S_FørOgNu_1919_5

af Kalvehaven og det efter en vis Plan ved Anlæg af nye Veje. 1634 fik Hans Mandixen en Jord imellem den ny Vej, hans Majestæt naadigst vil lade fundere, og den alfare Vej, som nu bruges, og langs ud med den Tværvej, som skal gaa fra den ny Vej og til den gamle Vej. Denne Grund kan genkendes og er væsentlig hvad der siden hed Trommesalen. Man havde altsaa da i Sinde at lægge Vesterbrogade igennem og forene den med GI. Kongevej ved den Tværvej, der siden kom til at blive en Del af Farimagsvejen. Da en Del Borgere havde mistet deres Haver paa Grund af Fæstningsværkernes Udvidelse lige udenfor de gamle Grave, fik de Udlæg i Kalvehaven 1649 og følgende Aar. Af de Skøder, som Kongen har udgivet derpaa, ses det, at de ny Gader da

Hosstaaende Kort (Side 143) giver et godt Begreb om København og dens nærmeste Omgivelser i 1656; man ser her først og frem­ mest de forskellige Hovedadgange til Staden: yderst tilhøjre Køge- vejen, en Fortsættelse af nuværende Vesterbrogade, derpaa Ros­ kildevejen (den nuv. GI. Kongevej), som begge gik over Valby. Roskildevejen var som anført en af Byens ældste Adgange og førte langs St. Jørgens Søs Vestside direkte ind til Vesterport, saa- længe denne laa for Enden af Vestergade; da Forstaden ud­ videdes i Chr. IV’s Tid og nuv. Vesterbrogade anlagdes, blev Roskildevejen imidlertid en Kongevej, det vil sige udelukkende forbeholdt Kongens private Brug, hvorefter den altsaa den Dag i Dag bærer Navn. Da Benævnelsen „GI. Kongevej“ i en senere Tid dukkede op, tyder det paa at Vejen maaske da var overgiven til offentlig Brug. Forstaden udenfor

allerede var udlagte; GI. Kongevej har faaet Navn af Roskildegade, og hvad der siden hed Vesterbro hed Belt- gade; samtidig med dens Anlæg blev den sikkert brolagt, hvor­ af Na,vnet, thi selv Landeveje blev i hine Tider brolagte. For­ bindelsesvejen mel­ lem dem (Farimags- vej) kaldtes Amager- gade. 1645 tillod Kon­ gen nogle Grundejere at flytte deres Planke­ værker ud til Vejen til Ladegaarden, hvad enten nu Kongen her­ med mener GI. Konge­ vej eller Farimagsvej, der fra Vesterbro vel var den nærmeste Vej til Ladegaardsvejen og saaledes allerede var anlagt i dette Aar, thi det er rimeligt, at de ny Veje alle­ rede var færdige, før­ end der udstedtes Skøder paa Grunde ved dem. Kongen be­ falede 1647 Magistra­ ten at gøre Vejene udenfor Vesterport i Stand, „saa at man om Høsten dér kan komme fort“, og me­ ner, at det var bedst at fortinge dette Ar­ bejde med en og samme Mand.

Vesterport er bygget 1614 siger en samtidig Optegnelse (Wolfs Di- arium), hvilket er et Vidnesbyrd om, at der indtil da ikke har været anden Bebyg­ gelse dér end Vejr­ møllerne og Slagter- huset. Det var dog ikke Lystejendomme, men Boder for Smaa- folk, af hvilke der 1622 allerede var 110 Familier, der næsten alle boede til Leje. Af Jordebogen 1620 ses det, at der gik en Række Haver uden­ for Stadsgraven ned mod Stranden og der­ næst paa begge Sider af Landevejen, hvad vi nu kalder „GI. Kongevej“, der som sagt gik lige til Ve­ sterport. 1645 var der 112 Familier der ydede Kopskat, saa Beboernes Tal ikke var blevet videre for­ øget, men da var her alt en Del forandret, idet der var lagt nye Veje, og Beboerne nærmest ved Gravene havde maattet flytte af Hensyn til de nye Fæstningsværker. Vejen udenfor Ve­ sterport var altsaa

FORSTADEN VESTERBRO FORINDEN K JØBENHAVN S B E L E J R IN G J 6 5 8 .

„GI. Kongevej“ for Enden af Vesterport. 1624 fik Magistraten kgl. Befaling om, „at der for nogen Tid siden var gjort den An­ ordning, at nogle Huse for Vesterporten skulde forflyttes til andre Steder, saa og en Bro siden udenfor samme Port at skulle lægges, skulde den straks sætte dette i Værk.“ — Som en Følge af Brolægningen hed GI. Kongevej „Stenbroen“ eller „Den lange Stenbro" og udenfor Søen „St. Jørgens Stenbro“. Fra den udgik følgelig forskellige Veje, baade ned mod Stranden og til andre Sider imellem Haverne. 1623 tillod Magistraten Ejerne at til­ lukke 2 Stræder eller Køreveje. Foruden Haver og Smaahuse var der ogsaa forskellige Nærings­ brug udenfor \ esterport, \ ejrmøllerne, Slagterhuset, Reberbanerne er foran omtalte. 1615 bortfæstede Magistraten en Jord Norden for Adelvejen, der her ogsaa kaldtes Stenbroen. I et Regnskab nævnes 1620 „det store Farverihus, som er op­ bygget ved Kalvehavens Dæmning“, tilhørende Kongen. Da Peb­ lingesøens Dæmning er Ladegaardsvejen mellem Søerne, er Kalve­ havens Dæmning GI. Kongevej sønden for St. Jørgens Sø. I sine senere Regeringsaar begyndte Christian IV. at bortsælge Grunde

De af Kongen saaledes bortsolgte Jorder gik til Rosenaaen og ikke ud over denne, hvilket viser, at denne var Kalvehavens Grænse. Udenfor denne laa der paa Byens Grund førend 1658 næppe andet end Mikkel Vibes Kro og en enkelt Vejrmølle, og de fleste Huse laa vistnok omkring den nuv. Frihedsstøtte, dog laa der ogsaa nogle længere ude. Ved Enden af St. Jørgens Sø laa store Lysthaver, tilhørende fornemme Borgere. Nærmest inden­ for Rosenaaen blev i Fr. III’s Tid anlagt et Garveri. Nærmest ved Byen anlagde Fr. III’s Dronning, i den Del af Kalvehaven hvor Tivoli er, og langt længer ud, en Lysthave, Dronningens Have, der ses paa Tegninger fra Belejringens Tid og selv paa Tegninger fra en senere Tid ses Spor af Damme og Lysthuse. Endnu 1657 blev der opført en Bygning. Under Belejringen 1658—60, om hvilken stolte Begivenhed vi har givet en udtømmende Beretning i vort Tidsskrifts II. Aarg., Side 11—40, var Vesterport bleven ødelagt, 1668 flyttedes den derfor længere mod Syd udfor St. Klemensstræde, nuv. Frederiks- berggade, hvor Porten blev staaende indtil den 1859 endelig ned­ reves for aldrig at rejse sig mere, da Sløjfningen af Københavns

146