S_FørOgNu_1917

rige. nu beløber sig til om tre n t 700,000 Kr. — N aar vi forledte af Verset i „Gen gan gerb revet“ har kaldt Sølling gammel, m aa vi h u rtig t hale i Land og bede om Undskyldning, ti gammel vilde han ikke være. Da Norge i 1814 blev skilt fra D anm ark, gik en Del af de norskfødte Embedsmænd med L andet over til Sve- Men det kunde Sølling ikke bekvemme sig til. Han tog til København og gik til Kongen, der tak k e d e

Hummergade og blev 1701 omdannet til Søkadet-Akademi, for 1727 a t anbringes i Operahuset paa Amalienborg. Det var a ltsaa i A kadem iet i Hummergade, at P e ter Vessel 1709 blev indskrevet som Kadet. I Lille Kongensgade laa Skippernes Lavshus, hvor Navigations­ skolen senere havde til Huse, og hvor Sø- og Han delsretten blev

holdt. Og det var her i sit „W a te rsk o u t“, d. v. s. H avnekaptains Kontor, den udmæ rkede P eter Norden Sølling i 1819 fik anb rag t en 200 *ft.s Bombe i hvis Top der var sk a a re t en Spalte, hvor B randrøret oprinde­ lig havde siddet, til Ind­ sam ling af frivillige Ga­ ver til gamle og udslidte Søfolk. Hvad der kom i „Bom­ bebøssen“ skulde bruges til Friboliger. Det kunde enhver se, som begav sig ned i Lille Kongensgade for at glæde sig over den gamle Søofficers p raktiske og menneske- . kærlige Opfindelse. P aa Forsiden af Bomben var der et Maleri af en, som det hedder, simpel, men smagfuld Bygning, over hvilken der stod at læse: „Fribolig for Matroser“, og som alt paa Maleriet blev vist i Virksomhed, idet en Hoben enbenede

ham, fordi han havde b ra g t det Offer a t op­ give sin Stilling i Norge, ihvorvel han jo godt vid­ ste, a t det vilde blive vanskeligt for ham at opnaa en lignende i D an ­ mark, især da han jo var i en noget frem ry k ­ k e t Alder. „ F rem ry k k e t Alder — Deres Majestæt! — kun 56, og affældig vil Deres M ajestæ t vel ikke kalde m ig ? “ Og inden F rederik VI var bleven k lar over Si­ tuationen, havde Sølling sm idt sin Uniformskjole, Sabel og trek an ted e H at og slog en Række Ho­ ved-, K raft- og Ryg­ spring foran den for­ bavsede Konge, der ikke kunde faa andet frem end ,,hva’ — hva’ — hva’ — hva’ skal det sig e ? “ „Det skal sige, a t jeg

Skippernes Lavshus i Lille Kongensgade

Teksten). ßr rag j. o g r ø rjg 0 g k la r et Slag for min Konge og m it Fædreland, naar det til at slaa skal være. — Men for Resten m aa jeg bede Deres Majestæ t tage dette h er op i den bedste Mening“. „Haa — h a a ! “ lo Kongen, „ naa saa det var Meningen. Jeg skal se, hvad jeg kan gøre for Dem. De er en K rabatfyr, Kom ­ mandør S ølling!“ Og Kongen holdt sit Ord. Sølling beholdt sin Charge og blev 1819 W a te rs k o u t i København. A aret efter a t Bombebøssens Hus var tag e t i Brug, tiltra k en Ejendom i Nærheden, Stedet Nr. 15, vistnok, i Laksegade sig Københavnernes Opmærksomhed og holdt den fangen i hele o tte Dage. Og det veed enhver, som kender lid t til d ette letbevægelige Folkefærd, at det horer der noget til. Det fløj en skønne Dag i September som en Lø­ beild gennem Byen, a t Fanden var los i L akse­ gade. Kartofler og Klodstørv, Kakkelovnsbrænde og Brosten, udsendt af usynlige Hæ nder fløj om A ftenen gennem Luften i Gaarden til bemældte Hus og syntes særlig a t have Gaard vi nduerne i en bestem t Mands Lejlighed til Maal. Snart kom de fra Loftslugerne, sn a rt fra Kælderen, undertiden ledsaget af en uhyggelig, haarrejsende L atter, u n ­ d ertiden af en skingrende Sang p a a en af Tidens populære Melodier. Og af og til fulgte der opmun­ trende eller skræmmende Ord med til den forfulgte Lejer, stadig i Udtryk, som viste, a t den usynlige Djævel talte godt uforfalsket Gammel-Strand-Københavnsk. Politiet, som naturligvis kom til, stod magtesløst og m aa tte finde sig i mangen en haanlig Tiltale fra Gammel-Erik. Jacob Davidsen, fra hvem vi h ar Beretningen, stod selv som 13 Aars Dreng og hørte med egne Øren, hvor gruelig respektløs den Onde tiltalte de udmærkede Politimænd. Ja, endog u n d er­ stod sig til at true med at komme og hente selve P o litid irek ­ tøren, Kærulff, som han sagde var lige moden til Helvede. At Fanden virkelig var løs i Laksegade, var for de fleste af de mange Mennesker, som daglig gav Møde paa Stedet, en given Sag. Og Begivenheden udpyntet og beriget med en Mængde mærkelige Træk, satte København paa den anden Ende, 270

eller enarmede Søfolk var i Fæ rd med at flytte deres Grejer derind. Naturligvis smykket med det gamle røde og hvide Flag. Og oven over Maleriet læstes nedenstaaende Vers med Hentydning til det i den Tid saa nære Bombardement af København og til den efte r­ følgende Indlevering af Flaaden, Danm arks Stolthed og Værn, der vel næppe noget Sted i Byen havde sat Sindene i saa voldsom og harmdirrende Bevægelse som her. Verset havde den gamle Sømand selv lavet. Det fortælles, at han var g aaet til Baggesen, „Knud S jæ llandsfar“, for a t faa et rigtigt Vers af en rigtig Digter til at sæ tte paa sin Bom­ bebøsse. Og det kan nok passe; ti at Baggesen var en Ven af Sølling, faar vi at vide af „Genganger­ b revene“ „Knud — gamle Sollings Ven!“ Hvad Baggesen alias Knud digtede, kender vi ikke, men Sølling syntes ikke om det. Det duer ikke, har han sagt, der er ingen Saltvand, i det. Og saa m aatte han selv op paa Pegasen: Med Bomber Skib og Gods og Hus kapsejses, Af denne derimod skal Jer et Hus oprejses. N aar man faar at vide, a t k a p s e j s e i Sømands­ sproget betyder at vælte, slaa overende, vil man indrømme, at det var et saa fortræffeligt Vers til Bombebøssen, som tænkes kunde, og det ind rømmede Baggesen da ogsaa. Bombebøssen blev hurtig spækket med Gaver en Opfordring til „Københavns Koffardi-Folk“ endte den stadig praktiske Sølling med at sige: „Paa det at Bøssen ej skal blive fyldt med Kobberpenge, saa ønskedes, at hvad l give, giv det i Sølv, lidt eller meget. I hellig Forvaring skal det blive, og Ingen skal lettelig løbe af med Bøssen“. Hvilket sikkert — i B etragtning af at den vejede 200 ‘ft — var rigtigt nok. Allerede 1825 kunde Stiftelsen tages i Brug. Der var indkom ­ met saa rigelige Bidrag, a t Sølling havde kunnet købe Huset paa H jørnet af Dybensgade og Skvaldergade, hvor der foreløbig blev in d rettet 32 Værelser og 6 Kokkener. Senere flyttedes den til Christianshavn og findes nu i Overgaden o. V. Nr. 48, hvor den gamle Bombe og en Medaillon af Sølling findes anbragt i Muren. Og saa m eget har den sam let ind i Tidens Løb, a t dens Formue

Kommandør Peter Norden Sølling (se Teksten).