S_FørOgNu_1919_5

p in x li. V. Fristrup.

Broen over Stadsgraven, paa Siderne Ind gan gen e til K irsebæ rgangen, og i Bag

grunden er R avelinvagtens Hus beliggende paa Ravelinen (m idt i 1840’erne).

ad Panden. Her var der en Keglebane, hvor der blev „pareret" om Fir- og Otteskillinger; her var Fortunaspil og adskillige andre Forlystelser sotu faldt i Almuens Smag. Dette Sted undergik i Tidens Løb, som adskillige andre af lignende Art, ret mange Forandringer i Henseende til sine Be­ søgere. I ældre Dage var det et yndet Valfartssted for Køben­ havns Borgere. Man saa her det agtede Ægtepar af Haandvær- kerstanden i sin Søndagsstads, ledsaget af en haabefuld Son eller Datter eller ogsaa af adskillige Eksemplarer af begge Dele samt efterfulgt af en vraltende Moppe, denne nu næsten uddøde Hunderace, drage ind i „Ægyptland" for at more sig efter Da­ gens Besværligheder. Konen og Datteren tog Varerne frem af en Kurv, som de havde transporteret paa en lille Trækkevogn, »edens; F atter, pattende paa sin Pibe,, fik sig en Pot Kegler paa „Banen'4 eller passiarede med gamle Bekendte om Krig og om Fred, om Levnedsmidlernes Dyrhed, idet han af og til skottede stolt hen til sin Søn, som siddende strunk paa en af Karoussel- hestene, stak til Ringen og hentede sig den ene efter den anden til Lyden af den dundrende Musik. Men efterhaanden som Civilisationen skred frem og den københavnske Borgermand havde faaet Smag paa de mere raffinerede Adspredelser som „Rosenlund“, „Monigatti“4 og ..Alieecberg" i Frederiksberg Allé frembød, for­ svandt han fra Ægyptiland, og hans Plads indtoges nu af Bonde­ karlen og Bondepigen, den første med store Sølvknapper i Trøjen og den sidste med sølv- og guldbroderet Hue med lange flagrende Baand i Nakken, der undertiden repræsenterede flere Maaneders

Fred og skøtte sig selv. Dette forstod Slagteren som Forknyt­ hed, han blev derfor desto modigere og opførte nu en lignende Scene, som den i „Kean“, ved at snappe Glasset fra Paran og tømme det lige for hans Næse. Da rejste denne, der ellers var det godmodigste Menneske af Verden, sig op, gik hen og aab- nede Vinduet ganske roligt og i et Nu laa Slagteren udenfor paa Gaden. Et Par af hans Kammerater stormede nu løs paa ham, men inden de saa sig for, kom de til at spasere den samme Vej som den første. Glæden herover var almindelig, thi Angri­ berne var bekendte Slagsbrødre, og fra den Tid var der ingen, der vovede at binde an med Paran, hvis Renommé vandt betyde­ ligt ved dette Eventyr. En anden, men langt mere sørgelig Begivenhed knytter sig til „Peters Haab“. I den lille énetages Bygning opstod der i 1854 Ild paa Kvisten, hvorved en Broder til Fyrværkeren Gaétano Amici blev indebrændt. Ikke langt fra denne Dansebod, omtrent hvor nu Viktoriagade ligger, var der et ejendommeligt Forlystelsessted. Det var en aaben Plads, som om Hverdagen afgav Folde for Lam og Faar og stundom ogsaa for Hornkvæg. Men om Søndag Eftermiddag sad her en gammel Kone med et Bord foran sig, paa hvilket laa en saakaldet Humle, et Strengeinstrument, som man nu sjældent ser noget til. Dette trakterede hun med sjælden Virtuositet, og altid sang hun en Sang, hvor Ynglingen advaredes mod at ind­ træde i det hellige Ægteskab. Et Par Vers af denne Sang lød omtrent saaledes:

Lon. Den høje statelige Gardist og Soldaten af 2den Jyske eller af Kongens Regiment eller ham med „de sorte Rabatter4 saa man nu her færdes i fortrolig Klynge, og forene sig sammen, naar det gjaldt om at tilbagevise den fælles Fjendes, Slagterne, navn­ lig mod Damerne temmelig paatrængende Nærgaaenhed. Men „Ægypten“ eller „Friederichs Dahl“ var ogsaa et Slags Marked; her handledes med Uhre og Pibehoveder, her købsloges og her tuskedes, og det kan anses for temmelig afgjort, at de talrige Marskandisere, som Kobenhavn allerede den Gang havde, væ­ sentlig er bleven rekrutterede herfra. Til „Ægypten4 knytter sig iøvrigt et Drama, som engang var i Folkemunde. For omtrent et Hundrede Aar siden ejedes Ægyp­ ten af en Mand ved Navn Hybner. Han havde en køn, ung Kone og var af Naturen tillige meget skinsyg. Han fattede Mistanke om, at hun vel meget lod sig courtisere af en eller anden af Gæsterne, og en skøn Dag jog han hende en Kaarde i Livet, og slæbte hende ved Haaret om i Haven, indtil hun ud- aandede under de skrækkeligste Pinsler. Efter fuldendt Gerning skjulte han sig i en Kornmark, indtil han blev paagreben af Politiet. Han blev dømt fra Livet; men blev af Kongen be- naadet med Tugthusstraf paa Livstid. Man ser saaledes, at „Ægypten4 ikke altid har bevaret sin Karaktér af et Sted for Fryd og Gammen. I 1850’erne, da den ene Bygning rejste sig efter den anden paa Vesterbro, fandt Ejeren det langt mere farvorabelt at afhænde det store Terræn til Byggegrunde. Karoussellen og Keglebanen forsvandt, den støjende Musik

ophørte, og nu viser der sig flere statelige Bygninger paa Stedet. Til de mest frekventerede Steder paa Vesterbro hørte i ældre Tid Danseboden „Peters Haab“, der stødte umiddelbart op til Ægypten. Om Søndag og Mandag Aften var den propfuld af Besøgende, som her fik sig en lystig Dans. Pluraliteten af Da­ merne hørte i Reglen til Amagerslægten, og selv fra „den fjer­ neste Del af „Københavns Køkkenhave“ trodsede de unge Piger Vind og Vejr og den lange Vej for at kunne træde en Dans i „Peters Haab“. Alen det hændte sig her ikke sjældent, at det kom til Klammeri og Slagsmaal, naar Jalousi kom med i Spillet eller naar de spirituøse Varer af temmelig tvivlsom Kvalitet gjorde deres Ret gældende. Der udfægtedes saaledes temmelig haarde og stundom blodige Kampe mellem Sø- og Landeværnets Repræsentanter, og Slagterne gjorde ogsaa her deres Herredømme gældende, undertiden paa en temmelig ublid Maade. En Scene af denne Natur foregik her med en Franskmand ved Navn Paran, som i de første Aar, Casorti havde Vesterbros Morskabstheater, gav Forestillinger paa dette som Herkules. En Aften sad han i den til „Peters Haab“ hørende Beværtning og drak sig et Glas Punsch. Da skilte sig en høj, svær Slagtersvend fra de dansendes Klynge, gik hen til ham, satte sig overskrævs paa en Stol med Ryggen foran, gloede den lille firskaarne Franskmand i Ansigtet og spurgte ham, om han var den Mand, der var saa stærk, at han kunde binde an med flere paa én Gang; han saa dog ikke ud dertil. Paran bad ham paa gebrokkent dansk om at lade ham i

p !ti.x N . F . li'ris : r u p .

Uleerrte uaa V esterh™

*

ind gangen til T ivoli, 1 Baggrunden F rihedsstøtten, tilhøjre K ongens Klubs Som m erlokale.

leerne paa V esterbro-Siden, efterat m an havde p asseret R avelinen og B roerne, til venstre Ind