S_FørOgNu_1919_5

anbragt en simpel Træbro. Hvorledes Vesterbrogade saa ud, en med store utilhugne Rullesten med en Rad Rygsten i Midten bro­ lagt Midtgade med 2 brede Jordveje paa Siderne, ses af vedføjede Projekt (Side 162): „Parti af Vesterbrogade 1750“. Paa højre Side

Gade skulde indrettes ligefor Vesterport indtil GI. Torv (nuv. Frederiksberggade) i Flugt med den forhen kaldede Nygade; Gaden skal være 24 Alen bred og derfra lægges en Tværgade paa 16 Alens Bredde lige ind til Vestergade (den Del af Kattesund,

af Vesterbrogade fra Tromme­ salen til Værnedamsvejen laa i det hele foruden Accise­ boden, 10 Huse eller Gaarde og paa den modsatte Side af Gaden 7. Disse Boliger var, som Tegningen viser, alle én­ etages Bygninger med Kvist, tækkede med Straa, med et Teglstens Tagskæg. Værne­ damsvejen var endnu 1727 kun en Indkørsel til en Ejen­ dom, der var bygget paa en opfyldt Dam (Værnedam), som havde Afløb i en Bæk tværs over Vester­ bro langs med nuv. Oehlenschlæ gersgade og Jerngitterport forsynet Ind­ kørsel til Frederiksbergallé, som førte op til Frederiksberg Slot, og ved denne Port var der ansat en Schweizer, der havde at vaage over at ingen uvedkommendePas- sage fandt Sted. Fra denne Jern­ port fortsattes Vesterbrogade som Landevej i lige Linie forbi 5 Gaarde paa venstre Haand, hvoraf én, der havde en blaa Stud af­ malet paa en rød Port, kaldtes „Den blaa Stud“, bagved var der en Stubmølle; paa højre Haand laa der en Gaard, som kaldtes „Den gule Hest“. Videre fort­ sattes Vejen forbi „Sorte Hest“, der dengang var en Gæstgiver- gaard kaldet „Den gyldne Løve“, og videre fort ind over Marken, syd om nuv. GI. Bakkehus til det Punkt, hvor Pilealléen støder sammen med Valbyvejen, som den østlige Del af Pilealléen dengang benævntes. Herfra fort­ sattes Vejen gennem Valby og videre, hvor der nu er en Fodsti i temmelig lige Retning over Hvidovre, Brøndbyvester og syd om Tranegilde ad Køge til. Imellem „Den gule Hest“ og „Den gyldne Løve“, et Par Hun­ drede Alen tilvenstre, naar man kom fra Byen (lige for den se­ nere Frydsvej), var der opmuret et Skafot, lidt nærmere ved Vejen stod der en Galge, og der omkring var der oprejst 3 Stej­ ler til at anbringe de døde Kroppe paa og 2 Stager til at til Stranden; men i Aaret 1750 var denne Vej ført igennem helt ud til Kongevejen. Hvor Værnedamsvejen støder til Vesterbrogade, var der en med Jerngitter

som før kaldtes Smedebakken), hvorimod de smaa Tværgader paa samme Distrikt nemlig Store- og Lille Klemensstræde, Helligkorsstræde, Vombadstu- stræde og Antiquestræde skal udgaa og skal Teglgaards- strædet rykkes lige for det angrænsendeLarsbjørnstræde, at Vejen kan gaa direkte paa Kattesundet.“ Snart stod Byen igen i sit Flor, naturligvis for en stor Del forynget og fornyet. Dersom Læserne har

Taalmodighed til at gøreFølgeskab paa en flygtig Tur fra GI. Torv gennem den nyanlagde Frederiksberggade, der allerede var næsten be­ bygget og udover Ve­ sterbro samt omlig­ gende Territorium, da vil vi se, hvorledes

V esterport. Efter Thurahs V itruvius. O pført 1668.

denne Strækning saa ud midt i det 18. Aarh., altsaa i Frederik V.s Tid. Vi vandre over Halmtorvet forbi Vagtbygningen, der ligger tæt indenfor Porten, ud igennem Vesterport overVindebroen, over den lille befæstede 0 Ravelinen med sin velbesatte militære Vagt, over nok en Vindebro langs Sten­ gærdet, der danner Glacisets Fod og staa nu i det fri udenfor Fæst­ ningens Grund. Her deler den ny med brede Grøfter indfattede temmelig smalle Vej sig straks i 2 Dele. Den ene, der løber ud over- Vesterbro fører til Køge og den anden, der drejer af i noget skraa Retning tilhøjre, fører gennem Frederiksberg By ad Roskilde til, den kaldes Konge­ vejen (nuv. GI. Kongevej). I den Spids de to Veje danne, ligger Trommesalen, et Navn denne fik som en Følge af at Stadstambouren ved sin Tromme kaldte Markedsgæsterne sammen til det Hestemarked som af­ holdtes her hveranden Onsdag, efterat dette var flyttet hertil fra Kongens nye Torv, hvor Mar­ kedet iflg. Forordn, af 20/n 1683 havde været afholdt indtil det grundet paa at Torvet 5 Aar senere blev prydet med Kongens Rytterstatue, flyttede til Vester­ bro. Tæt op til Trommesalen paa Vejens højre Side ligger Acciseboden og umiddelbart der­

V esterport set udefra 1839.

V esterports U dkørsel 1839.

op til en Stubmølle. Ved venstre Side af Vejen, der kun er 20 Alen bred og uden Alleer, ligger ligeudenfor Glaciset (dér, hvor senere den gamle Banegaard ved Kallebodstrand blev anlagt), Resterne af den gamle Dronningens Have med Vanddammene og Rester af Vandspring. Ved Bjørnsdal (senere Hotel Bjørnsdal) flød den saakaldte Rosenaa over Vesterbrogade, og derover var

stikke afhuggede Hoveder paa. — Galgen laa først noget udenfor Vesterport omtrent ved Viktoriagade. Den er afbildet paa Pro­ spektet hos Braunius fra 1587 som et firkantet Stillads med 4 Hjørnestolper, saaledes at der var Plads til Hængte paa hver af de 4 Planker, der forbandt Hjørnestolperne. Den fremstilles dér som liggende i Kalvehaven ved Stranden lige indenfor Afløbet af

148