S_FørOgNu_1919_5

første Optr. 8 . Novbr. 1872 som Clara i „Naar man kommer til Penge“, afg. 1873, genans. 1884, afg. 1886, genans. 1891, sidste Optr. Bl. Maj 1892 som Fru Holm i „For Alvor“ ; gift ') med Teaterdirektør V ilh . P e t e r s e n , 2) med Kgl. Konservatorielærer W o 1f g a n g -H a n sen. Petersen, Viktoria, Frøken, født 2. Juli 1867, første Optr. 25. Aug. 1889 som Ane i „Nøddebo P ræ stegaard“, spillede i 1893 Nille i „Jeppe paa B jerget“, sidste Optr. 14. Maj 1897 som G ratia i „Et Vajsenhusbarn“ ; i Oktbr. 1918 gift med Ingeniør L u n d . Viktoria Petersens Navn er i kjøbenhavnske Teatergængeres Bevidsthed kny ttet til Nørrebros Teater, hvor hendes Lune og Sangstemme var af stor Værdi for den aarlige Revy. Der­ imod husker kun faa, at hun tidligere tilb rag te nogle Ungdomsaar ved F o lk eteatret og allerede dér røbede for komisk K arakteristik de Evner, som siden 1912 har gjort hende til en af Aarhusscenens mest po­ pulære Skuespillerinder. Hun burde nu faa Lej­

det bliver først Efterfølgerne, der høster Lønnen for lians Ar­ bejde. Under meget vanskelige Forhold sled Benjamin Pedersen sig op i Aarhus, men bevarede derved Teatrets Eksistens, som mere end én Gang var truet. Han døde den 6 . April 1908. Med Ære og fuld Ret staar hans Byste i Tilskuerfoyéren. Petersen, Anna, Frøken, Debutant, optr. 24. Novbr. 1879 som Marie i „Hverdagsfolk“, afg. s. A. Petersen, Emil, kaldet „Raketten", født 27. Febr. 1855, første Optr. 4. Septbr. 1881 som Briquet i „Fregatkaptajnen“, afg. 1884; har senere udført enkelte Smaaroller. Petersen, Fanny, Frøken, optr. 20. Novbr. 1882 som Aline i „En Lænke“, sidste Optr. 11. Decbr. 1883 som Ellen i „Løjt­ nanten“. Petersen, Jenny, Frøken, Debutant, født 21. Maj 1885, optraadfce 11 . Febr. 1905 som Emmy i Nødde­ bo „Præ stegaard“, afg. s, A. Petersen, Marguerite, født Hansen, Frue, D at­ ter af kgl. Kammersanger C h r. H a n s e n , før­ ste Optr. 25. Septbr. 1876 som Henriette i „Damernes Ridder“, sidste Optr, 31. Maj 1877 som Louise i „Gamle Ungkarle“; død 30. Juni 1909. Han havde i sin Ungdom væ ret ansat ved tyske Selskaber, hvorfor hans nom de guerre var „Tyske-Petersen“, -— en Urimelighed, da han var en meget dansk­ sindet Mand. Med Undtagelse af Casinos Aabningssæson og en enkelt V inter ved Folketeatret tilhørte hele hans Liv Pro- vinssoenerne, Christiania Teater og Sles­ vig, hvor han ogsaa rejste som Direktør for sit eget Selskab. Han var en hæderlig og flittig Mand og dertil en dygtig Skue­ spiller efter gamle, udmærkede Mønstre, som han havde set i sin Ungdom. Paa sine gamle Dage skrev han: „Den rejsende D irek­ tørstilling er en meget usikker Tilværelse, fuld af Ængstelser, Skuffelser og ofte en Kamp med økonemiske Vanskeligheder. Men er man begyndt paa det Liv, saa gaar det, som Kean siger: „Teatret er en Nessuskappe, som man ikke kan rive af sine Skuldre uden at søm- derflænge sit eget Kød“. Trods alle Genvordig heder begynder man forfra igen“. Peter Petersen døde den 22 . Marts 1907, næsten 92 Aar gi., og med ham forsvandt den sidste af P rivat­ teatrenes oprindelige Stamme. Hans fire Sønner, L o u is, J u l iu s , V a ld e m a r og C a rl var alle Skuespillere. Petersen, Peter, født 26. Apr. 1815, optr. første Gang 1. Septbr. 1876 som Boris i „Familien Danicheff“, sidste Optr. 17. Apr. 1877 som Gamborg i „Tre P ar Sko“.

lighed til paa en kjøbenhavnsk Scene a t er­ hverve den Plads i det borgerlige Skuespil, som bun fortjener. ■ Petersen, Vilhelm, født 2. Marts 1852, første Optr. 14. Septbr. 1871 som en Balinspektør i „Revyen“, sidste Optr. 31. Maj 1875 som Lafleur i „Ægtemænd i Knibe“. „Peter V ilh.“, der i 1870 debuterede paa Helsingørs Teater, har den største Del af sit lange T eaterliv virket som Direktør, idet han allerede i 1875, 23 Aar gi., blev Leder af Frederiksberg Mor­ skabsteater, hvor han fik Sommerrevyen slaaet fast som en aarlig Begivenhed. I Forening med Skuespiller C a rl W u lf f er han denne Genres Stam fader. Han rejste i mange Aar med eget Selskab i Danmark og Sverig, gæstede i 1880—82 Slesvig og var fra 1893—1911 D irektør for Nørrebros Teater.

Pio, Marie, Frøken, født 25. Juli 1869, Nièce af D irektør Abrahams, første Optr. 28. Oktbr. 1894 som Gerda i „Peter Steens Arvinger“, afg. 1895, genans. 1899, sidste Optr. 28. Maj 1900 som E tatsraadinden i „Alexander den Store“ ; overgaaet til P ri­ vatlivet. Pio, William Frederik, født 27. Maj 1850, før­ ste Optr. 17. Novbr. 1875 som Jansen i „Rugbrød og Hvedebrød“, sidste Optr. 21 . April 1881 som Ro­ bert i „Den nye B ibliotekar“. ¿.tans Fader, Borgmester i Køge W i l l i a m L ip k e , var i Fyrrerne en yndet Hostrupsk Studenterkomedie- skuespiller. Sønnen havde arvet hans Evner og vilde — draget af sin Beundring for F rederik Madsen — allerede

Svend A ggerhol m i „Am brosius“.

Svend Aggerholm i „En Sam m ensvæ rgelse“.

Svend A ggerholm I „Paa Prøve“

Svend A ggerholm i „Hans H øjhed“.

E llen o g Svend A ggerholm

(©agmarteatnet). Af disse virker den sidstnævnte endnu som saadan ved Nørrebros Teater. Petersen, Magnus Otto Sophus Holte, født 9. Decbr. 1837, første Optr. 28. Aug. 1862 som Oscar i „Comedianter“, sidste Optr. 27. Maj 1873 som Henri i „Rejsen til K ina“. Sophus Petersen ejede et aristokratisk Ydre, — det var den al­ mindelige Mening, at der flød greveligt Blod i hans Aarer. Paa Casino, hvor han den i. Oktbr. 1859 debuterede som Phøbus i „Esmeralda“, og senere paa Folketeatret nød han Anseelse som en elegant og indtagende Elsker. En Hvislelyd skæmmede hans Tale og henviste ham til det komiske Fag, da han i 1876 var blevet ansat ved Nationalscenen. Dér er hans Navn navnlig knyttet til Krogstad i „Et Dukkehjem", Junker Claus i „Ambrosius“ og Kam­ merjunkeren i „En 'Skandale'“,. Han tog .Afsked I 1900 0 " døde den 31. Oktbr. 1904. Petersen, Theodora, født Petersen, Frue, født 11 . Aug. 1853,

i „En S am m en svæ rgelse“. som Dreng til Scenen. Han blev dog først Student (1871) og læste med Kristian Mantzius, inden han 24. Oktbr. 1872 optraadte første Gang i „RaJbagas“ paa Casino, hvor han i den følgende Tid spillede mindre Elskerroller. Ved en Studenteropførelse af „D eklarationen“ „opdagede“ M. V. Brun hans Talent og engagerede ham til Folke­ teatret. Her fik han Lejlighed til større Udvikling i halvkomiske Roller og gjorde navnlig Opsigt som „Den nye B ibliotekar“ og som Celestin i „Cæsar Girodots Testam ente“, hvor han benyttede Herman Bangs dekadente Adre, hvilket vakte saa stor Forargelse i Bangs da­ værende Organ „N ationaltidende“, at den Ferslewske Presse truede med ikke at ville anmelde T eatrets Forestillinger eller optage dets Annoncer, førend Pio forandrede sit Udseende. Tvunget af Overmagten m aatte han efter nogle Opførelser anlægge en anden Klædedragt og Maske. I 1881 drog Pio som en moden Skuespiller tilbage til Casino og spillede dér i den følgende Menneskealder (med enkelte Afbrydelser) et altom fattende Repertoire. En An­ melder skrev i 1884: „Hans T alent ligger utvivlsomt i Retning af 6