S_FørOgNu_1917

1761 døde 1819, 78 Aar gi. Hun blev Moder til 10 Børn. En af hendes Efterkommere i lige Linje var Skuespiller IL R. H u n d e r u p. 1762 17/s betraad tcJfr. Caroline Frederikke Halle, senere Mad. Walter, første Gang Scenen som Ladronette i „Æsop ved Hoffet“. — Hun debuterede V 12 1769 som Pernille i „Den Stundesløse“. s8,4 1780 flygtede hun til Sverrig. Hun fodtes 1755 og døde 17/n 1826. I det danske Theaters H istorie er Caroline W alters Navn indskrevet som et af dem, der til alle Tider vil lyse med størst Glans. Hendes Navn i Daaben var Caroline Halle. Hun fødtes i en fattig H aandværkerfam ilie, hvem Faderen egentlig var, vides ikke, men hendes Moder blev gift med en Holmens­ mand, der tillige arbejdede som M askinkarl paa Theatret, hvorved B arnet fik sin Gang bag Kulisserne, hvor hun vandt sig Velyndere blandt Personalet ved sin Kvikhed og sit ind­ tagende Væsen. Ivar Als fik hende anbragt paa Theatrets Danseskole, hvor hun h u rtig t gjorde sig saa fordelagtigt bemæ rket, at hun allerede som Barn blev anvendt i Solo­ partier i B alletten og i Skuespillet kom til at udføre en­ kelte Roller. Als indsaa, at den kønne og gratiøse unge Pige m aatte kunne blive en ypperlig Frem stillerinde af Pernillerne, og endnu før hun var fyldt sit fem tende Aar, udførte hun med Glans med Clementin ved sin Side den store og vanskelige Pernillerolle i „Den Stundesløse“, hvori hun vandt alle H jerter ved sit frodige Lune, sin Ungdom og Ynde, og fra nu af gik hun fra Sejr til Sejr. F ra P er­ nillerne gik Vejen gennem Soubretterollerne til Lystspillets Elskerinder. Men Muser og G ratier syntes a t have skænket hende alle, selv de mest forskelligartede sceniske Evner, i Vuggegave — ogsaa udmærkede Sangevner og en dyb Fø­ lelse for det musikalske Udtryk. Ja, paa det musikalske Omraade vandt liun maaske ret egentlig den Glorie, der om- staaler hendes Navn. Hendes sjælfulde Sangforedrag for­ enede sig med en Lethed og N aturlighed i Spillet og med en ydre G ratie og Skønhed, der m aatte henrive Publikum til Beundring og Begejstring. Der var ikke den Følelse, som hun ikke formaaede at tolke med Livets og N aturens Sand­ hed. Ogsaa i Tragedien blev hun anvendt med Held. Selv den strenge K ritiker Rosenstand-Goiske maa erkende, at selv om hendes Stemme maaske ikke har Styrke nok til a t gen­ give de lange Deklamationer, og selv om liendes Ansigt med sit lyse, yndige Smil savner U dtrykket for den trag i­ ske Værdighed, er hun alligevel „den eneste af hele The­ atrets kvindelige Personale, der med Sandhed kan spille i Tragedien, da al Svulst og A ffektation er fremmed for hende, ligesom N atur og Geni er hende m edfødte“. Hendes Æ gteskab med T heatrets artistiske Forretnings­ fører, den unge Sekretæ r W alter, var ulykkeligt og oplø­ stes efter nogle Aars Forløb. I A aret 1780 indgaar hun paany Ægteskab. I Sommeren 1779 var den tyske Violinist Müller kommen til København for a t give Koncerter, og han forelskede sig øjeblikkeligt i Caroline W alter. Og Kærlighedsforholdet mellem de To benyttedes af Tlieater- direktøren, General von Eickstedt, til a t lægge den fejrede Primadonna for Had. E ickstedt var udtrykkeligt gaaet til Magten paa det hemmelige Program, a t fortrænge Fru W al­ te r til Fordel for sin Elskerinde, Sangerinden Jfr. Møller, senere Mad. Frydendahl. Men Kabalen m islykkedes for saa vidt, som Fru W alter trods Intriganternes Anstrengelser vedvarende begejstrede Publikum , der krævede til Stadig­ hed at se sin Yndling paa Scenen. Det var af egen Vilje Caroline W alter besluttede sig til at vende Kjøbenhavn Ryggen. Den 28. April 1780 optraadte hun for sidste Gang paa den danske Scene som Louise i „Desertøren“ og havde det lystige Indfald at knytte sin Flugt til denne ominøse Titel. P aa Vejen til Stockholm, hvor hun og Müller fik Ansættelse ved Operaen, led hun sig i Göteborg vie til sin Elsker. Og det behøver neppe a t siges, at hun straks lagde ogsaa det svenske Publikum for sine Fødder ved de samme Egenskaber, der havde fængs­ let det danske. Kong Gustav den tredie, der for Aar til­ bage havde indbudt hende til Stockholm, efter a t han i K jøbenhavn havde beundret hendes Spil og Sang, blev hen­ des høje Velynder. I Aaret 1810 optraadte hun sidste Gang paa den svenske Opera og var derefter Elevinstruktrice ved T h eatret nogle Aar. Sine sidste Dage tilbragte hun i landlig T ilbagetrukkenhed i sin Bolig paa Djurgården, hvor hun døde d. 17. Novbr. 1826, 71 Aar gi., og Aaret efter fulgtes hun i Graven af sin Ægtefæ lle. — I vore Dage har man gennem arkivalske Studier paavist, at hun var Halvsøster til den udmærkede Skuespiller L in d g r e e n . 1763 ‘/1 debuterede Jfr. Sophia Hedevig Davidsen som Leonore i „Maskerade“, afg. April 1764; engageret paany 1767 som Mad. Due, afg. 1767. Jfr. Davidsen, der, som flere nnge Damer, fik Lov til at debutere for muligvis at afhjælpe Savnet af Elsker­ inder, havde kun maadeligt Held som Holbergs Leo­ nora og faldt saa lidt i Publikums Smag, at hun snart fik Afsked. Da hendes „Gage“ af D irektionen inden hendes Debut var bleven ansat til 1 Rdlr. om Ugen, synes det, at man ikke ju st har stillet store Forventninger til hendes Evner. En Maancd i 1767 var hun igen ansat ved T heatret

1759 Hedvig Glad liavde den bedste Stemme, men dodc kort i efter sin Debut. Grethe Glad forsøgte sig tillige i Skuespil­ let, men uden synderligt Held. Hun flygtede med en Løjt­ n ant Hansen, og da hun fortrød sin Handlemaade og vilde tilbage til T h eatret igen, nægtede D irektionen hende An­ sættelse. — "8/9 debuterede Jfr. Marie Elisabet Martin, senere Mad. Hallesen (eller Hallensen) som Leonora i „Det lykkelige Skibbrud“, f Oktbr. 1792. Da Soubretten Mad. Lund var død, m aatte D ebutantin- den Jomfru Martin, den senere Mad. Hallesen, overtage Kammerpigeroller og Holbergs Perniller efter hende. Hun var højst ubetydelig baade som Afløserinde af Mad. Lund og en halv Snes Aar senere som Arvtager efter den ud­ mærkede Mad. Lienkiewitz. To Gange i Løbet af hendes ret lange Theaterbane havde hun større Chance end mange af hendes samtidige, mere begavede Kolleger til at skabe sig en frem trædende Plads i Personalet. Evnerne var for ringe. En Tidlang stod hun i Ry for sin „legemlige D ejlig­ hed“. Og denne Omstændighed har formodentlig forsonet en Del med hendes kunstneriske Uformuenhed. Hun var gift med T heatrets Billetkasserer. 1760 ,7/o debuterede Jfr. Anna Samuelsen som Elmire i „T artuffe“, afg. Jan. 1770. Jfr. Samuelsen havde væ ret Figurantinde. Da den forud­ nævnte Mad. Hallesen ikke behagede Publikum tilstræ k k e­ ligt som Mad. Lunds Afløserinde i Soubrettefaget, skulde Jfr. Samuelsen dele de unge E lskerinder og Pernillerne med hende. Men de synes at have overgaaet hinanden i T alen t­ løshed. Ogsaa Jfr. Samuelsen var i Besiddelse af et u al­ mindelig smukt Ydre, af hvilken Grund hun tolereredes af et nøjsomt Publikum. 1761 7/io debuterede Jfr. Mette Marie Rose som Melite i „Den gifte Filosof“. Hun bortførtes “ /a 1765 af Yice-Admiral Greve C. C. D a n n e s k jo l d - L a u r vi g og optraadte ikke senere. Hun var født 1740 og døde d. ’•% 1819. I Theatrets Personale opstod der ved Jfr. M aternas Bort­ gang og Jfr. Thielos tragiske Død Lakuner, der havde vist sig vanskelige a t udfylde. En lignende K alam itot indtraf ved Mad. Lunds Død. Og det Haab, som Jfr. Mette Marie Rose’s udmærkede Debut vakte om, a t et af Repertoirets vigtigste Rollefag endelig nu vilde blive besat paa en Maade, der var Holbergs Skueplads værdig, skulde des­ værre briste, da den bekendte K atastrofe, der for bestan­ dig skilte hende fra Scenen, in d traf den 1 1 . Marts 1765. Da hun paa denne Dags Aften havde spillet Mélisses Rolle i „Vulkani Kæp“ og var tra a d t op i Vognen, der skulde køre hende til hendes Hjem i V ingaardstræde, re t­ tede den underkøbte Kusk Farten mod det nuværende Moltke’ske Palæ i Bredgade, hvor paa den Tid den beryg­ tede Vellystning Grev Christian Conrad Danneskjold-Laur- vig havde sin Bolig. Jfr. Rose havde allerede gentagne Gange væ ret Genstand for denne adelige Uslings E fterstræbelser og havde paa eftertrykkelig Maade afvist hans Tilnærmelser. Han var ikke vant til Afvisninger —mindst fraTheaterdam ernes Side. Men Jfr. Rose var ogsaa i den Retning et Særsyn blandt Aktricer. Ligesaa talen tfu ld og smuk hun var, ligesaa uplet­ te t var hendes Rygte. Ægget ved den uventede Modstand, havde Greven nu besluttet a t bruge Vold og var i hem­ melig Forstaaelse med Jfr. Roses Moder, et daarligt Fruen­ timmer, med hvem Faderen, den udmærkede Skuespiller Christoffer Rose, levede et ulykkeligt første Ægteskab, inden han giftede sig anden Gang med Skuespillerinde Jfr. Bøttger. Medens Bortførelsen til Palæ et i Bredgade gik for sig, sad Rose og pokulerede ved en elegant Souper paa en af Byens R estauranter sammen med Greven og et P ar Med­ videre i Komplottet, to Kommandører i Søetaten og en G arderkaptajn. Under M aaltidet kom der et fingeret Bud, der uventet kaldte Greven op paa Slottet, hvorpaa han hu rtig t forsvandt med Løfte om snarest muligt a t være tilbage igen hos sine Gæster. Da han bestandig udebliver, faar Rose en pludselig Mistanke, og da man med Magt holder ham tilbage, griber R aseriet ham, og da han ende­ lig slipper bort, faar han i sit Hjem Stadfæstelsen paa det skændige Bedrageri, Greven har gjort sig skyldig i. Denne tilbyder underhaanden Rose en Bilæggelse ved Hjælp af en Pengesum, ligemeget hvor stor. Men Rose afviser T il­ budet med Foragt, medens Datteren bestandig holdes i Fan­ genskab paa Grevens Palæ. 1 sin Fortvivlelse henvender Rose sig gennem Overhof­ marskal Moltke til Kong Frederik den 5te, der kræver Danneskjold-Laurvig til Regnskab og yderligere opirres, da denne ved fræk Løgn vil sm utte udenom Sagen, og Kongen erklæ rer, a t han med Tiltrædelse af sit Statsraad selv vil domme Greven. I Henhold til denne Afgjørelse bliver Danneskjold forvist til sit Grevskab i Norge og maa udrede 10,000 RdT. til gudeligt Brug sam t 200 Rdlr. aarlig til Jfr. Rose, hvis Levebrød han havde forspildt; hvis hun engang giftede sig, skulde hun yderligere have 8000 Rdlr. i Medgift. Endvidere fik Rose en E rstatning for sin „Græm­ melse“, og Grevens Medvidere fik alvorlige Straffe. Jfr. Rose blev senere gift med Kgl. Kammermusikus Schiørring og

94