S_FørOgNu_1919_5

Vesterport — Vesterbro. Det oprindelige Terræn nærmest om København viser sig at have væ ret delt ved Vandløb og Mosedrag i naturlige Afsnit, og da saadanne Afsnit overalt i Landet almindeligvis dannede Ejerlagene o: de oprindelige enten fælles eller enkelt Ejendomme, har dette vistnok ogsaa væ ret T ilfæ ldet her, hvilken Antagelse stemmer ganske godt overens med de Oplysninger der i saa Hen­ seende er levnede os fra Fortiden. Det maa her bemærkes, at de nuværende Søer omkring København er kunstigt frembragte og at deres Leje tillige med Rosenengen paa Østerbro og Rosen- aaen over Vesterbro har dannet et eneste, 6—800 Alen bredt Engdrag, der i en Bue i større og mindre Bredde strakte sig fra Sundets Kyst til Kallebodstrand. Et naturligt Vandløb der kom fra Egnen ved St. Vibenshus og fra en Mængde derværende Damme og Kær hvoraf Dammene paa Fællederne er Rester, strømmede ad Skraaninger ned i dette Drag og fulgte saa dets Midte til St. Jørgens Sø, hvor det faldt ud i Ladegaardsaaen (Rosbæk Mølleaa), som dengang fra Egnen omtrent ved Bangertsbro strømmede igennem den derværende naturlige Lavning mere sydlig, og begge Vandløb fulgtes saa ad under ét i Rosenaaens Leje nd til Stranden.

for Retten, at der i hans Barndom afbrændte en By, som laa vest for hvor ny Hollænderby (nu Frederiksberg) blev bygget. Byen kaldtes Soelbjerg og Jorderne lagdes under Ladegaarden. Det er at formode, at den Del af Vesterbro, der ligger vest for Rosenaaen og udgør ca. 350 Tdr. Land, oprindelig maa være udskilt fra Soelbjerg Ejerlag, og rimeligvis har dette Areal væ­ ret en Del af Bymarken for en Torp af denne By, Nyby kaldet. I Jordebogen for det 14. Aarhundrede nævnes Nyby paa 12 Gaarde som udskilt fra Soelbjerg. 1539 fik Københavns Magistrat Brev fra Nyby og Nyby Fang, og i 1592 nævnes Nyby som til­ hørende Københavns Slot, og Ladegaarden kaldtes indtil den 1621 blev ombygget, Nyby Ladegaard. Hvad det Areal der kaldes Kongens Enghave angaar, ses det af „Danske Samlinger“, at en Mand der kunde huske 40 Aar tilbage i Tiden udsagde ved Tings­ vidne afholdt i Aaret 1695, at han i sin Ungdom havde hørt at der ned mod Kongens Enghave skal have staaet 2 Gaarde, som havde Sædeland fælles med Valby, og han kendte endnu Agrenes Plads, som da regnedes til Københavns Fælled. Disse Gaarde kaldtes Himmelstrup. I en Skrivelse af 26. Juli 1695 (D. S.) kaldes Torpen Hammelstrup, og deri siges, at noget af Jorden kom til Valby, noget til Kongens Enghave og noget til et frit Bed for alle, som Magistraten tilegnede sig.

Kloster Kirke I I Vester Port

St. Gerrruds St. Klara Nikolaj Kloster

Bispe- gaard Vor Frue Kirke

Sejlhuser

St. Jørgens Hospital

Nørre Port

Byen er set fro, V albv B akke Veien der fører ned til Byen, er nuværende GI. K ongevej. Til venstre ligger St. Jørgens H osp ital, bagved det St. Jørgens Sø En Bro fører over Søens Afløb til K aileb’odstrand. En Kække Stubm øller ligger paa begge Sider af Vejen, bvei- paa sin lille B akke. .Yderst til liøjre ved Stranden ligger den m urede G alge. V ejen fører ind til V esterport, som laa for Enden af Vestergade. I Baggrunden stræk ker København sig om giv e t a f s,ne m iddelalderlige tak­ kede Mure m ed de spirklæ dte Taarne. Eoran M urgraven ligger H aver, der tilhørte Byens velhavende Borgere.

Det 3. Hovedafsnit i Terrænet var Øret, hvorpaa København blev bygget, begrænset af Øresund, Havnen og Kallebodstrand og skilt fra de to nævnte Hovedafsnit ved Engdraget, som dan­ ner Søerne. Dette Areal udgjorde ca. 650 Tdr. Land og kunde altsaa godt svare til en Herregaards Tilliggende. Det er ogsaa højst sandsynligt, at der paa dette isolerede P arti har staaet en Herregaard, en Kongsgaard, som Kongen havde at ty til ved Overfartsstedet paa den alfare Vej imellem de to Hovedstæder Ros­ kilde og Lund. Til og igennem Byen førte egentlig kun 2 Veje eller Algader. Den ene kom fra Roskilde, passerede Soelbjerg og fortsattes igennem Algaderne: Vestergade, Klædeboderne, Skovbogade og Vimmelskaftet og videre igennem Østergade ud forbi Egnen af Herregaarden Østergaard (beliggende vest for det senere Hotel du Nord) til Øret. Den anden Hovedvej kom fra det nordlige Opland, løb gennem Serritsløv over Mosedraget, hvor nu Søerne ligge, gennem Nørre­ gade ned ad Bakken lige til Havnens søndre Indløb (udfor Raad- husstræde), og denne Vej har væ ret meget befærdet førend Bro­ lægningen kom i Brug, hvilket saas deraf, at der paa flere Steder var opført ligesom en Hulvej, hvor Grunden paa begge Sider laa meget højere end Gaden. Disse to Gadestrækninger krydsede hinanden paa GI. Torv, og den Omstændighed, at Hovedgaderne i de fleste Købstæder og Landsbyer krydsede hinanden midt i Byen, for at alle kunde

Det ene af de om talte Terrænafsnit, det nordvestlige, begræn­ sedes af Sundet, Engdraget der nu danner Søerne, Ladegaardsaaen og Lersøen, der oprindelig var en Mose som Ryaaen ved GI. Vartov. Det var Byen Serritsløv eller Særsløvs Mark, og da det om­ talte Terræn udgjorde et Areal af om trent 1450 Tdr. Land, maa denne By have h aft et Omraade af ca. 24 Gaarde. Byen Serritsløv maa efter Navnet at dømme (Sær betyder Morads, Mose, Søle) have ligget i Nærheden af Mosedraget, Aaen og de nuværende Søer, hvilken Beliggenhed Byerne her i Landet altid har søgt for Græsningens og Vandforsyningens Skyld, og det maa heraf formodes, at den har ligget paa Nørrebro i Nær­ heden af Blaagaard. Det andet Afsnit eller Ejerlag var nuværende Frederiksbergs, oprindelig Byen Soelbjergs Jorder; det begrænsedes af Aaen gen­ nem St. Jørgens Sø, Ladegaardsaaen, Grøndalsaaen, Vigersløvs og Valbys Jorder samt en Del af Vesterbro. Dette Ejerlag indbefattede et Areal af ca. 1650 Tdr. Land og svarede altsaa til en By paa ca. 27 Gaarde. Navnet Soelbjerg der ligesom dets Efterfølger ender paa bjerg eller berg, røber jo at den maa have ligget ved et Bjerg, og da der ikke fandtes andre Bakker i Egnen end Valby Bakke, hvor- paa Frederiksberg Slot ligger, maa Byen jo have ligget i Nær­ heden, altsaa om trent hvor Frederiksberg By nu ligger. I „Danske Sam linger“ omtales, at en Mand der 1695 var stæv­ net til Tingsvidne og som kunde huske 60 Aar tilbage udtalte „Eør og K u“. 5. A arg. Kr. 7. 141