S_FørOgNu_1919_5

Haan og Spot og endnu mere vidtgaaende Ubehageligheder, naar det faldt d’Herrer Slagtersvende og Slagterdrenge ind at finde lians Optræden for fordringsfuld. Og, mærkeligt nok, dette Ty­ ranni udstrakte sig endog til et andet Terræn. De hørte til de Stemmegivende i det kgl. Theater og ledede Bifaldet eller Mis­ haget, Overskou omtaler i sin Theaterhistorie saaledes en Slag­ termester Henriksen, hvis høje Skikkelse hver Aften ragede op over den sammenstuvede Hob i Baggrunden af Parterret, hvorfra han med et frygteligt Bravobrøl og sine brede Hænders Klap, der lød obligat over alt Folkets mest stormende Bifald, udsendte

til det omflakkende Liv ikke kunde finde sig tilrette derved. Senere afvekslede ikke faa Theatertrouper med Beriderselskaber. Der var flere franske Selskaber saasom Armands, særdeles gode, der var spanske Dansere, blandt hvilke isser dem smukke Dolores Serral gjorde Opsigt, og selv „Vennerne Mnsidam Sundet“ lod sig repræsentere af et Selskab, der imidlertid ikke videre til­ talte, Her var det ogsaa, at det første italienske Operaselskab under Mario vakte Københavnernes Enthusiasme inden det flyt­ tede til Hoftheatret, og for ca. 60 Aar siden blev der atter op­ ført Operaer af Robertis tyske Selskab, i hvilke Tenoristen Preh-

sin Tilfredsheds For­ kyndelse, der næsten altid rundt om ham fremkaldte en væl­ dig Applaussalve. Han var en baade af Forfattere og for­ nemmelig af Skue­ spillere meget yndet Kunstdommer; thi foruden at han, med sin tjenstfærdige og gemytlige Natur, ikke selv havde Ud­ tryk for andet end Yelvillie og end ydermere accentue­ rede dette efter, hvorledes han kunde lide Personen, som i Almindelighed var meget godt, da en­ hver, der blot i fjer­ neste AIaa.de herte til Theatret og hil­ ste ham med et ven­ ligt Nik, betragte­ des af ham som „en god Ven“, saa var lian altid færdig til at gaa løs imod Op­ positionen, enten idet han forstær­ kede sit Parti ved Hvervning eller ved at stille sig tæt ved de halsstarrige Op­ ponenter og klappe med saa stærk Be­ vægelse af sine store Hænder, at han kom til at „tjatte dem en Smule i Ansigtet“. Wu er der ogsaa heri indtraadt en stor Forandring. Hverken paa Vester­ bro eller i det kgl. Theater gør Med­ lemmerne af det

linger og Sangerin­ derne Pollack og Ba- bette Miller vakte Iortjent Opmark - somhed. Senere blev Vesterbros Theater nationalt. Hr. Skue­ spildirektør Hansen gav Forestillinger her, hvis fremra­ gende Egenskab be­ stod i en beundrings­ værdig Afveksling af Nyheder, som han selv for det meste bearbejdede efter fremmede Stykker med mer eller min­ dre passende Allu­ sioner til vore Til­ stande. Især om Søndagen var Til­ løbet meget stærkt, men der var ogsaa en ejendommeligTil- trækning, idet Pub­ likum oftest spillede med, Vi drager tm forbi åen adriste Banegaard og ka­ ster et Blik over paa den anden Side af Vejen, hvor der var en Lokalitet, der ved sin Ælde har Krav paa at erin­ dres. Det er Trom­ m esal en, Køben­ havnernes Kvæg- torv. Man troede, at den vilde blive flyt­ tet, da den ny stor­ artede Jerr.bfi.ne- gaard blev opført i Farimagsgade, men det skete ikke, formodentlig for­ medelst Mangel paa en passende Plads i 'Stadens Nærhed.

Prospekt af Frihedsstøtten m ed København i Baggrunden. I Forgrunden K ronprins Frederik (Frederik Y I), der hyldes af danske Bønder.

Dette Sted, der nu saa’ saa fredeligt ud, som kun indeholdt Baase og Folde for de til Salg og til Slagtebænken bestemte Dyr, var i ældre Tid en Arena, hvor der ofte vankede blodige Pander. Dengang var Slagterne, der jo væsentlig havde hjemme paa Vesterbro, et vildt, stridbart Folkefærd, helt forskellige i deres Sæder fra andre skikke­ lige Folk. Kampbegærlige og stolende paa deres herkuliske Kræfter yppede de gerne Klammeri baade indbyrdes og med andre, især med Hesteprangerne, til hvem de havde et slemt Horn i Siden, og der hengik næppe nogen Uge, uden at man hørte Tale om Slagsmaal, blodige og ublodige, der var foregaaet „ude paa Trommesalen“, Overhovedet førte Slagterne et Enevøldsregi- mente paa Vesterbro, og det kunde af denne Grund stundom være livsfarligt at befærde det, naar de var slupne løs, som det hed. Hvor let kunde man ikke blot ved et Blik bringe dem i Harnisk, og en elegant pyntet Herre kunde let tildrage sig

hæderlige Slagterlaug sig fremtrædende bemærket som Slags- brødre eller Kunstdommere. De føre et li gesa a ubemærket Liv og er ligesaa polerede og dannede som de andre Borgerklasser, og det skal siges til deres Ros, at de høre til de mest loyale af Hs. Maj. Kongens Undersaatter. Ved at omtale Trommesalen, nævnede vi Hesteprangerne. Disse var i langt større Antal, end paa det Tidspunkt vi omtaler, Gæster paa dette Sted, og der dreves her en betydelig Handel med Heste af alle Arter, ligefra den luksuriøse Ridehest ned til det usleste Øg. Det ligger i denne Handels Natur, at de bekendte og ube­ kendte Fif i il at narre Køberne med slet Hestekød ogsaa her var i Svang, som paa alle andre deslige Markeder, Man fortæller fra den Tid adskillige ret karakteristiske Historier, og blandt disse husker vi følgende: En Bonde i Københavns Omegn havde en gammel, blisset Krik med hvide Fødder, som han vilde af

164