S_FørOgNu_1917

„Det har sig tild ra g et 1567, at udi S. Nikolaj Kirke er en g am ­ mel Kvinde fremkommen, som efter foregaaende Trolovelse vilde lade sig vie ved hendes 7de Mand, hvilket, der det røgtedes, da holdt alle Folk udi Kjøbenhavn det for meget vidunderligt, h vor­

Det var derfor virkelig en god Gerning, Borgmester Mikkel Vibe, der ejede den tidligere Adm iralgaard, og lians Kone udførte, da de i 1616 forærede 2 dobbelte og 14 enkelte Lysearme, „at Almuen dog kunde se hverandre, n aar de komme tilsammen for

for at mange kom til Kirken om Morgenen til Froprædiken at ville se derpaa, og der V iel­ sen for Korsdøren efter P ræ dik en skulde an- gaa, da træ n g te alle Folk sig til at ville se den unge Mand og den gamle udlevede Kvinde, hvilket gav en meget stor Bulder, Opløb og Trængsel, at P ræ sten næppelig kunde have Fred og Ro til at vi dem sammen, saadan en stor T rængsel var der den Tid for Kors­ døren, a t ville se den unge Mand og den m e ­ get gamle udlevede Kvinde, a t den ene den anden ruskede og t u ­ skede. Der den gamle Kvinde det saa, blev hun vred og sagde, saa de, der omkring var, det hørte: Jeg skal faa Eder idag 8 Dage andet a t tag e vare end mig.

at høre Guds Ord, saa at ikke tiere en P a rt løs Gesinde og udædi- ske Mennesker sig i saad ant Mørke skal un- derstaa, som sket er, at berøve og fratage Kvindfolk og unge Børn deres Hatte, Huer og andre K læder med mere Bulder og U lem ­ pe, som udi Kirken ikke tør at lides“. At Kirken kunde vir­

ke med en egen U hyg­ ge, sagtens paa Grund af det skumle Mørke og Ligstanken, som h e r­ skede herinde, synes at fremgaa af en mæ rk e­ lig Begivenhed i 1567, da, „ret som Præ sten stod m idt i Prædiken, der- kom lige slig en Forskrækkelse blandt Almuen, at de allesam ­ men trængtes ud af Døren, og ingen vidste, hvor ud af det kom, eller hvad der paa Fæ r­ de var, og Præ sten blev alene staaende paa Prædikestolen, og m aa tte saa give al Gudstjeneste over“. Hundrede Aar efter eller saa omtrent kunde Folk paa Prænt læse sig til, hvad det var, der var paa Færde. Trolddom og Djæ­ velskab, naturligvis — hvad andet!

Udsigt i 1843 gennem Lille Helliggejststræde til „Tugthusporten“, som den nordlige Ende af Lille Helliggeiststræde (nuv. Niels Hemmingsensgadel kaldtes. (Se Teksten senere.)

længer T anke derom; En Part, som det hørte, gave sig ingen men andre lagde disse Ord paa Hjerte, men se hvad der skede, og ligesom hun truede og sagde, saa gik det og. Søndagen derefter da gjorde hun det saa med Trolddoms Kunst til Højmesse, at der blev et stort Mørke og Oprør udi Kirken, at

Lille Helliggejststræde (nu Niels Hemmingsensgade), i Baggrunden Tugthusporten, — tilvenstre Muren omkring H elliggeists Kirkeplads, i hvilken der fandtes en Mængde.Boder, hvorfra der forhandledes Lærred, „brugte Klæder“ ni. m. Denne Mur nedreves i Aaret 1879 og erstattedes af det nuværende Jerngitter; den smukke Kirkebygning kohi ved denne Forandring bedre til sin Eet,