S_FørOgNu_1919_5

„Saa lae vi da nu være glade Og inte være forstemt. Tivolis Retirade Den havde jeg nær forglemt“.

seddel. Især var Lezinski og Kremzow Dagens Løvinder og deres Navne kappedes i Popularitet med Orla Lehmanns. Naar de op- traadte, var Cirkus propfuldt og Bifaldet stormende. Vesterbros Theater blev ogsaa flittigt benyttet af rejsende uden­ landske Selskaber af næsten alle Nationaliteter, der fandt deres lordel ved at flytte Thespiskarren hertil. Vi minder om Born- holdts og Schlemiillers Selskab, der her gav Operaer i det tyske Sprog. Dette Selskab talte flere særdeles gode Kræfter, saasom Demoiselle Fischer, Mad. Christiany, Bassisten Fackler, Ægte­ parret Urspruch, Sangerinden Mad. Uhrich. Der opførtes flere fortrinlige Operaer, saasom „Jægerbruden“, „Wilhelm Tell“, „Lestocq“, „Bortførelsen af Seraillet“, „Maskeballet“ og Boyel- dieu s „Johan af Paris“. I sidstnævnte Opera gjorde Tenoristen Seest saa megen Lykke, at det kgl. Theaters Chef, Holstein,

Og ligesom Etablissementet fandt sine Digtere, saaledes fandt det ogsaa sine Journalister. Det havde i de første Aar sin egen Avis, der i bunden og solut Stil beskrev Etablissementets Her­ ligheder og tilfredsstillede alle billige Fordringer. Med et Farvel til dette Københavns Underværk beder vi, for at kunne gaa nogenlunde regelmæssigt tilværks, Læserne følge os gennem den lille Allé tilvenstre umiddelbart i Nærheden af Tivoli til Vesterbros Theater. I sin Tid kaldtes det Vesterbros nye Theater i Modsætning til Vesterbros Morskabstheater, eller

O riginalen tilh . Fru W indin g.

F rihedsstøtten (Bondefriheds-M onum entet, som det tørst kaldtes) til Minde om Stavnsbaandets Løsning 1788. G rundstenen nedlagdes 31h 1792, og M indesmærket stod fæ rdigt 6/u 1797.

blev formaaet til, skønt efter megen Alodstræben, at engagere ham. Seest var født i Byen Slesvig, han talte kun meget daarligt Dansk, og det viste sig ogsaa ved hans forskellige Debuter, bl. a. som Robert af Normandiet, at hans Engagement var langtfra det heldigste. Man fandt, at „slesvigsk Smør“ var ligesaa uheldigt som dansk hos en Tenorist, og det varede ikke længe, førend han blev henvist til en Korsangers beskedne Stilling. Alegen Lykke gjorde et andet tysk Selskab, saavidt erindres under en Hr. Aluncks Direktion, der opførte tyske Farcer og Folkekomedier. Blandt Personalet befandt sig de dygtige Kunst­ nere Wilcke og Zimmermann, som i Nestroys „Lumpacivagabundus“, Reymunds „Der Verschwender“ og Angelys „Fest der Handwerker“ gjorde formelig Furore. Ved dette Selskab befandt sig den dansk­ fødte Skuespiller Pallesen, som efter at have gjort megen Lykke i „Den rejsende Student“ ligeledes blev engageret ved det kgl. Theater, hvor han dog, trods sit betydelige Talent, kun blev en kort Tid, da hat. paa Grund af sit stridbare Gemyt og sin Lyst

ogsaa kaldtes det Petolettis Theater efter den Aland, som havde opført det. Phil. Petoletti var Linedanser og Ekvilibrist hos Price paa Vesterbros Theater. Da dette gjorde gode Affærer, mente han, at det muligen kunde betale sig at faa et Alorskabstheater i Københavns umiddelbare Nærbed, og ved Hjælp af et Par Kapi­ talister opførte han, saavidt erindres 1830, en Bygning, der først var af Brædder, men senere blev opmuret. Det var egentlig be­ stemt til Pantomimer og ekvilibristiske Forestillinger, men senere blev det indrettet saaledes, at det afvekslende kunde forandres til Cirkus og til Theater. Til Petolettis Theater knytter sig mange og forskellige Minder. Her var det, at Fourauxs, Tourniaires, Gautiers, Guerras og Hinnés Beriderselskaber optraadte, og man glemmer ikke saa let Navne som Alad. Fouraux, Jomfru Tourniaire, men frem for alt Damerne Lezinski, Kremzow og Alad. Tourniaire, om hvem det med Rette kunde hedde, at de havde udsmuglet af Køben­ havns Hjerte saa mangt et Hjerte og saa mangen en Banco-