S_FørOgNu_1919_5

danne Forandringer, som foregaa i vore nærmeste Omgivelser, fremkaldte af det offentlige Livs Udvikling, af de Krav, som Tidens Fremskridt til det Bedre, med Rette eller Urette, stiller. Hvor længe er det vel siden, at København ligesom den mindste Købstad kun var belyst af Tranlamper og indhyllet i Magistrats- maaneskin, — hvor længe er det siden, at Tjenestepigen ud­ viklede sine Armes Muskler ved fra Gadeposten at hente det med organisk Materie overfyldte Drikkevand i svære Spande, — (det skulde man nu byde vore Husassistenter) — hvor længe er det siden, at vi med Misundelse saa hen til andre Lande med deres Jernbaner og næppe kunde tænke os Muligheden af, at vi nogensinde kunde faa noget lignende hos os. Nu har

ovre i „Den gyldne Hest“, og her havde formodentlig ogsaa hans Hjælpere, Rakkerknægtene, deres Tilhold. Imellem „Den gyldne Løve“ og Bakkehuset laa der paa højre Side af Vejen en tredie Gaard, men den blev, da Vejen blev forandret, flyttet op paa Bakken ved Søndermarken, og det er den, der senere kaldtes Bakkegaarden eller GI. Bakkegaard. Nede ved Stranden, afsondret fra alle andre Boliger, ligger Pest­ huset (senere Belvedére); det blev opført og taget i Brug i Aaret 1665 for dem, der var befængte med væmmelige og smitsomme Sygdomme, efterat et andet Pesthus var bleven ødelagt under Belejringen i Aarene 1658—59; for at forhindre Patienterne i at undvige, blev Gaarden omgiven af brede og dybe Grave.

molle, den saakaldte Vodrufs Mølle, som ifølge Chr. V’s Bevil­ ling blev anlagt af Regimentskvartermester Vodruf, og det er siden han har nyttet Vandkraften fra Ladegaardsaaen, hvilket Vand derfor løber ud igennem Rosenaaen (eller Rosenbæk o: Ros­ bæk) til Kallebostrand, at Søen ligger tør. Senere (siden 1748), har et Aktieselskab drevet en Sejl­ dugsfabrik paa Vodrufgaard, hvilken Fabrik blev anlagt 1788 af Hamburgeren Johan Plum, der har solgt den til Aktieselskabet med Forpligtelse til at forsyne Hæren og Flaaden med Sejldug. Da Fabrikken som har 32 Vævestole i Gang og beskæftiger 120 Arbejdere, har Brug for al Vandkraften, saa at Vandmøllen ikke kan indlade sig paa at formale Korn, er den hollandske Vind­

toirs gav rummelig Plads for Fodgængerne om der var nok saa mange. Hvor er det muligt nu at tænke sig, hvad Passagen en­ gang har været, at forestille sig, at der for ca. 2 Menneske­ aldre siden laa et Toldhus, hvorfra embedsivrige Toldbetjente kom farende over til den smukke Tjenestepige med Torvekurven, for pligtmæssig at undersøge, om Staten ikke blev narret ved dens Indhold af consumtionspligtige Genstande, hvor der holdt lange Rækker af Fragtvogne, som samme Toldbetjent undersøgte med lange Søgere og dog ikke sjeldent blev narret af den fiffige Bonde. Hvem kan tænke sig, at Passagen her var lukket af en Port, som ubønhørligt paa Slaget 12 blev smækket i, saa at Nattevandreren, der havde forsinket sig, maatte vende om og

O riginalen tilh . Overlæge Hallcs Sam ling.

3BDiiiiiieinli.io«gw

liftrederiksberg K l rk e .

¿Jtfai 5l1e. ill!

Taarn.

Christiansborg Slot.

Christians K irke. Vor Frelsers K irke.

K uadetaarn, P etri K i A ®-

V or Frue K irke. HM Jigeistes

Vesterbrogade (Køge Landevej).

Børsen.

Frederiksberg A llé.

K irke.

gaa den lange Vej til Nørreport, hvor man kunde slippe ind gennem Bommen mod en Kendelse af 2 Skilling? Og hvorledes kan man tænke sig, at der ikke her var noget Tivoli, ikke nogen Kongens Klub, ikke noget Vandværk, ikke nogen Banegaard, ikke noget Vesterbros Teater, at der i Stadens umiddelbare Nær­ hed laa store Marker, hvor Køer og Faar græssede, at der paa den hele Vej, som strakte sig fra Ravelinen til Jernporten ved Frederiksberg Allé, ikke var saa mange Bygninger, som der nu er fotografiske Ateliers, at man ikke kendte noget til Droscher, Omnibusser, Sporvogne, Automobiler, og at man, naar man vilde ud i „Haven“, for at se „Herskabet“ sejle i Kanalen eller høre den dejlige Taffelmusik, fra Slottets Terrasse Søndag og Onsdag, maatte betjene sig af Apostlenes Befordring og trodse den for­ færdelige Stenbro, som Vesterbro frembød, eller det bundløse Dynd, hvorved GI. Kongevej udmærkede sig. — Saa var der og­ saa en Tid — og den ligger heller ikke saa langt tilbage, — da Frederiksberg Allé var et helligt Sted, der nok turde betrædes af Fodgængere, men ikke befærdes af Vogne, undtagen de Privi- ligeredes. Den var lukket for begge Ender af Jernporte, som

For at se, hvadedes Rosklléevejen saa ad paa den Tid, vil vi begive os tilbage til Trommesatan. Dér drejede Roskildevejen eller G i Kongevej af fra Vesterbro, Paa højr© Haand ligger Olacisirølni og ligeoverfor, hvor Kongevejen drejer af fra Farin«,gs- vejen, ligger (bag rniv. Nr. 2) en gammel Stubmølle. Forøvrigt se vi kun paa den venstre ¡Side nøgle nyanlagde Haver omkring adskil lige gamle Fiskeparke. St. Jørgens Sø er næsten ganske udtørret, og det lille Vand­ lob, der løber derfra under en maadelig Træbro med et skrøbe­ ligt Rækværk og søger ad Stranden til, er næsten ganske ud­ tørre!, Ved Søens sydvestlige Spids ligger et lavt, men af stærk Grundmur opført énetages Hus, der kaldes Kapellet og rnaaske er opført for at tjene til et Slags Kapel, hvori der kan være holdt Gudstjeneste ved de Begravelser af Pestlig. som fandt Hvile paa den store Mark. der bagved strækker sig ned mod Ladegaarden og som i sidste Pesttiå tjente til Kirkegaard. Maa- ske endogsaa. dette Kapel kan have noget med det gamle St. Jør­ gens Hus at gøre. Vejen imellem Huset og Soen eller det Morads der omgiver Soen, fører ned til en lille malerisk beliggende Stampe­

vi Gas, Vand, Telefoner, elektrisk Lys og Drivkraft, Automo­ biler, Flyvemaskiner, Jernbaner, Telegraf, og den Tid som ligger bag alt dette, forekommer os næsten som en Mythe. Ja selv Vægterversene og deres melodiske Tolkere høre til Fa­ belens Rige, og dog er det kun godt et halvt Hundrede Aar siden, at „Hov Vægter“ lød om Natten gennem Hovedstadens stille Gader. Saaledes vil det heller ikke vare længe, før Glemselens Slør vil hvile over den Tid, da Passagen gennem Ravelinen til Vester­ bro var saa smal som en Gyde, hvor næppe to Vogne kunde køre forbi hinanden, og hvor de Fodvandrende var udsatte foi at faa Liv og Lemmer spolerede, eller for at trykkes sønder og sammen i den stærke Trængsel en Søndag Eftermiddag i Som .mertiden. Hvilken Forandring viste der sig ikke allerede i 1867, da Stadsgraven tilhøjre blev opfyldt og Broerne og Ravelinen forsvandt. Folkemassen som her daglig strømmede frem og til­ bage, bevægede sig nu ugenert, uden at frygte for at blive over­ kørt af Droscher, Omnibusser, Sporvogne og andre Køietøjer. Disse var henviste til den brede Kørebane, og de brede Trot-

mølle, der knejser paa Ladegaardetis sydlige Bastion (senere Mosendal) opført 1748 for at bruges til Korninalmg.

Man lever rask i denne Reformernes Tid, det Nye fortrænger det. Gamle, det Nyeste fortrænger det Nye, og Erindringen, oui den end er levende og frisk, har sin Nød med at følge med. Tyve til tredive Aar, hvor stakket et Tidsrum det end er, freni- byder en saa overvældende Masse af Begivenheder, saa mang­ foldige gennemgribende Forandringer, at de næsten, i Forhold til disse Begivenheders Betydning, vise sig soin ligesaa mange Sekler. Man lever rask, og Begivenhederne fare forbi som de enkelte Punkter paa en Jernbaneturs Panorama. De forsvinde hurtigt af Synskredsen og efterlade kun sjeldent noget blivende Indtryk. ^Dette gælder om de store Begivenheder, selv om dem, som gjorde Epoke i \ ordenshistorien, og dette gælder om de mindre, der kun gribe ind i det Individuelle. Det gælder de store For­ andringer, der'foregaa i Staternes Liv, og det gælder tillige saa-

159

158