S_FørOgNu_1917

Omtrent tre Timer varede Højtideligheden i Kirken, hvor Kon­ gen i et lukket Telt ved Siden af Alteret var bleven omklædt, saa han ved selve Kroningsceremonien viste sig i en spansk Dragt af rødt Gyldenstykke med Kappe af samme Stof. Borgerskabet i Gaderne og de mangfoldige Tilskuere maatte altsaa have Taal- modighed og se paa Stadsen og paa hinanden saa længe. P aa Amagertorv var der nu nok at se paa. Ti Plankeværket foran Triumporten faldt efterliaanden for Tømmermændenes kraf­ tige Hammerslag. Og nu viste ikke blot Triumfporten sig i al sin Herlighed, men ogsaa, tæ t ved den, „paa højre Haand“, alt­ saa vel sagtens foran Husrækken mellem Højbrostræde og Færge­ brostræde, en herlig Post eller Fontaine med to Spring, af hvilke der til Hvermands Glæde og Forfriskning skulde løbe rød Vin og hvid Vin, saa snart Kroningstoget nærmede sig. Og lige overfor var der bygget et Ildsted, hvor en hel Okse, fyldt med alle Slags Vildt og Fugle, blev stegt paa Spid.

Brahe greb i deres store Tasker og strøede nyslagen Mønt, Skue­ pengene med Kongens Rytterbillede under Baldakinen, ud til „Grib-al“ mellem Mængden. Og Folket jublede og viftede med Tørklæder og Grene og Borgerne knaldede deres Bøsser af i Luf­ ten og brølede Vivat! Vivat! af deres Lungers fulde Kraft. Langsomt bevægede det pragtfulde, farverige Optog sig ned ad Amagertorv, indrammet af de maleriske, gamle festligt prydede Huse, medens Solen skinnede og den blaa Himmel hvælvede sig foroven. Og saa kom det spændende Øjeblik, da Kroningstoget nærmede sig Triumfporten. Hvad vilde nu ske? Trompeterne og Paukeslagerne i Processionen holdt pludselig inde, og der blev et Øjebliks Tavshed. Saa tog Kongens „Instru­ mentister og Musikanter“ — den musikelskende Christian IV havde et ganske udmærket Kapel —, der havde taget Plads paa Triumfportens første Omgang, fat og lod deres harmoniske Toner

høre. K on gen g jord e h o ld t o g de fire R ig sra a d er m ed B a ld a k in e n g ik h u rtig t m ed d en n e g en n em Æ rep o rten o g sta n d sed e p a a den an d en S id e. M en i sam m e Ø jeb lik , som K o n gen sa tte sin H est i G ang og sk u ld e rid e in d u n d er P o rtb u en , b le v d e fire K æm per p a a H jø rn ern e le v e n d e . D e b ø jed e deres H ov ed er til H ilsen , a l­ v o r lig t, som d e t søm m ed e sig . Og da K ongen va r m id t i P o r­ ta le n , sv in g e d e E n g e le n sig frem , d a le d e n ed og k a ste d e en K rans ned over K on gen s S k uldre! D e t har v e l n ok v æ r et d e t m est sp æ n d en d e Ø jeb lik . M en stra k s e fte r var K o n gen u d e p a a den an d en S id e un d er B a ld a k in e n og h e le T o g et g jord e h o ld t p a a ny. O g nu b e g y n d te F o n ta in en a t sp rin g e m ed rød og h v id V in og den fo r h a a b en tlig g e n n e m ste g te O kse m ed d en s In d hold b lev g iv e t til P ris. A f V in en v ild e en h v er a f T ilsk u ern e i N æ rh ed en h a v e en Slurk o g a f O ksen „ v ild e h ver a f d e t m e n ig e S elsk a b (d. v. s. A lm u en ) h a v e e t S ty k k e . Og d erfor om sam m e S te g u d i k g l. M a jestæ ts og fy r s te lig e P erso n ers A a syn ta p p ert rev es o g slo g es. D og b le v der in g en ih je lsla g e n e lle r h a a r d e lig le m læ ste t, som v e l e lle r s udi

E n d e lig , ved M id d ag stid , fo r k y n d te d en d u n d ren d e S a lu t fra K a n o n ern e p a a V o ld en B y en ru n d t o g fra a lle O rlo g ssk ib en e p aa S trøm m en , a t K on gen var s te g e t til H e st og nu m ed d e t h ele O ptog som før red g en n em K læ d eb o d ern e o g S k o b od ern e n ed ad V im m e lsk a fte t. Og h a v d e der ik k e v æ r et J u b el før, sa a b le v der d e t nu. Og sik k e r t har h an ta g e t sig g lim ren d e ud, d en s ta te lig e u n ge K on ge i sin p r a g tfu ld e D ragt, m ed d en str a a len d e K rone p a a sit H oved , S p iret — der lig e so m K ronen fu n k le d e m ed D ia m a n te r og Æ d e lste n e , — i H aa n d en o g S v æ rd et ved S id en . F ire a f R ig en s R aad, Jørgen F riis, P red b jørn G y ld en stjern e, A k sel B rah e og H e n ­ rik L y k k e, bar p a a fire la n g e S iæ n g er en „ H im lin g “, d. v. s, en B a ld a k in a f G y ld en sty k k e over ham . D e H errer, der før h avd e b a a r e t R e g a lie rn e, red nu „i R a d “ sam m en m ed de ø v rig e R igs- raad er. K un S ten B rah e red, nu som før, foran K on gen m ed R ig sæ b le t. T rom p etern e b læ ste, P a u k e sla g e r n e lod deres P a u k er ru n ge, K lo k k ern e rin g ed e og de to k g l. H ero ld er u m id d elb a rt foran S ten

3 1 9