S_FørOgNu_1917

1772 t i g e R a a d , u d t r a a d t e l i a n e f t e r t o A a r s V i r k s o m h e d . H a n d ø d e 1 7 9 7 , 8 7 A a r g i . — u d n a w n t e s O v e r p r o k u r ø r Adolph Gotthard Carstens t i l D i ­ r e k t ø r . H a n s V a l g s p r o g v a r : „ A d d e n l i g e V e j m e d f a s t e S k r i d t “ , o g d is s e O r d g a v i k o r t B e g r e b U d t r y k f o r h a n s P e r s o n l i g h e d . H a n v a r e n l æ r d S k ø n a a n d u d e n s e l v ­ s t æ n d i g p o e t i s k A a r e , m e n s o m D y r k e r a f K u n s t o g V i d e n ­ s k a b s a t t e h a n s i g e t s m u k t M i n d e . 1 f e m A a r v a r h a n M e d l e m a f T h e a t e r d i r e k t i o n e n , h v o r h a n s m a n g e s i d i g e D a n ­ n e l s e t r o d s M o d s t a n d ø v e d e e n g o d I n d f l y d e l s e . H a n v a r o g s a a e f t e r h i n T i d s B e g r e b e r e n f r i s i n d e t M a n d , o g s k ø n t d e t i k k e a l t i d l y k k e d e s h a m a t g e n n e m f ø r e s i n e I d e e r , b ø r d e t i k k e g l e m m e s , a t h a n v a r d e n f ø r s t e , d e r a r b e j d e d e f o r a t a f s k a f f e d e n t a a b e l i g e V e d t æ g t , a t P u b l i k u m i k k e m a a t t e k l a p p e i K o n g e n s N æ r v æ r e l s e . L i g e l e d e s v a r C a r ­ s t e n s e n M o d s t a n d e r a f K u n s t n e r n e s „ B u k k e n “ o g „ N e j e n “ s o m T a k f o r B i f a l d m i d t i e n A k t . T i l T a b f o r S k u e p l a d ­ s e n t r a a d t e h a n u d a f B e s t y r e l s e n , f o r d i h a n t r æ t t e d e s a f d e m a n g e B r y d e r i e r , d e r m ø d t e o g m ø d e r e n T h e a t e r d i r e k - t ø r . H a n d ø d e 1 7 9 5 , 8 2 A a r g i . — u d n æ v n t e s O v e r h o f m a r s k a l Christian Frederik Greve Hol- stein-Ledreborg t i l D i r e k t ø r . H a n h a v d e v æ r e t I n d e h a v e r a f s t o r e E m b e d e r o g b l e v s o m O v e r h o f m a r s k a l M e d l e m a f T h e a t e r d i r e k t i o n e n , h v o r h a n i o t t e A a r v a r e t o g H o f - f e t s I n t e r e s s e r . B e t y d n i n g f o r S k u e p l a d s e n f i k h a n k u n d e r v e d , a t d e t v a r h a m , d e r o v e r t a l t e d e n u n g e F r e d e r i k

1773 o g V i l j e n , m e n i k k e E v n e n t i l L i t t e r a t u r .

A l l i g e v e l

le d

h a n s t ø t ­ t e d e f. E k s . O p f ø r e l s e n a f J o h a n n e s E w a l d s d r a m a t i s k e A r ­ b e j d e r . J a c o b i o v e r s a t t e K o m e d i e r o g v a r d e n f ø r s t e D i ­ r e k t ø r , d e r f ik e t o r i g i n a l t S t y k k e o p f ø r t . H a n e r e n a f d e m e g e t f a a T h e a t e r l e d e r e , s o m h a r s a t s i g e t v a r i g t M i n d e , i d e t d e n s i n d r i g e O v e r s k r i f t : „ E i b l o t t i l L y s t “ , s o m p r y d e r P r o s c e n i e t d e n D a g i D a g , s k y l d e s h a m . I d e n S æ t n i n g n e d l a g d e h a n s i t S y n p a a d e n K u n s t a n s t a l t , h v i s l i t t e r æ r e L e d e r h a n v a r i f e m A a r . J a c o b i d ø d e 1810, 71 A a r g i . P o r t r æ t S i d e 37. 1776 u d n æ v n t e s H ø j e s t e r e t s a s s e s o r Michael Treschow t i l D i r e k ­ t ø r . H a n v a r e n d a n n e t M a n d , s o m n y l i g p a a e n U d e n ­ l a n d s r e j s e h a v d e b e s ø g t f r e m m e d e T h e a t r e o g d e r f o r b l e v a n s e t f o r e g n e t t i l a t b r i n g e n y e I d e e r i n d i T h e a t e r - l e d e l s e n . M e n é t e r a t v æ r e T i l s k u e r c o n a m o r e , e t a n d e t D i r e k t ø r m e d A n s v a r . T r e s c h o w s I n d t r æ d e l s e b l e v i k k e S k u e p l a d s e n t i l n o g e n V y i d i n g , o g h a n e f t e r l o d s i g d e r f o r i n t e t S a v n , d a h a n e f t e r k n a p t o A a r s F o r l ø b t r a k s i g t i l ­ b a g e . H a n d ø d e 1816, 7 5 A a r g i . 1778 u d n æ v n t e s S t a t s m i n i s t e r Hans Henrik Eichstedt t i l D i ' r e k t ø r . F o r F l e r t a l l e t a f L æ s e r n e v i l h a n s N a v n k u n v æ r e k e n d t f r a h a n s D e l t a g e l s e i H o f r e v o l u t i o n e n 1772, s o m f ø r t e t i l G r e v e r n e S t r u e n s e e s o g B r a n d t s H e n r e t t e l s e . I L i g h e d m e d K ø l l e r - B a n n e r m o d t o g h a n d e h ø j e s t e E m b e d e r , T i t l e r o g O r d n e r s o m L ø n . M e n l i g e s a a s t o r i k k e a f M i s u n d e l s e m o d b e d r e B e g a v e d e , m e n

M ad. C a th a rin e F r y d e n d a h l. Debut: 1777. (H idtil ukendt Billede.) 1778 Glæde Revolutionen vakte i Øjeblikket, lige saa ringe blev Sympatien for Deltagerne bagefter. Dommen over Eick- stedt som en samvittighedsløs, usædelig Strugler har haard- nakket holdt sig, først i vore Dage har man faaet Øje for hans gode Sider, særlig hans Fortjenester med Hensyn til Hærens Nationalisering. Men hvad der end kan siges om hans øvrige Livsgerning, vil Dommen om hans fireaarige Virksomhed som Theaterdirektør altid blive den, at han var en af de ukyndigste og sletteste, der nogensinde har staaet i Spidsen for en Kunstanstalt. Dér benyttede hun udelukkende sin Magt som et Redskab for sine Elsker­ inders Luner og Intriger. „Af Jomfru X’s Strømpebaand fik Officererne Kokarder“ sang man om „den lille .Møller“, senere Mad. Frydendahl, som var den farligste. Eickstedts Forhold til hende vakte stor Forargelse, fordi det gik ud over Publikums Yndling, C a r o l i n e W a l t e r , der tilsidst maatte flygte til Stock­ holm for i Ro at dyrke sin Kunst, hvorved Danmark mi­ stede sin eneste store Skuespillerinde i det attende Aar- hundrede. Eickstedt døde 1801, 86 Aar gi. Portræt Side 37. — udnævntes Stats- og Geheimekabinetssekretær Ove Høegh- Guldberg til Direktør. Han var Teolog og Videnskabs­ mand, og som Lærer for Kongens Broder, Arveprins Fre­ derik, stod han Hoffet nær. Efter Struensees Fald kom han ved Enkedronningens Yndest til at spille en vigtig Rolle i den Regering, der bar hans Navn. Meget konser­ vativ af Aand og bornert i sine Synsmaader staar han nu i Historien som Struensees polare Modsætning. Hans Forhold til Theatret var som en Undervisningsministers

P e te r J ø r g e n F ry d e n d a h l. Debut: 1786. 1772 S c h w a r z til at blive Skuespiller paa en Tid, da der aab- nede sig andre og mere fordelagtige Udsigter for ham. Holstein-Ledreborg døde 1799, 64 Aar gi. Portræt Side 37. — udnævntes Kandidat Christian Hee Hvass til Assessor i i Bestyrelsen. Af Fag var han Teolog, men hans litterære Interesser og Kendskab til fremmede Theatre kvalificerede ham til at blive Medlem af Direktionen. Ordenens Over­ holdelse, Rollernes Fordeling, PrøveVnes Bestemmelse og Kassens Regnskab blev hans Domæne, og i disse forskel­ lige Virksomheder skildres han som en nidkær Embeds­ mand. Han havde altid 3000 Rdlr. af sine egne rige Mid­ ler udlaant til Personalet, men denne Elskværdighed mødte mindre Taknemmelighed end Lyst til at laane endnu mere. Det var uden Tvivl med Glæde, at han efter seks Aars Virksomhed trak sig tilbage fra Theatrets Uro for i Stil­ hed og økonomisk uafhængig at ofre Resten af sit Liv til astronomiske Studier i Udlandet. Hvass forlod Danmark 1780 og døde 1803 i Paris, 72 Aar gi. Han var den første, der modtog en officiel Anerkendelse for Virksomhed i Theatret Tjeneste — Justitsraadtitlen. 1773 udnævntes Direktør i Generalpostamtet Johan Georg Pauli til Direktør. Som Embedsmand har han indskrevet sit Navn i Postvæsenets Udviklingshistorie, men som Men­ neske var han en svag Karakter og en slet Husholder, der tilsidst blev afskediget paa Grund af Kassemangel. Han havde Ord for at være en litterært interesseret Mand, og det var vel af den Grund, at han i fem Aar havde Sæde i Theaterdirektionen. Pauli døde 1798, 62 Aar gi. — udnævntes Højesteretsassessor Christian Frederik Jacobi til Direktør. Han var et æstetisk anlagt Menneske uden megen Manddighed, havde rige Kundskaber, Intelligens