S_FørOgNu_1919_5

Zeuthen fecit.

O riginalen tilh . Fru W in d in g.

„Concert du B oulevard“ (tidligere K ongens Klubs Lokaler) vis a vis Tivoli 1881 (nu „N ational).

„Og ta’r Du Dig en Ung, en Ung, Saa vil hun have Stads og Fjas, 0 vogt Dig, o vogt Dig vel for det, min Yen! Og ta’r Du Dig en Gammel, en Gammel, En runken, slunken Pulverhex. 0 vogt Dig, o vogt Dig vel for det, min Ven“.

Fisketorvet ikke forbød ham at forevise sine Underværker, og især saas de mærkeligste Panoramaer, der ikke havde noget til­ svarende hverken paa Jorden eller udenfor samme, for den bil­ lige Entré af 4 Skilling, medens Honoratiores betalte efter Behag. Paa det Sted, hvor nu Torvet er, var opslaaet et Cirkus, hvor det Bach’ske Beriderselskab viste sig. Der var endvidere Mena­ gerier, men ikke med glubende Dyr, thi da en Løve i Frederiks-

berghaves Menageri i Begyndelsen af forrige Aarhundrede var sprun­ gen ud af sit Bur og havde sønderrevet sin Vogter, blev det forbudt at forevise deslige store Rovdyr, indtil denne Be­ stemmelse i 1840’erne atter blev hævet. Men desuagtet var der uden­ for disse Panoramaer Afbildninger af Løver, Tigre, Slanger og halv- opspiste Negre, alt ta­ gende sig langt bedre ud end indenfor. Her foreviste ogsaa Dennebecq sit Marionet- theater, der gik op i Luer. Denne Mand var en lang Tid Genstand for almindelig Omtale paa Grund af en Rets­ sag, han havde anlagt

Og altid var hun om­ given af en stor Skare Soldater, Bønderkarle og dito Piger, som med den største Andægtighed hør­ te paa hendes Sang. Om de imidlertid drog sig den Lærdom til Nytte, som den gamle Kone, der aldeles intet havde til­ fælles med Kirsten Gifte­ kniv, idelig og evindelig gentog, er det umuligt at sige. Vesterbro var over­ hovedet, trods dets ringe Bebyggelse, Samlingsste­ det for allehaande Ud­ øvere af de frie Kunster. Især naar Dyrehavstiden var forbi, tog en stor Del af de sig dér produ­ cerende Kunstnere af større eller ringere Navn,

T ivolis nye Pavillon „L igkisten“ Aar 1868 (nedrevet).

Stade paa Vesterbro. Saa saa’ man Bod ved Bod. Der var Ver- denstheatre, Lykkestjerner, Taskenspillere, den stærke Kvinde, som bar adskillige Mandfolk i sit Haar og gjorde de mest utrolige Kraftkunster. Man saa her billedlige Fremstillinger af Mord og Todgeschichter, der indenfor i Boden var præsenterede paa den naturligste og mest afskrækkende Maade. Her opslog „Frederiks- stensfestungsmanden“ sit Paulun, naar hans Forretninger paa

mod „Brødrene Lehmann“ og deres Moder, og som varede ikke mindre end halvtredie Aar. Prokurator F. M. Lange, der førte Sagen for Dennebecq, har aftrykt de hertil hørende Aktstykker i det af ham udgivne Udvalg af danske og udenlandske Kriminel­ sager,og de omfatter her 2 temmelig tykke Bind. Brødrene Leh­ mann var Ekvilibrister og Beridere, tillige dygtige Malere og an­ satte ved det Kuhn-Price’ske Selskab paa Vesterbros Theater, med 170

Made with