S_FørOgNu_1919_5

Pludselig havde København overfløjet Alverdens Hovedstæder, thi hverken London eller Paris, Wien eller Berlin havde noget lig­ nende at opvise. Københavnerne ilede herud i Skarer, og Be­ undringen og Enthusiasmen var stor. Der fremkom herved en fuldstændig Revolution i Københavnernes Forlystelsesliv. Dyre­

kun aabnede sig for de kongelige Vogne og for de enkelte i Alléen boende Familier, der havde Nøgle dertil. Disse almindelige Træk give en Idé om Forskellen mellem Før og Nu, hvad Københavns i Henseende til Befolkning, Færdsel og lokale Forhold vigtigste Forstad angaar. Og her er dog kun

haven og Charlottenlund bleg­ nede ; Alt hvad disse frembød, havde man jo her ved Haan­ den og meget andet t i l ; Euro­ pas første Kunstnere i de akro­ batiske og ekvilibristiske Fag, Beridere, Taskenspillere, Lum- byes Koncerter, Pantomimer og Amici’s fortryllende Fyrvær­ keri, — Alt for en Mark (16 Skilling!) Man døsede ikke længere sin Aften hen i et lummert Værtshus ved en Snaps og et Glas 01; man gik i Ti­ voli. Alle Stænder mødtes i det hyggelige Samliv; Forskel­ len var nivelleret; den Trøje­ klædte og Modejunkeren, den elegante Dame og Tjeneste­ pigen samledes her, og altid var Opførselen sømmelig, al­ drig foregik der Excesser, sjæl­ dent antog Lystighed Karakter af Overstadighed, og det var, som om de smukke Omgivelser udøvede en velgørende Indfly­ delse paa Folkekarakteren og afsleb de raa Kanter. Og dette er vedblevet til den Dag i Dag. Tivoli hører vel ikke til de gamle Minder, vi her har i Sinde at fremdrage, det bestaar endnu som Københavnernes vig­ tigste Forlystelsessted og vil sikkert være det igennem en Mangfoldighed af Aar. Alen det har sin utvivlsomme Ret til at nævnes, naar Talen er om en forsvunden Tid, i hvil­ ken dets Fremkomst gjorde en sand Epoke. Et Bevis herpaa giver Tivolivisen, der, som det fortælles, blev digtet en Aften i den schåfferske Pavillon. Tre Videnskabsmænd: en Theolog, der senere blev Professor, en Alatematiker, der som Profes­ sor var ligesaa frygtet, som han var bekendt som Poli­ tiker, og en Atand, der baade som Digter og som Kemiker har erhvervet sig et anset Navn, sagdes at være Fædre til denne Vise, der engang var i Folkemunde. Skønt det vel kan anses som givet, at denne Vise, som begyndte saa- ledes: „Og dersom Du morer Dig daarlig“ — kendes af en Del, og iøvrigt er gengivet in ex­ tenso i vor omfattende Omtale af Tivoli i Aargang 1915.

Tale om et Tidsrum af 80- 90 Aar. Men Forskellen frem­ træder endnu stærkere, naar man gaar i det Enkelte og fastholder de gamle Minder. — Vi skal i det følgende frem­ drage nogle af disse. Allerførst bemærkes at, som omtalt i det foregaaende, laa i en ældre Tid Indgangen til Vesterbro ikke paa det Sted, hvor den i 1859 nedrevne Port befandt sig. I Begyndelsen af det 16. Aarhundrede laa den for Enden af den nuværende Vestergade og var kun en sim­ pel lav Træbygning. En ny Port prydet med et Taarn med takkede Gavle og med Spir, blev opført sammesteds 1586, og den stod her indtil 1668, da den blev nedreven og dens Materialer benyttede til en ny Vesterport, som opførtes ved Enden af St. Klementsgade, der, efterat være ødelagt i den store Ildebrand 1728, i Forening med et Par andre tilstødende Smaa- gader som omtalt tidligere blev forandret til Frederiksbergade og Halmtorvet. Porten tog sig ret godt ud, den var smykket med Kanonsøjler og andre kri­ gerske Emblemer i Granit, men den var kun 6 Alen bred og 7*/a Alen høj, saa at et stort Halmlæs næppe kunde passere den uden at genere Fodgæn­ gerne. Da den endelig segnede under Hammerens Slag, vand­ tes paa dette Sted vel endel for Passagen, men da Rave­ linen ikke tillige blev udvidet med det samme, nyttede det ikke stort at Porten kom bort. Endnu bestandig var man inde­ klemt af Indsnævringen, Kom­ mandantskabet, der med en mageløs Pietet holdt Hævd over Fæstningsværkerne, lod sig end ikke engang, førend i Begyndelsen af 1860erne, be­ væge til at borttage de unyt­ tige Homeistolper som gjorde Passagen endnu besværligere. Den 15. August 1843 frem­ bød Indgangen til Vesterbro over Fæstningsværkerne et overraskende Skue. Tilvenstre havde der som ved et Trylle­ slag rejst sig en Have, der vinkede med sine kølige Bue­ gange,’ sine smukke Trægrup­ per, sin Koncertsal, Bazar, Ka-

Parti af V esterbrogade 1750.

c A m d i ({^vtAx <7 a f Jtui/n

fwarl/orf^Xrøitrj'rmdd UujcU davjérftc

O riginalen tilh . Overlæge H alk s Sam ling.

roussel, Rutschebane, sine Pavilloner, sine Løvhytter og sin 0, kort sagt med alle de Underværker, som kun den dristigste 1antasi ..kunde tænke sig. Det var Københavns Sommer-Tivoli, der ved Carstensens Geni var) bleven til i mindre Tid end i 2 Maaneder, en Affedning af de glimrende Festinos, han havde arrangeret i Rosenborg Have og i Christiansborg Slots Ridehus,

Omdenne Vise fortælles

tillige, at en Sømand som sad afsides

ved et Glas Punsch og med stor Satisfaktion havde hørt \isen blive foredraget, efterhaanden som den var bleven til, gjorde opmærksom paa Forbigaaelsen af et interessant Sted paa Etablissementet, en Forsømmelse, der straks blev bødet paa i føl­ gende Vers:

162