

fri- 12 ankom Majestæterne, hilste med Salut og Musik, hvorefter Professor og Raadmand C. G. N. David holdt en Tale til Kongen og de Indbudne, ca. to Hundrede i Tal, hvori han i sin Henvendelse til Kongen omtalte Majestætens Fortjeneste af Jernbanens Tilblivelse i saadanne Vendinger, at man, som „Kjobenkavnsposten” skriver, i det mindste maatte tro, at Christian VIII var Jernbanens og Lokomotivets Opfinder.“ Efterat Kongen „paa det huldrigste“ havde besvaret denne Tale, tog Majestæterne Plads i en med Blomsterguirlander smyk­ ket Vogn, og Toget satte sig i Bevægelse Kl. 12SA, medens Liv­ jægernes Musikkorps fra en anden Vogn i Toget spillede: „Be­ skærm vor Konge, store Gud!“ En halv Time forud var Loko­ motivet „Odin“ afsendt som Forlober, og et Kvarter efter Fest­ togets Afgang afgik Reservelokomotivet „Sjælland“ med Maskin­

stuvede og dernæst nogle Kvæg- og Transportvogne fyldte, saa at de lignede Anchiovisdunke. Men til- sidst var alle Ressourcer udtømte. Efternølerne erklærede at ville tage Ekstrapost paa Selska­ bets Regning, og de fleste gjorde det nok ogsaa. Imidlertid blev Klokken og Lokomotivet „Kjøbenhavn“ foer af­ sted under de Efterladtes Hujen og Skrigen.“ Disse Ubehageligheder til Trods blev Jernbanen dog i den første Tid be­ tragtet som en ny Folke- forlystelse, som kun „Ti­ voli“ kunde tage Kon­ kurrencen op med. Om det skyldes saadanne Aarsager, at Jernbanens Forhold til „Tivoli“ ikke altid var præget af Nabo­ venlighed, faar staa hen. Om Naboskabet mellem de to Institutioner, af hvilke den anden ikke maatte ruinere den ene, minder et Vers af en gammel Tivoli-Vise, om dem som „stod udenfor“: „Men noget ser de dog altid, og sommetidsens de hør’ naar de blæser rigtig gevaldig deroppe, hvor Jernbanen kør!“

mester Bu s se som Fører. Allerede paa Indviel­ sesdagen havde Køben­ havnerne stormet de til Jernbanen grænsende Haver og Ejendomme, og Dagen efter — Søn­ dag — var der natur­ ligvis stor Tilstrømning af Publikum, som straks den første Dag vilde prøve det nyeste Befor­ dringsmiddel. Direktio­ nen havde i Forudfølelse heraf bekendtgjort: „Med hvert Train kan ikkun medfølge et ind­ skrænket Antal Passa­ gerer, navnlig til Mel­ lemstationerne, og ingen Billetter kunne forud- bestilles eller abonne­ res“, og Banens Materiel slog da heller ikke til, saa at mange maatte blive tilbage. • Fra første Færd gik

der daglig 3 Tog i hver Retning mellem Køben­ havn og Roskilde, fra København Kl. V/n, 2l/a og lo 1/«, fra Roskilde Kl. 6 , 1 og 9 i Sommer- maanederne; i Vinter- maanederne Oktober— April afgik Togene hen­ holdsvis Kl. 8 V 2 , 2l/a og IOV 2 Aften, og Kl. 7, 1 og 4 Eftm. I det første Aar var Tilstrømningen af rejsende saa stor, at der foruden disse ordinære Tog maatte etableres hyppige „Eks- tratrain“. Farten var om Dagen 10 Minutter pr. Mil, om Aftenen 15 Minutter pr. Mil. Da Togene holdt 3—4 Minutter ved hver af Mellemstationerne Valby, Glostrup, Kjøgevej (Taastrup) og Hedehuus, varede Rejsen altsaa 53—71 Minutter. Billetpriserne til Roskilde var paa 1 Plads 1 Rbd., 2 . Plads 4 Mk. 8 p, 3 . Plads 3 Mk. Allerede før Banens Aabning indgik det som et Led i Jern­ banedirektionens Beregninger, at der maatte kunne paaregnes en stor Trafik til Valby, Søndermarken og Frederiksberg Have, idet Valbys Beliggenhed „med en udmærket dejlig Udsigt ud over Indløbet til Køge Bugt og en fri skraa Plads ned imod Havet“ antoges at ville bidrage til Udviklingen af en Lysttrafik og til Anlæg af Sommerboliger. I Sommermaanederne var der da ogsaa en Del Trafik til Valby med Ekstratog hver Time Søndag Eftermiddag, men først da Søndermarken i Juni 1850 blev gjort offentlig tilgængelig, fik denne Lysttrafik et stort Op­ sving, omend man ikke i en hel Sæson naaede op paa større Tal af rejsende end senere paa en varm Sommersøndag paa

F rihedsstøttens N edtagelse (1909) i A nledning af, at Tunellen fra den nye (3die) Banegaard skulde føres under Støtten over til T erræ net ligeoverfor, for at T ogene ad Nord- og Kyst­ banen derfra kunde føres til Ø stbanegaarden (se B illed et Side 137).

Den 14. Oktober 1864 blev den første Banegaard nedlagt, og paa denne Dag blev alt Materiellet ført over Vesterbro ad et Spor, som fra Klampenborgbanens Aabning i 1863 havde dannet Forbindelsen mellem den gamle Station og en lille interimistisk Klampenborg- og Nordbanestation nord for Vesterbro. Kort efter blev Bygningerne jævnede med Jorden. Den gamle Banegaard havde set København more sig, og den oplevede de alvorsfulde Stunder, da Københavnerne tog Afsked med de bortdragende Tropper, først i 1848, derefter i 1863. Under Strid var dens Plads blevet valgt, og under Byens Mis­ fornøjelse gjorde den sin Pligt paa det afsides Sted, hvor den laa. Men Byens Centrum rykkede i Tidens Løb saa langt mod Vest, at man 54 Aar senere med Rette kunde vælge den selv­ samme Plet til Københavns tredie Hovedbanegaard. II. Den 27. April 1856 var Jernbanen mellem København og Ros­ kilde blevet forlænget til Korsør, og med den voksende Trafik blev det første Banegaardsanlæg for lille, men først Anlæget af | Klampenborgbanen (aabnet 22. Juli 1863) og Nordbanen (til Lyngby

198