S_FørOgNu_1917

mand Arent Berntsen, F o rfatteren til „Danmarckis og Noriges fructbar Herlighed“, sin store Gaard. Ogsaa en Del af Gaardene i selve V ingaardsstræde var paa adelige Hæ n der; men de fleste Beboere af de Gader, der i det 16. og 17. Aarhundrede frem stod her Øst og Syd for St. Nicolai Kirke, var dog „kongelige T je n ere “, under Christian III og F re ­ derik II særlig Kongens H aandvæ rkere og tildels Skippere og andre af Flaadens Folk, som vi h ar set det ovenfor ved Omtalen af „Kongens de lange Boder“, d. v. s. Lille Kongensgade. En Del af de Værksteder, der hørte til Skibsvæ rftet p a a Bremerholm, laa her, saaledes den store Smedie i nuværende Boldhusgade og i kort Afstand fra denne, paa den anden Side Adm iralgade, laa Adm iralgaarden, e fter hvilken Gaden fik Navn, medens en anden gammel Gade ved vor velvise Magistrats uforklarlige Had til gamle Gadenavne er forsvundet og dermed et lille historisk Minde,

gaardens Have. De var Medbejlere til samme Post i Hæren paa det forestaaende Togt ind i Sverige, og Hr. Jørgen havde vakt den danske Herres højeste Harme, ved at forære Kongen et p ra g t­ fuldt Brystharnisk. De to Kamphaner mødtes paa Pladsen og h ar sik k e rt væ ret saare statelige at skue. Men i et af Løbene blev Hr. Ivers Lanse b ru d t i H jæ lm g itte re t foran Hr. Jørgens Øjne, —• det var vist i øvrigt ikke rigtig efter Piegierne at sigte efter d ette sensible Sted. — Burgunderens Hest blev sky, satte i Spring lige mod Muren, R y tteren blev kastet forud over dens Hals og tørnede med sit Hoved mod Muren, saa Lansespidsen blev drevet gennem G itteret ind i Øjet og Hovedet paa den Ulykkelige, saa han sank død af Hesten. Da Dybet under Christian III var bleven opfyldt, blev Bremer- holm landfast, og først da Christian IV 1607 lod grave den nye

Amagertorv med „Storkespringvandet“, opfort i Aaret 1894 efter Tegning af Professor E d v a r d P e t e r s e n . Springvandet blev en Skuffelse for alle, som liavde glædet sig til paa denne rlads at se et Monument, der kunde vinde alles Bifald ved at virke dekorativt paa denne for et smukt Monument sig særlig egnende Plads, hvor det vilde blive set og beundret af Landets egen Befolkning og af de Tusinder og atter Tusinder af Udlændinge, som aarlig passerer her forbi. Nedgangen med Gitter om, som ses paa Billedet, er Daine-Xcdgangen til det under Jorden etablerede Nodtørfts-Etablissem ent. Herre-Nedgangen er pua den modsatte Side.

Stadsgrav, der fra Havnen førte Øst om Holmens Kirke op til Østerports Grav paa nuværende Kongens Nytorv, blev Bremerholm paa denne Stræ kning skilt fra Byen igen. Vingaarden, der ses p a a v. Wycks Billede af København fra 1611 som en stor Bygning med svejfet Gavl tæ t Sønden for Øster­ port, var stadig i adelige Herrers Eje. 1661 tilhørte den saaledes E rik Krag. Da den gamle Vold blev sløjfet og Kongens Nytorv blev anlagt under Frederik III, blev der bygget en stor Gaard i Y ingaardstræde uden for den gamle Vingaard, det senere Hotel du Nord, nu Magasin du Nord, der i lang Tid tilhørte den Bjælkeske Slægt og senere den Holsteinske. P aa det modsatte Hjørne, H jørnet af Vingaardsstræde og Reverensgade — Navnet h ar in tet at gøre med en sirlig Reverens, men er en fordrejet Udtale af Revierens Gade, idet den havde Navn af Christian IV.s oven om talte „Revier“ eller Havn i Stadsgraven, langs hvilket Gaden førte, efter at Volden var sløjfet — altsaa hvor senere Hotel Tottenberg, nu Monopol og Naboejendom blev bygget, laa Jens Juels Gaard og ved Siden af den Knud Ulfelds. Men uden for disse, paa den sløjfede Vold mellem Revieret og Gaden, hvor senere „Erichsens P alais“ blev opført, byggede Raad-

som det ikke havde kostet noget at holde Liv i. Ved Adm iral­ gaarden har der været en Plads, hvor Søfolk, som i Lighed med hvad der endnu kan finde Sted i vore Havnebyer og Fiskerlejer, -— jævnfør f. Eks. S t o k k e n i Hornbæk — samledes om Aftenen og slog en Sludder af. Pladsen fik d eraf Navnet Skvaldergaarden — Skvalder er endnu til Søs et U d try k for Passiaren eller Slud­ ren — og Gaden derved hed indtil for en Menneskealder siden Skvaldergaden. P a a samme Maade er et andet historisk Minde g aaet t a b t ved den meningsløse Udsletten af Navnet „St. Jørgensgade“, der m in­ dede om den St. Jørgensblok, der stod ved St. Nicolai Kirke, til Opsamling af fromme Gaver til de ulykkelige Spedalske i St. Jørgensgaarden. Christian IV bebyggede en Del af „Haven foran S lo tte t“, nem ­ lig T errain et mellem Reverensgade og Admiralgade, med Boder, d. e. smaa Huse til sine Søfolk, „Holmens faste S tok“, d. e. Væ rf­ tets og Flaadens faste altid tilstedeværende Mandskab. Ulkegade, nu Holmensgade, var ligesom de med den paralelle Gader, de ovenfor nævnte Admiral- og Skvaldergade, ældre Anlæg, men i | Begyndelsen af det 17. Aarhundrede fremstod Delfingade, det 260