S_FørOgNu_1919_5

skab — havde ikke mange Aar paa Bagen. Gennem Vesterport gik Vejen derud — som „Fædrelandet“ skriver i Datiden: „fuld af Huller og fremragende Stene, samt saa sandet og støvet, at den navnlig i Middagsheden er utaalelig at passere, ikke at tale om, at Fodtøj og Klæder tilsmudses, hvilket især for Damer er

Juni 1845 blev det fastslaaet, at her skulde Banegaarden ligge. Til Jernbaneselskabets store Skuffelse maatte Banegaardsanlæget i Gyldenløves Bastion samt en paatænkt Hestebane til Havnen ved Frederiksholms Kanal opgives. Endvidere blev det tilladt, at Bygningerne i Dronningens Enghave indenfor Fæstningens De­

en meget stor Ubehagelighed.“ At der skulde blive en efter Datidens For­ hold hel lille Rejse fra Byen ud til Banegaar- den, var ikke Meningen, da Skaberne af Ba­ nen til Roskilde, Bogholder i En­ kekassen Gu­ stav Schram og Sekretær Sø­ ren H jorth ud­ kastede de første Planer til Jern- baneanlæget. De vilde føre Banen helt ind til Byen og anlægge Ba- negaarden i Gyl­ denløves Basti­ on, hvor nu Raad- huset ligger, og et Hestetræk der­ fra ind til Byen maatte være at foretrække frem­ for Anlæget i den indskræn­ kede Bastion, man havde ud­ set sig, og „Ti­ voli“, som jo vilde blive skaa- ret tværs over, burde efter Kon­ gens Mening skaanes, „da han ikke kunde til­ lade, at den ene Entreprise ruinerede den anden.“ I In­ geniørkorpset, som egentlig ikke havde no­ get imod, at Banen blev ført gennem Volden, trøstede man Di­ rektionen med, at der var givet kongelig Ordre til Vesterports Ombygning, hvorved denne

markationslinie maatte opføres af let Bindings­ værk i 2 Etagers Højde, men der var dertil knyt­ tet det Forbe­ hold, at Jern­ baneselskabet paa egen Bekost­ ning og uden nogen som helst Erstatning skul­ de nedrive alle Bygninger og ud­ jævne Dæmnin­ gen, hvorpaa Banen skulde anlægges, hvis Fæstningens Tarv krævede det. „Tivoli“ var Anlæg og til den høje Dæmning— senere kaldet „Gamle Jernba­ nevold“ — hvor­ paa Banen førtes over Vester Fæl­ led. Den bety­ delige Højdefor­ Enghave og Val­ by gjorde det nødvendigt at løfte Banen ret betydeligt, for at ikke Jordarbej­ det i Valby Bak­ ke skulde antage uoverkommelige Dimensioner, og endda var dette store Stykke Ar­ bejde nærved at tage Livet af Jernbaneselska­ bet ; Pengekas­ sen blev i alle Tilfælde tømt til Bunden. Det Terræn, Banegaarden op­ tog, laa paa det skel mellem Dronningens

altsaa den stær­ keste — hvisaar- sag „Fædrelan­ det“ skriver: „Fornøjelsen troner i Danmark, og Hr. Agent C arsten sen er en formaaende Mand.“ I det lavtliggende Terræn syd for Vesterbro begyndte nu Op­ fyldningen til Banegaardens Anlæg. I Valby Bakke, som Banen skulde igennem, var der Fyld nok baade til Banegaardspladsens

De første Troppers Afrejse, om Aftenen d. 11. Marts 1848 fra den første Banegaard

en af deres første Embedshandlinger var at søge Audiens hos Christian VIII for overfor Majestæten at udvikle, hvor vigtigt det var, at Banen blev ført gennem Volden. Kongen var imid­ lertid ikke stemt for denne Plan, og han ytrede som sin Me­ ning, at Banegaardens Beliggenhed i Dronningens Enghave med

B aadhusbibliotekcts Sam ling.

Den første Banegaard efter det sid ste T ogs A fgang forinden N edrivningen 1864. Togf. B onnichsen. Stationsforst., Kamm err. Joh. Jensen. Yognm str. Schou. Yæ rkm ester B ost. Jernbanelæ ge Dr. Tbostrup. O verm askinm ester Busse. O verbanem ester Jabnsen Begnskabsf. B ille. Lokom otivm str. Johnsen. A ssistent J. V. L. Jensen.

O. Busse jun. senere M askindirektør.

Sted, hvor Stampesgade støder sammen med Reventlowsgade og derfra over til Tivoli. Mod Nord afgrænsedes Banegaardsterrænet afHaver ogOplagspladser, mod Syd af Tømmerpladserne ved Kallebod Strand,ogBanegaardens Udløb, med 2 Spor til Valby, gik i den Retning, dennuværende Sønder Boulevard angiver, og

vilde blive udvidet med 2 brede Gange for Gaaende, saa at det næppe vilde foranledige noget Tab for Jernbanen, at Stationen kom til at ligge udenfor Voldene. I Begyndelsen af 1845 blev „Dronningens Enghave“ ved konge­ lig Resolution vederlagsfrit afstaaet til Jernbaneselskabet, og i

195