S_FørOgNu_1917

H un h a v d e i sin T id v æ ret i T je n e ste hos den a fd ød e a f K ø b en ­ h a v n er n e h ø jt e lsk e d e D ro n n in g P h ilip p a og n eto p a f d en G rund v a k te K o n g en s F orh o ld til h en d e a lm in d e lig M istem n in g i B y en . N u k u n d e Hr. O luf, da han m ød te h en d e, — hun kom fra M esse o g sk u ld e over p a a S lo tte t — jo h a v e n ø jed es m ed a t læ g g e s it M ish a g fo r D a g e n i sin H ilsen , e lle r m ed h e lt a t la d e væ re m ed h ilse . M en han m aa nu d en D a g h a v e v æ ret sæ r lig o p la g t

P a a H ø jb rostræ d es ø stlig e S id e, la a der, in d til H øjb rop lad s e f ­ ter B ran den 1795 b le v a n la g t, sy v E jen d om m e som a lts a a nu er forsvu n d n e. Oppe ved S id en a f A p o tek erg a a rd en b oed e i 1604 K læ d ek ræ m m eren H en rik B ern er, der h a v d e K ram bod i sin S tu e og en K læ d eb æ n k t il U d s tillin g a f sin e V arer u d en fo r p a a G aden. P a a H jø rn et a f S tra n d en h a v d e K on gen s K æ ld erm ester V ig a n t M ich elb eck er, der b y g g e d e en p r æ g tig G aard hvor sen ere P rin sen s

Den nyopførte Ejendom Nygade 2.

Tot. „Før og N u“ ved E lfelt.

P a la is b le v rejst, sin gru n dm u red e G aard, hvor han d rev V in h a n ­ d el. Og om tren t m id t i G aden la a en i la n g T id sø g t G æ stegaard , som Jørgen J ø rg en sen i 1686 o p r e tte d e til M o d ta g else „ a f rejsen d e K a v a llerer o g an d re fo rn em m e F o lk “. I A n le d n in g a f a t h an m ed stor M øje o g B ek o stn in g h a v d e in d r e tte t e t S ta d e n s V æ rtsh u s fik han F rih ed for B y en s T y n g e og for In d k v a rterin g , T illa d e lse til a t u d h æ n g e K ø b en h a v n s V a a b en sam t sk æ n k e a lle S la g s V in e og and re D rik k ev a rer for de G æ ster der lo g e r ed e i h an s H us, m en ik k e for and re, — h v ilk e t sid ste d o g sn a rt b lev æ n d ret til, a t han m a a tte sk æ n k e for a lle , der sø g te der i H u set. I 1722 overd rog Jørgen Jø rg en sen s E n k e sit V æ rtshus, e t U d ­ try k der nu a lm in d e lig b ru g es for d et tid lig e r e „ G æ steg a a rd “

e lle r u o p la g t, som m an v il. Og h an sp u rg te derfor m ed e lle r uden H ilsen , om hu n v ild e ta g e e t B ud m ed fra ham til K on gen . D a h u n d e r til, sa g te n s m ed V e n lig h e d , sv a red e ja , g a v den æ d le R id ­ der h en d e n o g le Sm æ k — de har sa n d sy n lig v is v æ ret d r e v et m ed K ra ft — p a a E n d en e lle r , som d et sa a p æ n t h ed d er i K rønik en : p a a d e t S ted , hvor m an p le je r a t rev se sm aa B ørn, id e t h a n m ed g rove O rd bad h en d e sig e h an s H erre o g K onge, a t hu n nok sk u ld e d rive h am a f L a n d et. — D en n e F o ru d sig else g ik h u rtig ere i O p fy ld else, en d Hr. O lu f m u lig selv h a v d e v e n te t. T i K on gen to g sig d e tte O ptrin m ed h a n s E lsk ed e sa a næ r, a t h an m ed R i­ g e ts K len o d ier to g fø rst til d en fa ste B org K a llu n d b o rg og sen ere d erfra t il G otlan d , hvor han b le v R esten a f sit L iv.

2 9 5