S_FørOgNu_1919_5

H. G. F. HOLM OG HANS BILLEDER

trædelses-Værelser, hvor Kirkebøger og B ibliothek opbevaredes, og livor jeg kunde hygge mig, som jeg fandt for godt. Væggene var meget, tomme, og man m aatte derfor n atu rlig t ønske nogle Skilde­ rier. En Dag sagde jeg dette til den daværende Inspektør og spurgte tillige, om der ikke af Hospitalets Pulterkam re skulde kunne fremdrages et eller andet hengem t gammelt Skilderi, som jeg kunde faa til a t dekorere med paa Væggene. Som Svar der- paa lod han mig selv tilligemed en Opsynsmand, der var forsynet med Nøgle, gaa ned i Kælderen, hvor Garderoberne var. Her støvede vi nu rundt, og her fandt vi de Holmske Billeder ganske som de nu ser ud. De er endnu ophængte i Kontoret paa Hospi­ talet. Hvordan Billederne var havnede i Kælderen, har sin besynder­ lige Aarsag, som im idlertid ikke her behøver at fortælles, men man vil kunne forstaa., at Billederne ikke ju st var komne der af kunstneriske Hensyn, men dog heller ikke ganske uden Pietet. I længere Tid gik jeg saa og glædede mig over Billederne paa mine Vægge, indtil jeg en Dag tog fat paa at efterspore, hvad der var af Holmske Billeder her i Byen, og hvad der muligvis kunde findes af Oplysninger om Manden selv. Og her var jeg saa heldig a t finde ham iblandt P atienterne i Hospitalets Bøger og tillige at finde Sagen med Afhøringen over ham. Redaktøren af „H istoriske Meddelelser om København“, Dr. phil. Villads Christensen, viste ogsaa straks Sagen Interesse, idet han optog min A rtikel i T idsskriftet. Der har en Gang lige før Krigen væ ret henpeget paa, at der burde udgives en lille Pjece om H. G. F. Holm, forsynet med Prø­ ver af hans Billeder, og fra en interesseret Mand fik jeg en Dag en Forespørgsel, 0111 jeg ikke vilde paatage mig a t skrive en saa- dan Pjece. Jeg svarede ikke Nej til det, men Sagen blev stillet i Bero og er ikke siden bleven tag et op. Meget mere om Man­ den selv end det, jeg har meddelt i „H istoriske „Meddelelser“, findes vist ikke. Besynderligt nok findes der saa vidt mig be­ kendt ikke nogen fjæ rnere eller nærmere Slægtning af ham. Fandtes der nogen saadan, vilde den Opmærksomhed, som de Holmske Billeder i de senere Aar har væ ret Genstand for, vel sagtens ogsaa liave kaldt en saadan frem, men der har ingen meldt sig, og deraf maa man slutte, at der ingen findes, som kan vide noget yderligere om ham. Et nærmere Studium af lians Billeder vilde være meget løn­ nende for den, som vil trænge ind til Sjælen i det gamle male­ riske København, th i det er netop det maleriske i Byens Gader og Pladser, som Holm har h a ft Sans for at tegne, men nu kan et saadant Studium saa meget lettere gøres, som nærværende Tidsskrift jo ved sine udmærkede Gengivelser og ved sin omfat­ tende Samling af alt det., som er til a t faa fat paa, byder en Lejlighed, som Yndere af Holms Billeder hidtil har savnet. Vi ønsker, at „Før og Nu“ fremdeles maa fortsæ tte den Mission, som det har paataget sig gennem Reproduktion af københavnske Billeder, nemlig a t vedligeholde og vække Kærligheden til vor By med dens mange minderige og særprægede Partier. Vor By ligger herligt i geografisk Henseende, og der er over visse af dens P artier en Duft af fin Ælde, som de Holmske Billeder ogsaa kan vække Sans for. Slotsholmen med sin brogede Samling af gamle Huse med de labyrinthiske Gange, Amalienborg med Omgivelser, P etri Kirke med Pladsen derinde, Rosenborg med sine Blomster og Træer, Frelsers Kirke med sin Provins-Idyl, Gammeltorv-Par- tiet, Frue K irke-Kvarteret og meget, andet — over alt er der fin Ælde, stilistisk Skønhed, varm Hygge, H istorie og Poesi — og noget af dette er ogsaa Tonen i Holms Billeder, derfor rører de Stemnings-Laget i de gamle Elskeres Indre. København, d. 9. April 1919. R. P. Rasmussen.

Vor gamle By har mange Elskere, og deres Kærlighed er ikke af den Art, der kølnes med Tiden og løber ud i Ligegyldighed. Tværtimod gælder det, at jo mere man fordyber sig i Byens Hi­ storie, des mere kommer man til at holde af Byen, fordi de mange forskellige Begivenheder igennem A,århundreder og de mange forskellige Mennesker, som har levet-i'Byen og givet deres Bidrag til at præge Byen, besjæler dens Kvarterer og dens en­ kelte Bygninger og knytter derigennem endnu fastere de Traade, hvormed saa. .mange er fangne af Byen. Af denne Aarsag har Billeder af København stadig sine Samlere og sine Yndere og vil vedblive med at have saadaane, og hos dem vil 'der være Jord­ bund for et Tidsskrift som „For og Nu“ med saa mange køben­ havnske Billeder, og det har jo ogsaa i Tidens Løb vundet sig en fast Plads hos dem, der virkelig holder af vor By. Den Kreds, som der lier kan være Tale om, er niaaske lovlig lille til egent­ lig at bære Tidsskriftet økonomisk, men de skønner 'derfor ogsaa dobbelt paa, at der her bringes Ofre for at opsamle og opbevare, hvad der har Værd af topografiske Billeder af København, hvor­ ved deres Kundskab kan forøges .og deres Sind glædes.. For enhver, som har Kærlighed til et historisk Fag, er Billeder jo en Øjenslyst, T idsskriftet har i lange Tider bragt Billeder fra København, og dette Billedstof er jo bleven stadig forøget, men det Skridt, som ma.n nu h ar taget ved a t indlemme Gengivelserne af de Holmske Billeder i Tidsskriftet, er ligesom a t sæ tte Kronen paa Værket. Spredt som de Holmske Billeder er paa mange Hænder og i Al­ mindelighed utilgængelige rundt i de mange private Samleres Hjem, var de i Grunden ganske unddragne mange, for hvem de er rene Lækkerier. Ganske vist er Gengivelse ikke Original, men gode Gengivelser kan dog tilstrækkelig støtte den historiske Sans og forhøje den topografiske Interesse, ligesom de jo ogsaa kan danne uundværlige Grundlag for fortsat Studium. Originalerne beholder deres kunstneriske Alærd, efter at de er reproducerede, og de, som er i Besiddelse af Originalerne, lider ingen Skade ved at deres egen Glæde meddeles til mange andre. De Holmske Billeder er for Københavns Topografi et Fund, og den samlede Gengivelse af dem lier i T idsskriftet er et Udslag af en P ietet imod vor By og imod dens topografiske Fysiognomi, som vækker uskrøm tet Paaskønnelse i interesserede Kredse. Det er saa besynderligt og vemodigt at tænke paa, hvad det var, som muliggjorde den Holmske Produktion. Han var ikke uden Talent, ej heller uden Sans for at se med forstaaende Blik paa de Bygninger, de P artier her i Byen, hvoraf han har efter­ ladt sig Billeder, men var hans Udvikling sket uden noget for­ styrrende, uden noget hemmende, uden et Brist i hans Karakter, var hans Evne maaske bleven taget i Brug til andre og større Opgaver, og han var maaske saa bleven ført andet Steds hen, og var saa slet ikke bleven den København-Skildrer, som vi kender. Nu er hans Kunst en Slags Vagabond-Produktion, en Tilfældig­ heds-Kunst, hvormed han m aatte tage til Takke for at friste Li­ vets Ophold, og saaledes faldt han ned i det gamle København, som omgav ham paa alle Sider, og saaledes har saa han, som ikke kunde redde sig selv, reddet saa mange interessante E nkelt­ heder og Led af de Virkeligheds-Billeder, han daglig havde for Øje, og som han vist ogsaa paa sin Maade har haft Kærlighed til, ligesom de har det, de, som holder af hans Billeder. At. Holm med sin vagabonderende N atur skulde havne paa Al­ mindelig Hospital, paa det rigtige gamle Almindelige Hospital, er i Grunden ikke overraskende, og at han saa igen skulde „findes“ der, er saare naturligt, om end der i dette Fund er noget af en Tilfældighed, en b e s y n d e r lig Tilfældighed, som jeg her kort skal berøre. Det kom sig paa følgende Maade: Da jeg i Begyndelsen af Aarhundredet var bleven Præst paa Almindelig Hospital i Nørre Allé 41, fik jeg der anvist et Par Af­

110