S_FørOgNu_1919_5

Tid Lokale for sluttede Selskaber, og der blev afholdt Baller og andre selskabelige Sammenkomster for den ungdommelige Verden fra Vesterbro, det vil sige den Verden, som ikke var saa højt paa Straa, at den kunde tiltvinge sig Adgang til de paa den kgl. Skydebane afholdte Piquenicks. Thi ogsaa paa Vesterbro huske­ des Standsforskellen. Der var et stærkt fremtrædende Aristokrati, som saa de andre Klasser over Hovedet, mest var det dog saa- danne, der hentede deres Anseelse fra deres Pengeposer. Disse fandtes navnlig blandt Slagterne, de havde baade en Konge og en Dronning, og de vedkommende gik almindeligt under denne Benævnelse. Hvis vi ikke tager meget fejl, var det forøvrigt paa Bjørnsdal Og det tilstødende Terræn, at Københavnerne første Gang nød Synet af et Wauxhall, arrangeret af en Kunstberider Chiaring, som i Aarene 1805 og 1806 opholdt sig her i Hoved­ staden. Et københavnsk Blad fra den Tid indeholder følgende Beskrivelse af denne Forlystelse, som første Gang afholdtes i

Musik, der genlyder fra saa forskellige Kanter, maa i Begyn­ delsen, som enhver let indser, opvække ret behagelige Følelser. Naar Klokken er omtrent 11 afbrændes et smukt Fyrværkeri, hvormed den hele Forlystelse er endt. Denne Aften blev der ikke danset. Da en ædel dansk Prins engang besøgte den franske Armé, lod Generalen Tropperne manøvrere for ham i den skønneste Orden. Da Manøvren var forbi, sagde den brave General: „Her min Prins, har De set Krigens Behageligheder ; det er billigt at jeg ogsaa viser Dem dens frygtelige Ubehageligheder“, og nu førte han ham ind i Lazarettet. — Omtrent det samme maa jeg sige til mine Læsere: De have her set en kort Beskrivelse over Wauxhall-Behageligkeder, og mange iblandt dem længes maaske allerede efter selv at deltage deri; det er billigt, at jeg nu og­ saa viser Dem saavel Ubehagelighederne ved denne Indretning som de Følger denne, saavelsom de mange unyttige Forlystelser,

R aadhuspladsen, den nordlige D el, set fra Raadhuset, (se B illedet ligeoverforl, m idt i B illedet ses Dagm ar T heatret og H otel Dagm ar. H ele denne D el af Baadhuspladsen optages nu af Sporvejs-C entral-Stationen.

r o t. E lfelt.

vi hjemsøges med og saa begærligen griber efter, maa have for det Hele. Indretningen selv er en svag og altfor ubetydelig Copi af det londonske og hamborgske Wauxhall. Naar det Vesterbro’ske skulde opfylde sin egentlige Bestemmelse, saa maatte Bygningen og Haven idetmindste være fem Gange saa stor, som den nu er, Haven er ikke alene ganske nylig anlagt, altsaa uden synderlig Skygge, men den oplyste Alle er saa smal, at man ordentlig maa trænge sig frem, Lamperne hænge saa lavt og saa tæt ved de Gaaende, at man hvert Øjeblik maa frygte for at faa sine Klæder fordærvede. Istedetfor Olie brændes der Tran, og denne udbreder en ubehagelig Lugt over hele Haven. Af oplyste Par­ tier, som egentlig udgøre et saadant Steds Behagelighed, findes der altfor faa. Haven er lang nok, men meget for smal. Danse­ salen, som næst Spisesalen er det eneste Værelse for Gæsterne, er bestandigt saa opfyldt af Mennesker, at der ikke kan tænkes noget urimeligere end at danse her. Beværtningen er yderst dyr. Et Glas Punsch koster her — for kun at nævne det aller-

Begyndelsen af Juni 1806 og flere Gange gentoges i Løbet af Sommeren: „Dette Wauxhall er første Gang bleven aabnet i Søndags. Man betalte 4 Mark for en Adgangsbillet, det vil sige: for at tilfredsstille sine Øjne og sine Øren. Strax ved Indtrædelsen kommer man ind i en temmelig stor Dansesal, der paa adskil­ lige Steder er illumineret med couleurte Lamper, hvor der paa et Galleri opførtes Musik og paa begge Siderne opvartes med Forfriskninger. Den er oplyst med 9 Lysekroner. Fra denne træder man ud i Haven, som i 4 lange Rader atter er oplyst med couleurte Lamper. Ogsaa her er der Musik i forskellige Lysthuse. De tilstedeværendes Antal var meget stort, og saavidt man løseligt kunde skønne, var her over 800 Mennesker. Alle disse Tilskuere sysselsatte sig med at gaa ud og ind fra Haven i Salen og fra denne i Haven. De mange brogede Lamper mel­ lem det grønne Løv, de mange smukke Damer, der klædte som Sylphider, vandre med deres Chapeauer i dette paradisiske Halv­ mørke, den Glæde og Sorgløshed, der boer i alles Ansigter, den

175