S_FørOgNu_1919_5

stadens Scener, i enkelte Perioder var hun ansat ved Casino, men længst viede hun F olketeatret sine K ræfter. Hun charmerede først Tilskuerne ved sin nydelige Frem stilling af Lystspillets unge Pige. E ftertiden faar et Begreb om A rten af hendes Skælmeri ved at se Billedet fra „Hanebén , som er Christian W inthersk i sin Poesi. Saaledes skal „Træsnits ‘ Ellen se ud. Men bag hendes nydelige. Ydre og beherskede Væsen boede et S in d , og fra dette fik hun K raft til at svinge sig op fra Ingenuerne og de kølige Anstandsdamer til K arakterroller som Fru Lynggaard og Grevinden i „Rivaler“. Hendes svenske Madam i „Gadens Børn“ og Jom fru Ph.il i „Møntergade 39“ røbede dertil skarp Iagttagelsesevne og rummede ægte Lune. Fru Rings Kunstnerbane har saaledes ingenlunde væ ret Inge- nuens almindelige. Hun ejer et dybere Kendskab til Livet og evner at udtrykke sin Viden. Ringheim, Em ilie, Frøken, født 21. Juni 1841, debuterede 4. Novbr. 1859 som Sofie i „En Børneforlovelse“, afg. 1860, genans. 1861, sidste Optr. 13. Maj 1864 som Louison i „En lille Hex“ ; gift med Musikdirektør C a rl L u m b y e , Søn af H. C. Lumbye. Hun døde den 15. April 1912. Rischel, Helene, Frøken, Debutant, optr. 22. Jan. 1882 som Betty i „Hverdagsfolk“.

sine ureguierede K ræfter paa de aabne Brædder for de tusinde Tilskueres Øjne. Han lo mere end han smilte, spillede mere end han levede . . . han trillede som en Kugle ud over Rampen og ind i Publikums aabne Favn . . . Men den fremmedartede Tone i Haar og Hud, det tungsindige og lidenskabelige Glimt i de mørke Øjne bundede dybere end det ydre Teatervæsen forraadte.“ Poul Reumert tilbragte seks lykkelige Aar ved Folketeatret og spillede mange Roller, som gav ham Lejlighed til at udvikle sin friske Styrke og Naturlighed, sin potenserede Livsenergi og sit kunstneriske Gemyt. Han forlod just i det rette Øjeblik Nørre­ gades Scene, inden Repertoirets Gentagelser havde gjort ham almindelig, og inden Johannes Nielsen havde slettet hans Sær­ præg. Ude paa det ny Teater udviklede han sig yderligere i Frihed og under eget Ansvar, og da han i 1911 vendte tilbage til Skuepladsen paa Kongens Nytorv, blev han snart en moden Kunstner, der gik fra Sejr til Sejr, og som nu sammen med Jo­ hannes Poulsen staar som Fører for moderne dansk Scenekunst — selv om indre Forhold desværre har medført, at det kgl. Tea­ ter for en Tid ikke høster Gavn af hans vidt spændende Evner. Ring, Johannes Anders Inge Riise, født 3. Jan. 1863, første Optr. 18. Aug. 1888 som Knud i „Feriegæsterne“, fejrede 25 Aars Ju­ bilæum 14. Maj 1909 som Lynggaard i „Lynggaard og Co.“, sidste Optr. 3. Maj 1918 som Kammerherren i „Pigernes Alfred“ ; gift 1896 med Skuespiller­ inden M a r ia M ü lle r født Petersen.

Rosenbaum, Bernhardine. født Kruse, Frue, født 10. Septbr. 1850, første Optr. 30. Aug. 1872 som Ellen i „Det gør ikke Noget“, fejrede 40 Aars Jubilæum 23. Marts 1910 som Sofie i „Me- fistofeles“. Ferm og kæk og med megen kødelig Friskhed blev hun Husets rappe T je­ nestepige. Da hun ved Holberg-Ju- bilæ et spillede Pernille, var der Røster i Pressen som mente, at hun burde blive Fru Hilmers Afløser. Senere overtog hun efter. Julie Hansen en Del af de Madammer, som siger Manden Besked og slaar med Døren. Skønt hun sjæ ldent fik sympatiske Skikkelser a t frem ­ stille, vandt hun alligevel et stort Publikum i det brede Lag, fordi hendes Komik altid var virkningsfuld og nem a t forstaa. Men efterhaanden som de gamle Stykker forsvandt, indskrænke­ des Fru Rosenbaums Repertoire. Hun kunde ikke forny sig, og hendes sikre Rutine passede ikke til moderne Komedier, som kræ ­ vede et mere indadvendt Spil. Dog, som en Paaskønnelse af, hvad hun engang betød, er hun endnu ansat ved T eatret, men spiller kun én Rolle, Madam Ovesen i „Nøddebo Præ stegaard“. Hun er den sidste af Personalet fra Langes Tid og den eneste, som har virket under a lle Folketea­ trets D irektører.

Jobs. Ring debuterede i 1884 paa det kgl. Teater som Hans Lauritsen i „Ambrosius“, men da der ikke aabnede sig nogen til­ fredsstillende Virksomhed for ham paa Nationalscenen, gik han til Folketea­ tret, hvor han blev i 30 Aar og spil­ lede c. 265 Roller. Han begyndte som Romantiker i Stigaards Aand og havde i sine blaa Øjne, sit djærve Væsen og sin lidt kejtede Elsk­ værdighed mange Betingelser for at kunne fremstille den Hostrup- ske Ungersvend, men fandt dog snart Udtryk for langt mere personlige Toner i letkomiske Karakterroller. Det er paa dette Omraade, Ring har h aft sin Be­ tydning for Folketeatret. Han ejer et ejendommeligt, diskret Lune, som virker hyggeligt i Lystspillet og undertiden over- maade lattervækkende i Farcen. Han kan spille en tør Filur, uden at blive uelskværdig, en brav, men indskrænket Mand, uden at blive kedelig, og en sølle Nar, uden at gribe til grove Midler. Har Figuren i Fortiden et springende Punkt, som der skal dækkes over, virker han sær­ lig naturtro (Kammerherren i „Piger­ nes Alfred“).

Ring har spillet i alle mulige „Fag“, og det var ham altid en Æressag at yde samvittighedsfuldt Arbejde. En saadan Skue­ spiller er meget nyttig for sin Scene. Har han det Held at tilhøre et N ationalteater, vil hans Position vokse i Aarenes Løb, og han vil ved sin Afsked blive hædret efter Fortjeneste. Dér er et betryg­ gende Forhold mellem det Arbejde, han yder, og den For- staaelse, han møder hos Teatrets Styrelse. Han er som en veltjent Kontorchef i et gammelt anset Firma.* Men anderledes er Forholdene paa de private Teatre, og Folke­ teatret danner, i Modsætning til tidligere, ikke længere nogen Undtagelse. I de senere Aar blev Ring til Publikums Forundring trængt ud af Repertoiret. Men da han følte sig for ung til at resignere i Stilhed, forlod han sin gamle Scene og tog Engage­ ment ved det ny Teater, hvor en større Virksomhed venter ham. Hans Bortgang var et Tab af den Art, som hverken kan eller skal gøres op i Penge. Han bærer i sin Personlighed selve det folkelige Teaters Begreb. Den Tilforladelighed, han ejer paa Scenen, har ogsaa i Livet skaffet ham mange Venner. Hans Kaldsfæller har siden 1907 valgt ham til Formand for Skuespil­ lerforeningen. Hans Kærlighed til Folketeatret har sat sig et varigt Minde i et stort, statistisk Værk, som er kommet nærvæ­ rende Arbejde til gode og som engang vil blive indlemmet i det kgl. Bibliotek. Rings Navn vil paa den Maade i Fremtiden ved­ blive at være knyttet til Folketeatret. Ring, Maria Petrine, født Petersen, Frue, født 10. Juli 1855, første Optr. 30. Aug. 1885 som Julie Parsberg i „Gøngehøvdingen“, afg. 1895, genans. 1900; fejrede 40 Aars Jubilæum 2 . Maj 1917 som Moer Jytte i „Manden paa Højriis“ ; Moder til Fru B e tty N a n s e n født Müller. Sygdom blandt F r e d e r ik M ü lle rs Provinsteaterpersonale nødvendiggjorde, at Direktørens smukke Frue m aatte opgive sin private Tilværelse for i Hast at debutere som Laura i „De Ny­ gifte“ den 31. Januar 1877. Marie Müller, som Fru Ring den­ gang hed, gjorde straks Lykke og fik et stort Repertoire i alle den dramatiske Kunsts Himmelegne og udvikledes derigennem til en dygtig Skuespillerinde, hvis Navn havde Klang overalt. Fra Dagmarteatrets Aabningsforestilling i 1883 tilhørte hun Hoved­

Rosenberg, Elisabeth, født Hornemann, Frue, født 26. Marts 1869, første Optr. 8 . Septbr. 1895 som Marguerithe i „En fattig ung Mands Even­ ty r“, sidste Optr.14. Maj 1897 som Jane Eyre i „Et Vajsenhusbarn“ ;gift med Censor P. A. R o s e n b e rg . Efter Uddannelse paa Elevskolen debuterede Elisabeth Rosenberg i 1889 som Miss. H arriet i „Tordenskjold“ paa Dagmarteatret, hvor hun i de følgende Sæsoner spil­ lede etbetydeligt Repertoire og navnlig indtog Publikum som Lystspilletskonverserende Lady. P aa Folketeatret var hun i to Aar Martinius Nielsens Medspillerske i Folkekomedierne fra Langes Tid, da disse havde deres sidste Renæssance paa Nørregade. Rostrup, Egill, født 16. Marts 1876, cand. phil., første Optr. 25. Novbr. 1899 som Sverd i „Over Evne 11“, sidste Optr. 28. Maj 1900 som Bryde i „Alexander den Store“. Egill Rostrup, som efter at have frekventeret Elevskolen i Maj 1899, debuterede paa Nationalscenen, aflagde i Novbr. s. A. en Prøve for Direktør Abrahams og Herman Bang, som ikke mente, at T eatret havde Brug for hans Evner. Men nogle Dage senere nødvendig­ gjorde en Sygemelding et nyt Engagement, hvorfor man sendte Bud etter Rostrup og lod ham overtage Arbejdsgiveren Sverd i „Over Evne II . Da han under stæ rkt Bifald havde holdt den skarpe og kloge rale, der udgør Rollen, var hans Stilling sikret. Ganske vist bidrog han kort Tid efter ved sit ubeherskede Spil som Strøm i „De lystige Koner i Windsor“ til Stykkets Fald, men til Gengæld formede han en præcis Type ud af H usarløjtnanten i „Alexander den Store“. Denne Rolle har ingen senere Frem ­ stiller spillet bedre. E fter Sæsonens Slutning gik Rostrup til Casino, og fra 1905 tilhørte han med nogle Afbrydelser Dagmar­ teatret, hvor han ogsaa har virket som Instruktør. Han er Med­ forfatter til „Pigernes A lfred“ og „Karen, Maren og M ette“, der i Perioden efter 1908 fik Betydning for Folketeatret. Rostrup var ) gift med Skuespillerinden O da R o s tr u p , født Clausen, ) med Skuespillerinden E ll e n R o v s in g . Sahlertz, Rudolf, født 23. Marts 1834, første Optr. 11. Septbr. 1864 som Dunais i „Han er gruelig gal“, sidste Optr. 31. Maj 186a som Teaterdirektøren i „Skrædderens Debut“.

Johannes M eyer i „W illem öes“.

10

Made with