S_FørOgNu_1919_5

gaa over paa Skydebanen, for at faa sig en Dram og spille en Pot Kegler; men derved gør Forfatteren sig skyldig i en For­ vanskning af de virkelige Forhold, thi Skydebanen har sikkert aldrig aabnet sig for den Folkeklasse, der gaar med kort Trøje og tager sig en Dram. Skydebanen har altid bevaret en vis honnet Ambition, især da den tilhører et sluttet Selskab, der kun under visse Betingelser har tilladt Værten at huse hos sig gentile Selskaber og gentile Gæster. Der var imidlertid en Tid, da Skydebanens Renomé ikke var det mest moralske; mangt et forelsket Par fandt her et ensomt, men velkomment Asyl, indtil Skydeselskabets Bestyrelse i Betragtning af den Skygge, som derved faldt paa Foreningen, saavelsom af Hensyn til den offent­ lige Sædelighed fandt det rigtigst at forbyde den daværende Vært at give Lokalet til Pris for slige Sammenkomster. Det kongelige Skydeselskab og danske Broderskab kan, som sagt, søge sin Oprindelse i Middelalderen, da Gilderne indførtes her i Norden. (Fortsættes Side 182).

ubetydeligste — en Mark og et Stykke Smørrebrød 6 Skilling!! Det er ikke nok, at Hr. Chiaring tager 4 Mark for en simpel Entrebillet, det er, som enhver Upartisk vil indrømme, ubilligt oveni købet at ansætte saa overdrevne Priser endog for de For­ friskninger, som næsten ere uundværlige for Enhver, der besøger dette Wauxhall. Man bør haabe, at disse Priser nedsættes.“ Naar man læser dette, fremtræder Forskellen mellem Før og Nu paa den haandgribeligste Maade. Hvad var dette Wauxhall imod hvad der nu gives i Tivoli til en meget lavere Entré. Vel kan Utilfredsheden muligen for en Del skrives paa Anmelderens misantropiske Sindsstemnings Regning; thi han yndede aabenbart ikke Forlystelser, han ansaa dem formodentlig, som mange af hans Samtidige og som vel adskillige ogsaa nu gør, for upas­ sende, unyttige, demoraliserende, penge- og tidsspildende, som noget, der gav Lede til alvorlig Eftertanke og alvorlige Forret­ ninger; men bortset herfra kan han vel ogsaa have nogen Ret i sine Udsættelser. Tran i kulørte Lamper ved et Wauxhall, maa være højst ubehageligt for enhver Tidsalders Lugtesans og 1

7—8 km (1 Mil) ud vest for Byen. I alle Tilfælde vil det kun være et Tidsspørgsmaal, naar dette Vandværk bliver helt nedlagt — og dermed er da ethvert Spor af det her omhandlede Terræns oprindelige Udseende udslettet. Med Hensyn til Prospekter, Fotografier og Tegninger af Ter­ rænet i dets forskellige Perioder fra den ældste til den yngste Tid, findes der flere forskellige mer eller mindre gode; jeg hen­ viser til nærværende Tidsskrift „Før og Nu“, hvori det omhand­ lede Terræn i smukke Planer og Billeder er optaget og behand­ let, se Tidsskriftets 1. Aargang 1915, Pag. 222—223 og Pag. 232—233. Da Terrænets første oprindelige Udseende gik tilgrunde inden Fotografien rigtig var fremkommen, mangler der desværre Bille­ der af mange smukke ejendommelige Partier, men „østre Anlæg" giver dog endnu levende Vidnesbyrd om Udseendet af det op­ rindelige Terræn — og om hvad man har skaffet sig af med. Det er med ejendommelige Følelser og næsten uforstaaeligt at holde den Tanke fast, at al denne gennemgribende Forandring

Aar

Periode 1: Nedrivning af Vesterport, Omdannelse af Glaciet for Anlæget af Vandværk og Filtre 1855—1857 2: Flytning af den ældste Banegaard syd for Vesterbro til det her omhandlede Terræn nord for samme.............................................. 1863—1864 3: Voldenes Afgravning, Boulevardernes Anlæg 1874—1880 4. Paany Flytning af Banegaarden med Tilbe­ hør til Centralbanegaarden samt Anlæg af Boulevardbanen.............................................. 1911—1917 Med Hensyn til de anførte Aarstal bemærkes, at da disse Pe­ rioder kun danne Hovedrammerne for de foretagne Forandringer, kan der vanskeligt ansættes noget bestemt Aar for hver af disse. Paa medfølgende Kort har jeg søgt at anlægge alle de paa Terrænet successivt i Løbet af de sidste 60 Aar foretagne For­ andringer, nemlig lige fra Tiden omkring 1857, da Byen endnu var begrænset af Voldgaderne og Volden med sine udenfor lig- — — —

H otel Term inus. Panoptikon.

R estaurant „W ivel“.

Paladsliot ellet.

R aadliuset.

Industriforeningens R ygning.

T ivolis Facadebygninger og

H ovedindgang m od V esterbrogade.

T ivoli V arieté.

er udført paa Københavns Kommunes Foranstaltning — uden væ­ sentlige Indvendinger fra Bybeboernes Side —, hvorved et luftigt, skovbevokset, idyllisk og ualmindelig smukt beliggende Parkter­ ræn er bleven forvandlet til almindelige Gadepartier, selv om disse med Tiden forsynes med store og smukke Bygninger. I Edinbourg og fl. a. Steder har man været af en anden Op­ fattelse, der har man ikke ladet Pengespørgsmaalet været det ene afgørende. Vovede man i sin Tid at komme med Kritik over alle disse Masser af Ændringer og Ødelæggelser af det bestaaende, blev man stedse afvist med den Udtalelse, at Nødvendigheden af Byens Udvidelse førte al denne Omkalfatring med sig. At Udvidelse tiltrængtes, kan vist alle indrømme —, men der kunde utvivlsomt godt være taget langt mere Hensyn, og taget meget mere næn­ somt paa de sjeldent skønne Partier end man har gjort. Mangen Københavner har ærgret sig og sørget i Stilhed over al den Ødelæggelse, man lod den gamle Byes enestaaende smukke Omgivelser vederfares — jfr. H. V. Kaalunds bekendte Digt: „Da de rev Voldene ned“, — men overfor de højrøstede Stemmer i den daværende Kommunalbestyrelse turde ingen sige sin Mening højt og tydeligt, medens en anden stor Part af Befolkningen var uden Interesse for Sagen før Forandringerne vare foretagne.

Mark for et Glas Punsch og 6 Skilling for et Stykke Smørrebrød maa ansés for enormt betalt paa en Tid, da Priserne paa alle Levnedsmidler omtrent var Totrediedel billigere end f. Eks. i 1860'erne. Forøvrigt fremgaar det af Forfatterens Bemærkninger, at Punsch saavelsom Smørrebrød den Gang hørte til Livets Nød­ vendigheder. Ogsaa heri viser sig Sædvanernes, om just ikke Sædernes Omskiftelser. Senere hørte Punsch til Sjældenhederne; det var næsten ikke mere sømmeligt at drikke den. Nu nød man sin „halve Historie", sin „Mentzdorfer“, sin „Carmenade“, sin „Sherry-Cobler" eller sin „Rom- og Cognacstoddy“ og kun paa Skydebanen var „Madammens Punsch“ endnu i Vælten. Over­ hovedet har den kgl. Skydebane mere end de fleste andre Steder bevaret sine gamle Traditioner, og ligesom dens Bygning paa Vesterbro hører til de allerældste dér og fra den tidligste Tid ragede frem som en uforlignelig og mægtig Kæmpe over alle Pygmæerne i Nabolauget; saaledes holdes her i urokkelig Hævd Skikke og Vedtægter, angaaende hvis Ophav man maa gaa til­ bage næsten til Middelalderen. $ * •Í» 1 Arnesens i sin Tid yndede Vaudeville „Intriguen ved Mor- skabstheatret“ siger den gamle enarmede Sømand, af han vil

gende Grave og Glacier indtil indeværende Aar, da Boulevard­ banen og alle de nye Gadeanlæg mellem Frihedsstøtten og Jar- merstaarn var anlagte og i alt Fald delvis tagne i Brug. Ved Siden deraf vedføjes en saavidt mulig fuldstændig Fortegnelse over de foretagne Forandringer, ordnede i Rækkefølge efter Aarstal. Som det ses, er det i Virkeligheden en forbavsende Mængde forskellige Arbejder og Ændringer, der er blevet dette Terræn til Del. Selv for Folk, som har kendt det temmelig nøje og som nu vil stille sig op paa et eller andet Punkt, bedst i Midten af Arealet, for at klare for sig hvorledes dette tidligere har set ud, eller hvor den eller den Gade eller Bygning var beliggende før den eller den Omvæltningsperiode blev foretaget, vil dette Pro­ blem være meget vanskeligt, eftersom de gamle Retningslinier næsten alle ere udslettede, i Forbindelse med at Terrænhøjderne næsten overalt ere bievne forandrede. Man skulde nu tro, at efter alle disse Ændringers Udførelse maatte Terrænet have faaet sin endelige Form; efter de aller­ seneste Oplysninger synes dette imidlertid ikke at være Tilfældet. Foruden Ændringer i Beliggenheden af flere af de paa Terrænet vedtagne Gadeanlæg, synes der at være Rimelighed for at selve den A'a.mle Vandværksnlads snart vil forsvinde og blive flyttet c.

Text til omstaaende Kort over Terrainforandringerne,

Ingeniør T. A. Colding.

Et af de Arealer af Københavns gamle Voldterræn, som i de sidste Par Menneskealdre er undergaaet de fleste Omskiftelser og Forandringer, er vistnok det, der er begrænset af den gamle Vold­ linie til den ene Side og af Raadhuspladsen-Centralbanegaarden- St. Jørgens Sø-Ørstedsparken til den anden Side. Da jeg har tilbragt over 25 Aar af mine Barndoms- og Ung­ domsdage netop i dettes Midte — i min Faders Embedsbolig paa Københavns \ andværk — har jeg haft de der successivt foretagne Terrænforandringer mere direkte for Øje end vistnok Folk i Al­ mindelighed. De paa Arealet foretagne Arbejder ere ikke udførte paa een- gang, men lidt efter lidt i Aarenes Løb. Hovedrammerne for de skete Forandringer kan nogenlunde samles i de nedenfor anførte 4 Perioder, der imidlertid hver for sig synes mig saa indgribende og store, at man fristes til at kalde hver for en „Omvæltning“ af det tidligere bestaaende:

177

176