S_FørOgNu_1917

livide Tørklæder, Hatte, Huer, Arme, Hænder og blottede Hoveder. Det var et eneste Væsen, der skreg som besat, ellevildt og for­ færdeligt, uhyre, uformelig-skjønt, begge Dele; thi det var en Nation, der skreg ud af ganske Hjerte og Sjæl, hilste og raabte af Stolthed, Henrykkelse, Triumf, Taknemlighed over at have

mellem Tænderne, trykkede Geværet fastere til sig og sluttede sig tættere sammen. Det vanskeligste Øjeblik var det, medens man nærmede sig, saa og borte Skuespillet og endnu ikke selv var i det; i næste Sekund, da man selv blev Deltager, kunde raabe med, hilse til Gjengjæld, gribe Kransene og Blomsterne,

tæ n k te m an ik k e m ere, gav sig hen , rev es m ed i H en ry k k elsen s M alstrøm . Ib la n d t dem , som droge ind, var der ik k e faa, som fr iv illig , a f den ren este H e n g iv e lse, a f B eg e jstr in g og U v illie , vare d ragn e ud, u p aa- a g te d e , i en gam m el rød K jole e lle r b la a B ajs T røje, o g som nu

g jen n em dem , der nu kom , fu n d e t sig selv som N a tio n . — — B a ta illo n for B a ta illo n , der kom over F æ stn in g sg ra v en , str a k te G evæ r, sa a a t s i g e ; lig e til d et in d er ste H jertek am m er ku n d e m an h a v e sø g t e fte r N a g og R in g e a g t o g ik k e fu n d e t Spor d era f e fte r d en fø rste S a lv e. H æ rd ed e S o ld a ter b ed K n eb elsb a rten ind

3 3 7