S_FørOgNu_1917

Og gaa med mig ind i den ganske kjønne, Spanske grønne Stue!

Til Oplysning om Personerne som findes paa Frisen, citerer vi 111. T i d e n d e af 15. April 1888, som udtaler: „Yderst tilvenstre i Billedet ses Krieger og Hall som Repræsen­ ta n te r for Bygningskommiteen. — At der var en Bygningskommite med Underkomm iteer, Festkomm iteer o. s. v. følger af sig selv; i en Vise af Vilh. Rode fra den Tid hedder det: Som Eva ud af Adam sprang Foruden alskens Veer, Saadan af vore Ribben svang Sig tusend Kommiteer. Det var denne Kommite, der skulde føre Stud en tern e til deres forjæ ttede Land, og hvorom det hedder i samme V is e : Der blev da Sorg og der blev Vee,

E fter Lars med Trillebøren følger „ l a n g e P i e s n e r “ og S ø l - l i n g , R epræ sen tanter for Skakspillerne; d e refter Foreningens K ronjurister, to alvorlige togak læ d te Skikkelser, som bare Lovens Tavler; det er ~N. H. H a n s e n og Ricard, der havde h a ft den væ ­ sentlige Del i Udarbejdelsen af Foreningens ny Love. D erefter Foreningens Damer: E. F. lvoch og Jerndorff; de spillede altid D a ­ merolierne i Studenterkom edierne. D erefter følger Chr. R ichardt. Han var nylig kommen hjem fra en Rejse i P a læ stin a og Syrien og fremstilles derfor i østerlandsk Dragt. Ved Siden af ham gaar Chr. Lund; de repræ sentere tilsammen Sangforeningen. D erefter komme tre af Foreningens trofaste S tamgæ ster fra den Tid, Fritz, Pilegaard og H ancke, der var Foreningens Arkivar, og derfor fremstilles med A rkivet under Armen. Saa kommer den gamle L ite ra t Snedorff-Birk. Han var netop i de Aar, efte r i lang Tid at have opholdt sig i Jylland, pludselig d u k k e t op i København og sad nu i Almindelighed fra Morgen til Aften i S tu d e n te rfo r­ eningen — saa m a a tte han altsaa med p aa Billedet! Nu følge fire Mænd, der bære et Medlem, som ligger paa en Sofa. Det sidste Medlem havde nemlig den Uvane, at ligge med Benene oppe i Sofaen for at have det mageligere. Han m a a tte altsa a med logisk Nødvendighed transporteres liggende over i den nye Bygning. De fire Medlemmer, som bære, er W. Oldenburg, Øllgaard, Chr. H a n ­ sen og Glimann, alle trofaste Medlemmer og forhenvæ rende S e ­ niorer. Ligesom Middelalderens Kunstnere ofte fremstille sig selv paa deres Billeder, saaledes h ar ogsaa her Kunstnerne frem stillet sig som sluttende Toget. Hver Kunstner h ar teg n e t sit P o rtræ t; de er Chr. Blache, Chr. Schmidt, Conrad W eidemann, Charles Abrahams og Fritz van Deurs. Hermed sluttes selve Toget! Yderst til højre staar im idlertid endnu tre Figurer, som ikke deltage i det. Den første af dem er den gamle Heymann, Ejeren af den Gaard, hvori S tudenterforeningen i en Række af Aar havde b oet til Leje. Med ham havde man naturligvis jævnlig h a ft Smaa- stridigheder, n a ar man ikke kunde fa a de R eparationer udførte, som man ønskede, n a a r h an lagde p a a Lejen eller paa anden Maade o p traad te som Ejer. Han var derfor godt k en d t af Med­ lemmerne og nævnes ogsaa stadig i Viser fra den Tid. Nu k aster han et sidste Blik p a a sin bortdragende Lejer! E n d ­ videre ses I. Levin, Sproggranskeren, som ikke vilde ind i den ny Bygning, og Dau, et gammelt Medlem, som vistnok gerne havde villet, men ikke kunde, da h a n nogen Tid i Forvejen var bleven Præst. I det fjerne til højre ses saa den gamle Bygning, hvori en P o ­ litistyrke marcherede ind, den er nem lig bleven lejet ud til IJo- litistation. Man m aa da ikke tro, a t det var e fter en forud lag t Plan, at netop disse og ikke andre Personer kom med p a a Frisen — nej, det beroede vistnok for største Delen paa ganske tilfældige Om­ stændigheder; om Kunstneren kunde huske vedkommende saaledes, at h an kunde tegne ham ud af Hovedet, eller om h an kunde fa a fat i det m indste i hans Portrart netop den Form iddag — for det skulde gaa i en Fart, og det gjorde det! Det hele var jo kun en m unter Spøg! Men de der var med ved d ette Gilde, vil med et vist Vemod mindes det sidste Vers af Visen, der den Aften blev sunget til den gamle Bygning:

Hvor skulde hen vi lodses ? Men strax vi fik en Komite — Som Jøderne fik Moses. En Komite guddommelig I T an k er og i Virken! Til sidst blev den frugtsommelig Med selve Slavekirken.

I Baggrunden skimtes den nuværende S tu denterforeningsbyg­ ning, der efter et gammelt Sagn engang i en fjæ rn Fortid havde væ ret Slavekirke. Nu kommer Toget! Først Foreningens B ibliothekarZeuthen, med Bibliotheket; derefter to Herolder, A rthur Abrahams og Ras­ mus Strøm. Abrahams rider paa en Hest til Minde om, at han ved et Marked til Fordel for Bygningen havde a rra n g e ret og staaet i Spidsen for et Beriderselskab. Strøm rider p a a „Moppe“, Zincks store sorte Hund, der var en stadig og velset Gæst i Foreningen. Hvorfor han er frem stillet saadan, h a r man aldrig fa ae t fyldest­ gørende forklaret. Saa følger Hannover, Foreningens mangeaarige Kasserer. Han staar for enhver Student fra den Tid som uadskillelig fra For­ eningens Kasse. Derfor staar der i R u sk a n tate n fra den Tid om Russen: Han bringer Ungdom, Liv og Lyst Til d ette Bord, Han bringer og Hannover Trøst om ikke stor —. D erefter følger A. C. Larsen med Ankeprotokollen og derefter N. Madvig, den ledende Senior, med Klokken som Symbol og den ledende Stjerne over Hovedet. Derefter Musiken! Manden er O t t o Z i n c k , Konen C. Høegh Guldberg. De glædede endnu den Gang Medlemmerne ved jævnlig at foredrage Viser, der for stør­ ste Delen skrev sig fra en lidt længere tilbage liggende Viseperi- ode. Ingen, som har hørt det, vil have glemt dem, naar de sang: „Det er overmaade sm ukt,“ denne endeløse Vise der behandlede alle Begivenhederne fra Christian ottendes Ligbegængelse lige til de allernyeste, eller n a ar de, klæ dte om trent som de fremstilles her, sang Duetter: Da Mutter hun var ung, Didelai, didelai, didelai, dom, dom! Derefter følger Fanen, baaren af Wissing. Derefter Knud Val- løe med Grisen. Valløe havde opfundet Grisen og ved enhver L ej­ lighed holdt han en Tale for den og lod den gaa rundt fot at samle Penge til Bygningen. Selve Grisen var efterhaan den bleven en Slags Symbol paa Gri­ seriet i den gamle Bygning, som' skulde afløses af de prægtige Sale i den ny: En Gud man gav os først med List, Et Svin, vi skulde røgte, Thi Menneskene dyrke mest De Guder, som de frygte. D erefter folger M a z a r d e l a G a r d e med Lykkehjulet, saa kommer M a n t z i u s , Visedigteren O t t o , rygende paa en Cigar­ stump, og V ilh . R o d e . Derefter et gammelt Medlem af Forenin­ gen, der træ k kes af Lars som i en lang Aarrække havde været Foreningens Garderobetjener. Han havde m istet sit ene Ben i K ri­ gen. Det er ham, der sigtes til i Melodramaet i den gamle Rus­ k an ta te: Maa jeg først præ sentere dig Lars, En Søn af den gamle Mars! Giv ham Din Hue,

Det er forbi, du gamle Helt, Som tje n te os saa trolig, Dig Heyman har til Crone meldt, Nu skal du være rolig! Du M indet bæ r fra Slægt til Slægt, Og vi vil værne om det kækt, E t H urra for den gamle Knægt, De rige Minders Bolig.

Den anden af de to Grosserere var F. T l i o r s e n ; han var Klæde- handler paa Amagertorv i davæ rende Nr. 49, nuv. Nr. 8. Hans Liv var en Bevægelse ned ad Bakke. F irm aet kom senere til at hedde L u n d & T h o r s e n og bor nu Amagertorv Nr. 1. * #

280