S_FørOgNu_1917

efter, sig til bedste, m aa indkøbe og lade indføre 10 Læster Ro- stocker-01 og dennem Zise-fri (d. (1. uden Told og Afgift) nyde og det indtil Vi anderledes derom tilsigendes vorder. Og skal h an være forpligtet for en skellig og billig Værd a t sælge og af­ hænde, hvis (d. e. hvad) enhver af ham begæ rendis vorder e f te r ­ som forskrevet staar og desforuden (d. e. desuden) for os a t a r­ bejde hvis (d. e. hvad) Vi hannem befalendis vorder, som hans Tjeneste vedkommer“. Det synes dog ikke at have gaaet helt godt for Henrik Apo­ teker som Gæstgiver, ti faa Aar senere linder vi det store Sten­ hus, hvor han havde begyndt sin Virksomhed, u d lejet til Klæde­ kompagniet som Pakhus. Men E jen­

og (len havde da — som langt senere — en Række Boder eller Smaa- huse p aa Grunden saa vel ud til Østergade som til Store K irke­ stræde og nuv. Admiralgade. I 1613 tilh ø rte denne Gaard Byen, som havde lejet den ud til Henrik Apoteker eller med sit K ristennavn Henrik Yobner. Han har væ ret en Mand med p rak tisk Sans og forstaaet, at der m aatte kunne gøres noget ud af en Ejendom med en saa u dmæ rk et Be­ liggenhed ud mod et af Byens Torve og Tidens mest befærdede Strøg, hvor Vejen mødtes fra L andet gennem Vesterport og Vim- melskaftet, fra Færgebroen ved Havnen gennem Fæ rgestræde og fra Slotsholmen og Amager gennem Højbrostræde —, den var lige

til a t ind rette til et moderne Gæstehus eller Hotel. Endnu — og længe e f­ ter for Resten — var det fra ældgammel Tid Skik og Brug a t fremmede fornemme R ej­ sende lagde sig ind eller af Kongen blev ind k v artere t hos godt Folk i '.Byen, men det var ube­ kvem t efter- h aanden som der kom flere og flere Rejsen­ de til Byen, og e t godt Gæste­ hus vilde u d­ fylde et længe følt Savn i Ho­ vedstaden. Det mente Christian IV ogsaa, da H e n ­ rik Apoteker t illod sig at t a ­ le til ham om Sagen, og d. 14. September 1613 udgik der føl­ gende Konge­ brev: „Vi Christia- nus qvartus, af Guds Naade Konge af D an­ mark osv., gore alle vitterligt, a t eftersom nærværendisOs elskelige Hen­ rik W obner, Apoteker, efter voris naadigste BevillingogTil-

dommen havde stadig sin for et Gæstehus 1i- gefrem ideale Beliggenhed, og hvad Hen­ rik Apoteker ikke havde for- m aa et at sæ tte igennem, det k unde maaske lykkes for en anden. Dorte sal. Jacob Tøm ­ m ermands er ikke bange for a t gøre et F o r­ søg. Hun m aa have ha ft gode Forbindelser, ti det synes som om Huset bli­ ver delvis om ­ b ygget og for­ enet med en af de tidligere li­ geledes ombyg­ gede Boder, og i 1656 lejer hun det af Byen for en Sum af 300 Slet-Daler (1 Sletdaler var 4 Mark, medens en Daler var 6 Mark) om Aa- ret. Det faar Navn af „Store Læ kk erb id­ sk en“ og p y n ­ tes med S ta ­ dens Vaaben over Døren og kaldes nu „ S ta­ dens Gæste­ h u s“. Det er sa n d ­ synligvis For­ ventningen om

Højbrostræde, som førte til Broen over Kanalen til Slotspladsen. Fpr IV95 eksisterede Højbroplads ikke; paa dets Plads laa en Husrække, som adskilte Højbrostræde fra det paralelløbende Store Færgestræde (se Kortet Side 246 og 247).

ladelse udi det store Stenhus paa Amager Torv udi Kobenhavn haver begyndt og a n re tte t et offentligt Værtshus, saa enhver, være sig indlændiske eller udlændiske, for en billig Værd (d. e. Pris) der sammesteds kan blive herbergeret og bekomme, hvis han begæ- rendis vorder. Da, p aa det a t samme Værtshus kan baade for Indbyggerne og Fremmede blive ved Magt holden, have Vi af synderlig Gunst og Naade naadigst undet, bevilget og tillad t og nu med dette Vort aabne Brev unde, bevilge og tillade, at for skrevne Henrik Wobner m aa der sammesteds fremdeles blive boendis, dog a t han for Huslejen aarligen fornøjer Os elske­ lige Borgmestre og Raadmænd udi forskrevne vor Købstad København og være fri og forskaanet for al borgerlig Tynge og Besværing, indtil Vi anderledes tilsigendes vorder. Udi lige Maade have Vi ogsaa naadigst bevilget, at han aarligen h e r­

et russisk Gesandtskabs Ankomst i F o raaret 1656, der h a r frem ­ skyndet Lejemaalet. Og d. 28. Maj arriverede de russiske Herrer, 11 Mand ialt; de boede hos Dorte sal. Jacobs indtil 19. Juli, drak en ugudelig Masse Brændevin og fortærede for ialt 1860 Rdl. 1 Mk. 8 Sk. For Russerne blev der iflg. Kontrakt, der lød paa, at de skulde underholdes, saa de ikke med Billighed kunde beklage sig, i Reglen b e ta lt 3 Rigsort d. v. s. 3 Gange 24 Skiil. eller .4 Mk. 8 Skili. daglig, men u ndertiden løb der adskilligt mere p a a ; disse Ekstraregninger lød næ sten altid paa Brændevin eller anden D rik­ kelse, spansk, fransk eller rhinsk Vin, „Sucker-Kandi eller Top- S uk k er“. Russernes Ankomst blev næppe hilst med u b lan det Glæde. Det var nogle sære Kumpaner, hvor fornemme de end var, og man

250