S_FørOgNu_1919_5

Aarhundrede, har ligget paa en Højde saa godt som midt for dette Terræn. Den 18. Marts 1254 fik Byen sin første Stadsret af den ny Biskop Jacob Erlandsen. Af denne Stadsret fremgaar at Byen dengang var befæstet, thi det hedder deri Punkt (J: „Naar i Fredstid Gravene ved nogens Ligegyldighed eller Forsømmelse forringes eller Plankerne falde ned, skal han inden 3 Dage be­ gynde at bøde dem og bringe dem i deres tidligere Stand“. Da Jacob Erlandsen samme Aar mod Kongens (Christopher d. l.s) Vilje var valgt til Ærkebiskop i Lund, blev hans Søstersøn Peter Bang hans Efterfølger paa Roskilde Bispestol, og da Kongen 5 Aar senere lod Ærkebiskoppen fange og holde fast, erklærede Peter Bang Stiftet i Interdikt, og flygtede derefter af Frygt for Kongens Efterstræbelser til Rygen, som dengang hørte med til Roskilde Stift. Her ophidsede han den danske Lehnsfyrste Jaro- mar d. II. imod Kongen. Fyrsten rustede sig ogsaa, og landede ledsaget af Biskoppen med en stærk Hær i Sjælland og angreb

disse ved Byens Befæstning, endskønt man derved blev nødt til foruden den egentlig bebyggede By ogsaa at indlemme i Fæst­ ningen noget af Omgivelserne, hvilket i Belejringstilfælde ogsaa havde sine gode Sider, da man derved kunde have Haver og Græsgange til Kreaturer indenfor Fæstningsomraadet. Stadsretten af 1294 har adskillige Bestemmelser der tyde paa Fæstningsværkernes Beskaffenhed. Der siges saaledes Punkt 81—82 og 83: „Den, der bortfører noget af Byens Vold overgives til Raadmændenes og Fogdens Dom. Den, der bryder Stadens Planker eller Befæstning, bøder 40 Mark til Biskoppen og lige- saa meget til Staden; er han fattig sættes han i Stadens Fæng­ sel. Den, der overstiger det Stakit, der omgiver Havnen skal lide samme Straf. Den, der gaar nedenunder Plankerne eller løsner dem for at komme ind (formodentlig ved Stranden), skal lide samme Straf. Den, der bortfører de Sten, der hører til Stadens Befæstning, ligeledes.“ Detle viser tydeligt nok, at Byens Fæstningsværker bestod

Kort over Kjøbenhavn m ed en Del af Forstaden V esterbro 1656.

K jøge Vej (nuv.

Dronningens E nghave.

Vesterbrogade). B oskild e Vej (nuv. GI. K ongevej).

dels af en Vold og dels af Planker, men det er sandsynligt at Plankerne paa de Steder, hvor de ikke var dækkede med foran­ liggende Morads eller Vand, har været udforede bagved med den omtalte Vold som tjente til at styrke Plankerne mod Virk­ ningen af de temmelig fuldstændige Angrebsvaaben, man paa den Tid allerede begyndte at anvende. Hosstaaende Prospekt af Vesterport (Side 142) i det 13. Aarh., der er en Kopi efter en Tegning funden i Lybæk, giver et Begreb om Fæstningsværkernes Tilstand paa hine Tider. Porten var sikkert beliggende inde i Vestergade, idet det maa antages at Kattesund en Tid har været Byens Begrænsning mod Vest og ledet Vandet fra Soerne mellem St. Peders Kirke og Vestervold ned til Bugten, der skar op over Vandkunsten. Den oprindelige Fæstningslinie fra Hjørnetaarnet „Hanetaarnet“ viser ogsaa at Porten — hvilket tillige fremgaar af paalidelige Rester af Vandløb — har staaet inde i Gaden. Det var vistnok under Fr. I. at Vesterport blev bygget for Enden af Vestergade og at Fæstningslinien blev lagt langs de nuværende Husrækker fra Hjørnet af Nørre- og Vestervold og

omsider i April 1259 København, som Kongen netop havde be­ mægtiget sig efter Biskoppens Flugt. Selve Tilgangen til Byens umiddelbare Nærhed fandt ingen \ an- skeligheder; paa denne Tid var der som sagt ingen Søer omkring København; disse er som omtalt først langt senere frembragte ved kunstig Opstemning. Jaromar angreb Byen paa det Punkt som nu er Hjørnet af Nørre- og Vestervold ved St. Pederstræde og banede sig Vej her ind til Byen. Den Bastion som senere blev bygget her, kaldtes til Minde om denne Begivenhed „Jaromars Skanse . Ved den Tids Befæstningsvæsen kom det hovedsagelig an paa at støtte sig til saadanne naturlige Forhindringer i Terrænet, der kunde forhindre Fjenden i at nærme sig Værnet for umid­ delbart at faa Tag i det og ombryde det, thi man havde jo den­ gang endnu ikke Midler til paa længere Hold at omstyrte et Værn. De bedste naturlige Forhindringer var selvfølgelig Bløder, Moradser og Vandsteder. Da der nu i Terrænet nærmest om­ kring København, hvad man kan se af et Kort fra Frederik d. II.s Tid som har vist sig meget paalideligt, fandtes adskillige saa­ danne Terrænforhindringer er det naturligt, at man har benyttet

143

Made with