S_FørOgNu_1917

Her paa Østsiden af Store Færgestræde, som forsvandt, da H u ­ sene mellem denne Gade og den dermed parallele Højbrostræde blev revet ned efter Branden, hvorved Højbroplads fremstod, i nuvæ rende Nr. 15 og 17 fik K amm erju nk er og kongelig Køge- m ester von der Osten i 1706 for sig og Arvinger allernaadigst Privilegium p aa at in d rette et Adressekontor og tillige p a a „at indføre, a n rette og holde P o rtech aiser“. Adressekontoret, som var let at kende p a a den store, over Gadedøren a n b rag te Lygte i Form af en Stjerne med kongeligt Navneciffer over, besørgede sine Meddelelser bragt til Publikums Kundskab, ikke ved Udgivelsen af en Adresse-Avis, men ved Op­ slag af P la k a te r med Falbydelser og Forespørgsler ru n d t omkring i Byen paa Gadehjørnerne. Men Ideen slog ikke an, enten det nu laa i, a t Folk ikke gad sta a stille paa Gadehjørnerne og læse en hel Mængde igennem, som de ingen Interesse havde af, eller det havde andre Aarsager. Og da Pesten kom i 1711, m aa tte

berbane ined G arnhuset staaende inde bag C harlottenborg — det b enyttes nu til Billedhugger-Ateliers, endvidere det gamle Hoved­ magasins Midterpavillon — S tudenterforeningen — , Søkortarkivet og Holmens Kirke. Og af disse er senere S økortarkivet bleven revet ned og flyttet ud p a a Nordre Toldbod. Den store Brand i 1795 ryddede saa grundigt op i Kvarteret, a t e th v e rt Spor af den gamle Bebyggelse fra det 1G.—-17. Aar- hundrede er forsvundet p a a nær de tre ejendommelige Gavlhuse i Lille Kongensgade 25—27—29, som med lidt vel kunstnerisk Frihed er gengivet foran Side 240. Og Kvarterets jævne og ufor­ muende Befolkning formaaede ikke efter Branden a t genopbygge d et paa anden Maade end i de jævneste borgerlige Former. Kun „R amm en“ af Kvarteret, Ejendommene ud mod Holmens Kanal, danner en Undtagelse. Den stateligste af dem alle var og er endnu Erichsens Palais,

Grunden, hvorpaa Laane- og Diskontobanken opførtes. Ved Udgravningen fandtes Murrester af Hvælvingerne fra det gamle Graabrødrekloster.

Kontoret lukke. — E fter Pesten kom Adresse-Kontoret im idlertid i Gang p a a ny, hvilket tu rde være Tegn paa, at der dog var nogen Brug for det. Der er endnu bevaret en P la k a t fra 1721, der giver et udmæ rket Billede af Reklamens Barndoms Aar i vor gode By. „Efter Hs. kongelige Majestæts allernaadigste Bevilling og T il­ ladelse gives herved alle og enhver tilkende, a t saasom mange høje og velfornemme Damer tid t og ofte have anmodet og om ­ bedet m in Hustru, at de ved Adresse-Kontoret, n a ar behøvedes, kunde erlange til deres Tjeneste, nem lig: Franske Mademoiseller, som vel kan informere Børn udi det Franske Sprog, bordyre og med andre V idenskaber; Frue-Piger, Jomfru-Piger, Stue-Piger, Sy- og Kniple-Piger, Kok- og Brøger-Piger, særdeles de Piger, som ville tjene som Amme. Da hver, som i den Henseende T je ­ neste søger, de der vilde behage a t lade dennem indfinde til Antegning hos min Hustru paa Adresse-Kontoret i Store Fæ rge­ stræde, da Enhver efter Tid og Lejlighed p aa bedste Maade sk a l blive employeret og derved kan søge sin Lykke. M. Tidemann, privilegeret Bogholder p a a Adresse-Kontoret.

nu Handelsbanken, bygget af Harsdorff 1798—1799 med Facade saa vel til Kongens Nytorv som til Holmens Kanal. Længere henne Peschiers Gaard, nu L andmandsbanken, ligeledes bygget af Harsdorff, senere forsynet med en tredie Etage, som den oprinde­ lig ikke havde. Ud mod Slotsholmen finder vi det smukke Sundorphske Hus paa H jørnet af Boldhusgade og Ved Stranden. Og paa samme Side den smukke Ankerske Gaard, nuvæ rende Gadenummer 14. Den opførtes efter Branden af D irektøren for Øresunds Toldkammer N. A. Holten, der omtr. 1840 solgte den til Grosserer Anker, hvis Søn stiftede det „Ankerske L eg a t“. I 1903 blev Gaarden købt af Kong Georg af Grækenland. P a a H jørnet af Fortunstræde laa det anselige Hotel Royal, tidligere kaldet Fortunen og i ret V in­ kel med den, paa H jørnet af Fortunstræde og Store Fæ rgestræde — den østlige Side af nuværende Højbroplads, hvor den gamle taarnp ryd ed e Marsvinske Gaard — en Tid ogsaa kaldet Stenbukkens Gaard, fordi den fangne svenske General Stenbuk havde h aft Ophold her — havde staaet indtil Branden, rejste sig efter denne den smukke Gaard, der senere tilhørte Carl Ploug og var H jem ­ sted for hans Blad „ Fæ d relan d et“.

274