S_FørOgNu_1919_5

ligvis ogsaa foregaaet en Forandring med Inddelingen i Fjerdinger, idet Skattekredsenes Tal forøgedes, og da Navnet Fjerding saaledes blev menings­ løst, fik de ny Kredse Navnet Rode- maal. I Jordebogen 1496 ses østre Rodemaal at indbefatte, hvad der laa østen for Færgestræde og Købmager­ gade, Arild Vogns Rodemaal gik langs Stranden vesten for Færgestræde og sønden for Vimmelskaftet og St. Kle- mensstræde, Vestre Rodemaal norden for St. Klemensstræde, vesten for Gam­ meltorv og Nørregade og sønden for Studiestræde, Nørre Rodemaal norden for Studiestræde og vesten for Nørre­ gade, Kødmanger Rodemaal østen for Nørregade, norden for Frue Kirke og vistnok over hele Rosengaarden; naar Jordebogen under samme Rodemaal op­ fører Badstuestræde, er dette sikkert en af de mange Unøjagtigheder, som Afskriften af denne Jordebog, hvis Original er tabt, indeholder; samme Grund maa det tilskrives, at 4 Boder paa Rosengaarden nævnes under Klæde­ boders Rodemaal, der maa have gaaet mellem Skindergade og Vimmelskaftet. Aar 1510 var Arild Vogns Rodemaal delt i Strand og Snares Rodemaal, og Mogens Lavrensens Rodemaal var Navnet paa et nyt, der kort efter hed Frimans Rodemaal. GI. Torv havde et noget forskelligt Udseende fra det nuværende, idet det mod Nord gik lige til Studiestræde og mod Øst til Skovbogade; det er lige­ ledes paavist, hvorledes Husene mel­ lem Torvet og nævnte 2 Gader lige­ som Klareboderne og den Del af Nørre­ gade, der gaar mellem Frue Plads og GI. Torv, oprindelig var Boder, der efterhaanden omdannedes til fast Be­ boelse. Udfra GI. Torv gik som sagt Hovedvejene mod Vest, Nord og Syd, hvilke altsaa som anført maa være lige saa gamle som Staden. Vestergade gik oprindelig ud fra Midten af Torvets

V esterport for Enden af V estergad e, opført 1583.

have lige godt af Vejen, tyder i Forbindelse med selve Torvets Navn paa, at dette Punkt har været Midtpunktet i den oprindelige By og at Byen altsaa dengang har brødet sig fra Vestervold til Købmagergade og Højbroplads, og fra Havnen op til midt paa Nørregade, hvor den første Befæstning var. Stadens ældste Inddeling kender vi intet til, men i Lighed med andre Byer Fri maa den have været delt i Fjerdinger, hvilket ogsaa fremgaar af Benævnelsen Fjerdingsmænd. Samtidig med at disses Navn ændres fil Rodemestre i Slutningen af det 15. Aarh., er der sandsyn­

vestlige Side, ikke som nu fra dets nordvestlige Hjørne, og gik til Vesterport, der som sagt laa for Enden af Gaden, eller maaske snarere midt i den. Den Antagelse, at Byen i Begyndelsen har h aft denne Ud­ strækning bestyrkes ogsaa derved, at den første Sognekirke, Vor Kirke som første Gang omtales i Slutningen af det 12.

Chr. IV’s Buste sotn 1618 anbragtes over V esterp ort (se ovenstaaende B illed e).

V esterport i det 13. Aarhundrede.

142