S_FørOgNu_1919_5

U dsigt fra „Schacks Bastion“ paa V estervoid til Terrænet om kring T ivoli; i Forgrunden tilhøjre B agsiden af „Concert du B oulevard“, tilvensfre Vesterbrogade m ed T ivolis nye P avillon (L igkisten), tilhøjre for samme .tivolis Indgangsport (1872), i Baggrunden m idt i B illedet ses Taget over „Vesterbros Theater“. T ilvenstre læ ngst i Baggrunden ses „Enighedsvæ rn (Forenings- og K lublokaler), tilhøjre for denne B ygning de høje Skorstene paa K øbenhavns Gasværk.

anlagde imod ham. Sagen førtes som sagt i lang Tid, og skønt der rigtignok, saavidt man kan dømme efter de trykte Retssager, fremkom adskilligt, der synes at vidne mod Andreas Lehmann, blev han dog frifunden baade ved Gæsteretten og ved Højesteret. Dennebecq blev herover meget fortvivlet, og i sin forbitrede

hvis Direktører de var beslægtede. Dette Selskab foretog i 1823 en Rejse til Rusland, og i Moskau blev Andreas Lehmann be­ kendt med ovennævnte Dennebecq’s Hustru Cathrine, der fore­ viste et meget betydeligt Menageri, og derved skal have tjent mange Penge. De rejste sammen, og paa mange Steder gik

Stemning undsagde han Lehmann, hvilket atter førte til en Retssag, under hvilken dog Dennebecq blev frifun­ den. Om hans videre Fata vides intet. Til Historierne fra Vesterbro hører ogsaa den om Taskenspille- ren „Professor“ Linsky, der ligeledes gav Fore­ stillinger paa Mor- skabstheatret. Det var en smuk Mand med et elegant, vindende Ud­ vortes. Han gjorde megen Lykke hos det smukke Køn og særligt hos en paa Vesterbro boende ung og smuk Pige af god Familie. Hendes Forældre mod­ satte sig paa det be­ stemteste Forbindelsen

Cathrine Dennebecq, der efter Sigende havde erfaret sin Mands Død, som A. Lehmann’s Kone, indtil hun ved et Brev fra Dennebecq fik Oplysning om, at Efterretningen var falsk. I Januar 1832 døde Cathrine Denne­ becq i St. Petersborg, og da denne Død ind traf noget pludseligt eller i alt Fald efter et Par Dages Sygeleje, knyttede sig hertil Ryg­ ter om, at hun var taget afdage ved Gift. Nogen Tid efter vendte Brød­ rene Lehmann som vel­ havende Folk tilbage til København. Især gjorde Andreas Leh­ mann sig bemærket som Rigmand; han be­

„Kongens KIub“s Somm erlokale (nu N ational), Hjørnet af V esterbros Passage og Farim agsvej (nuv. V ester Farlm agsgade) (1865), set fra Pladsen foran Tivoli.

og modstod hendes Bønner og Taarer. Men en skøn Dag slap hun ud gennem Vinduet paa sit Værelse, Linsky havde skaffet Kongebrev, og Dagen efter blev to Elskende viede af Præsten paa Frederiksberg. Sorgen herover var stor i Familien, men derved var jo intet at gøre, og kort efter forlod Linsky København med sin unge Kone. Et Par Aar efter tildrog sig en sørgelig Begivenhed. Linsky

sad et stort Menageri, som blev forevist paa Vesterbro, og han købte kort efter sin Ankomst Gaarden Nr. 206 paa Kongens Nytorv for 80,000 Rdl., hvorpaa han udbetalte 12,000 Rdl. kon­ tant foruden 2000 Rdl. i Omkostninger. Meningen var almindelig den, at han havde tilegnet sig Cathrine Dennebecq’s Formue og det hende tilhørende Menageri, og det var ogsaa derpaa, at den Retssag gik ud, som Julien Dennebecq

171

Made with