S_FørOgNu_1917

1773 Lyst til at blive T heatrets D irektør. Men deres Forhold var neppe af en saa ædel Natur, som Overskou giver det Udseende af. Som Danser havde Schwarz lagt saa megen mimisk Evne for Dagen og havde desuden ved sin hele Færd vakt saa stor Sympati, a t man ved Londemanns Død besluttede at prøve, om han ikke kunde overtage dennes Rollefag. Og neppe et P ar Uger efter a t T heatret havde lidt Tabet af den højt ansete Skuespiller, debuterer Schwarz i et af hans G lanspartier, Henrik i „Den ufoi modentlige Hjem­ komst“. Og lian blev h u rtig t Publikums Andling, om end det snart viste sig, at det egentlig ikke var som bonde­ mans Arvtager, at lians Evner udviklede sig. 1 Aaret 1775 fik han sit brændende Ønske opfyldt om paa Rejser i Ud­ landet at studere den sceniske Kunst. I Paris saa han Da­ tidens bedste Skuespillere, og ved sin H jemkomst fru g tb ar­ gjorde han de E rfaringer, lian havde høstet, og fik bl. a. stifte t „Det dram atiske Selskab“, i hvilket han og den senere udmærkede Skuespiller Michael Rosing var blandt Lederne, og hvis Hovedformaal var ved et dybere Studium, end man hidtil havde kendt det, at forberede en ædlere Skuespilkunst. Trods sin korte Levetid fik det k n y ttet sit Navn idetm indste til en enkelt Forestilling, der bestandig vil leve i Mindet: Opførelsen af Ewalds heroiske Syngespil „Balders Død“, hvori Rosing, hans Hustru, og ikke mindst Schwarz som Loke glimrede. Men allerede før Opførelsen af „Balders Død“ havde Schwarz udmæ rket sig i en Rolle af hel anden Art, nem­ lig som Figaro i Beaumarchais’ Lystspil „Barberen i Se­ v illa“, og han stod fra nu af i Række med Scenens første Kunstnere, og Forventningerne om hans Kunsts Alsidighed blev endda i Tidens Løb langt overtrufne. Ingen Skuespil­ ler havde kunnet opvise et saa rig t Galleri af de forskel­ lige Skikkelser, og i scenisk K ultur overgik han -— maaske med Undtagelse af Clementin — dem alle. I en Alder af 25 Aar blev han ansat som Instruk tø r og Vejleder for den opvoksende Kunstnerslægt, en Stilling, han som ingen An­ den var voksen. Hensynet til Kunsten var for ham Alfa og Omega, N atur og Sandhed i Frem stillingen hans L edestjer­ ner. Schwarz indleder en ny Æ ra for dansk Skuespilkunst. Med Oehlenschlagers Digtning fødtes i L itteratu ren en Tidsalder, overfor hvis Aand og Idealer man i Begyndelsen stod med uforstaaende Undren ved T heatret. Schwarz n aa­ ede a k k u rat at overtage T itelrollen i „P alnatoke“. Det næste Aar — 1810 — tra k han sig tilbage, men optraadte dog en enkelt Gang i sine kæ reste Roller, indtil han i 1816 sagde Publikum sit sidste Farvel i sit 63de Aar. Han døde først som en 85aarig Olding, mæ t og træ t af Dage. — Hans Erindringer, meddelte til og optegnede af Th. Over­ skou, har beriget vor Theaterhistories Frem stilling med mangfoldige, værdifulde Træk. — Ve debuterede Jfr. Mette Marie Astrup som Leonore i „Den Stundesløse“, f. 25A 1760, sidste Optr. 8l/s 1823, t 18/a 1834. A aret 1773 var frug tb art paa Debuter. Blandt de for­ nemste var, næst Schwarz’s, Jfr. Mette Marie Astrups. Denne unge Pige var af den jævneste Herkomst, en D at­ te r af T heatrets Portner. Han havde gjort sig bemærket ved sin ualm indelige Skønhed. Jfr. Bøttger, som havde b aaret hende over Daaben, tog sig af hendes Undervisning og snarere udviklede end modarbejdede hendes Hang til en vis Stivhed baade i Retning af Holdning og Diktion, en Stivhed, der neppe nogensinde forlod hende, men som den udelte Beundring for hendes Legemes Dejlighed del­ vis bragte i Forglemmelse. Hendes dram atiske Begavelse og Intelligens stod ikke i Forhold til hendes fremragende ydre Egenskaber. Men Publikum oversaa villigt dette Mis­ forhold og glædede sig over hendes Ansigts ædle, fine L ineam enter og den elegante, ranke Skikkelse. Det kan da ikke skjules, at n aar hun efterhaanden blev en af Reper­ toirets Bærere, havde hun mere sine ydre Fortrin, end sine dram atiske Evner at takk e derfor. Hun blev den selvsagte Frem stillerinde af de fornemme Verdensdamer og stolte R idderfruer, og som en af hendes bedste Adelser i dette Fag fremhæves hendes intrigante Fru Mønstrup i „Dyveke“. Ved sin Frem træden i denne og lignende Roller aftvang hun straks ved første Syn sit Publikum en spontan Hyldest. Thi ikke blot var hun i sig selv dejlig at. skue, men hun forstod til Fuldkommenhed Kostumerin­ gens saare vigtige Kunst, og de prægtige D ragter, hvori hun altid viste sig, forhøjede yderligere V irkningen af hendes Apparition. Selv Rahbek lod sig blænde af hendes Skøn­ hed, saa a t han ved Siden af hendes „legemlige Veltalenhed" fremhæver „Sandhedens uimodstaaelige S tyrke“ i hendes Replik, og i sin Omtale af „Den Stundesløse“ betegner han hendes „Tone, Øje og Aline“ som samvirkende til den fuld­ komne Illusion. Kan man saa undre sig over, at et ukritisk Publikum lod sig henrive og glemte den Maalestok, som bor anlægges, naar Talen er om stor og ægte Kunst? Kun den nøgterne K ritikus Rosenstand-Goiske lader sig ikke bedaare til, paa Grund af hendes Legemsfortrin, at afgive en Dom, han ikke kan -staa ved. Han er ugalant nok til a t sige, at hendes smukke Ansigt ikke er istand til a t udtrykke, hvad det skal, — det udtrykk er som oftest „ikke andet end Foragt, hvilket maaske kommer deraf, at hun har en urigtig Forestilling om U dtrykket af det sande

1763 som Mad. D u e, men stryges saa bestandig af Gagelisterne, I „da hun absenterede sig“. 1765 */10 debuterede Jfr. Johanne Sophie Bergmann, senere Mad. Knudsen som Leonore i „Den Stundesløse“, f. M/8 1742, sidste Optr. 12/s 1795, t Sli » 1796. I Jfr. Bergmann, en net, ung Pige, fik endelig T h eatret en heldig Forøgelse for E lskerindefaget baade i Lystspil­ let og Tragedien. Hun havde tillige en køn Sangstemme, der blev til god Nytte. Hendes bedste Virksomhed falder dog i hendes senere Alder, da hun frem træder som Mad. Knudsen i Æ gteskab med den uheldige Skuespiller, men dygtige Sufflør og Oversætter, L a rs K n u d s e n , som gav Rosenstand-Goiske Ideen til „Den dram. Journal“. Hun gik da over i det komiske ældre Fag, hvor hun bl. a. som Magdelone udfoldede et hyggeligt Lune og megen Smag, der undgik enhver Overdrivelse af K arakteren. Hun var et ypperligt Bevis paa, hvad Alvor og Flid formaar at udrette i Kunsten. Ved Begyndelsen af sin Bane var hun keitet og ugraciøs, men drev det ved Energi og u træ ttelig t Arbejde til ogsaa i Anstand og A7nde at blive et Mønster for sine Kolleger. 1768 1T/s debuterede Jfr. Johanne Christine Conradi som Elsebet i „Jean de F rance“, afg. Oktbr. 1773, t l1/s 1784. Jfr. Conradi var engageret til a t spille unge Piger og, i paakommende Tilfælde, Perniller, men drev det i de fem Aar, hun var ansat ved Theatret, kun til at blive en taa- lelig Brugbarhed. Hun døde i Fattigdom . Hendes Vært bad D irektionen om 20 Rdlr., hvormed han skulde besørge hende „som en Person, der har staaet i T heatrets Tieneste, anstændig til Jorden“. 1769 '% debuterede Jfr. Marianne Fogh som Leonore i „Maske­ raden“, afg. Juli 1796, t 9 13 1816. Ogsaa Jfr. Fogh var kun en tolereret Brugbarhed, der mæ rkeligt nok, sin Ubetydelighed tiltrods, forblev ved The­ a tre t en længere Aarrække. — 27/u debuterede Bernhard Heinrich Beck som Henrik i „Den honnette Ambition“, f. 1748, sidste Optr. 20/io 1797, f T/n 1797. Bernhard Beck var en maadelig Aktør, der paa Grund af Tidernes Ugunst fik Lov til at brede sig altfor stæ rkt i Repertoiret. Han karakteriseredes af Samtidens K ritik som en „G rimaceur“, der bejlede til G alleriets Bifald ved lavkomiske Overdrivelser og m ishandlede de Holbergslte Henrik’er. Han optraadte med mere Held som dram atisk Forfatter. E t Par af de sex Komedier, han skrev i Tidens Løb, naaede endog et ret respektabelt Antal Opførelser, Han var Fader til Skuespillerinden Eline Beck, Oehlenschlagers Ungdomssværmeri. Fra T heatrets Overtagelse af Kongen benævnes d e t: »Den kgl. danske Skueplads«. 1771 14 /s debuterede Niels Hansen som Henrik i „Maskeraden“, f. 1748, afg. 1786, + .1828. Niels Hansen var en dannet Mand med god Indsigt i Musiktheori, men som Skuespiller var han ganske under­ ordnet, og efter nogle Aars Forlob sagde han Kunsten Farvel og blev T h eatret til mere N ytte som Regissør i T i­ den 1777—99. Han arbejdede for Dyrcbeskyttelsessagen og har bl. a. skrevet „Musikens faste G rundsætninger anvendt paa Syngekunsten i Særdeleshed“. 1772 u /ia debuterede Ludvig Holberg som Valerius i „Mæn- denes Skole“. Uden T alent levede han i nogle Aar højt paa sit formentlige Slægtskab med D igteren, som dog end ikke havde væ ret hans Fadder. Han var døbt L u d v ig V in ­ d e r slø v og var Son af Holbergs Forvalter — deraf den meget tynde Adkomst til at bære Navnet. Et Forhold til Caroline W alter var heller ikke egnet til at give hans P er­ sonlighed Sympati. Maaske gavnede Navnets Klang ham i — Toldvæsenet, hvor han endte som Kasserer og Justits- raad, t 1 3 1824, 76 Aar gi. 1773 12 a debuterede Jfr. Marie Petersen som F inette i „Fransk­ manden i London“, afg. Maj 1799, f Jan. 1815. Jfr. Petersen vandt ved sin Debut et ganske overordent­ lig Bilag, men sank meget hurtigt i Publikums Bevaagen- hed og ansaas efterhaanden for en stor Ubetydelighed. — Ip s debuterede Frederik Schwarz som Henrik i „Pen ufor­ modentlige H jemkomst“, f. 15 s 1753, afg. s 1810, Afsk. med Publikum 80 u 1816, t 18 ' 1838. I Frederik Schwarz tinder vi endelig paany et lvunstner- navn af største Betydning, et Navn der paa det Nøjeste er kny ttet til den Forandring i Spillemanden, der foregik i det 19de Aarhundredes sidste Decennier paa vor Skueplads. Schwarz fødtes i 1853 i et fa ttig t kjøbenhavnsk Hjem og mistede tidligt sin Fader. Gode og fintdannede Menne­ sker tog sig venligt af hans Opdragelse, efterat han havde fundet Optagelse paa T heatrets Balletskole, og det kan an ­ føres som Bevis paa den alm indelige Agtelse, han som ungt Menneske nød, a t han optoges i Frimurerlogen, hvil­ k et aldrig før var timedes en scenisk Kunstner og ikke heller gentog sig for en Menneskealder senere. For denne Udmærkelse, som for meget andet, kunde han iøvrigt takke Kammerherre W arnstedt, der ved Schwarz’ Paavirkning fik

96