S_FørOgNu_1917

Restaurants og Selskabsloka­ ler i Gaarden. Der følger nu a tte r en R æ k ­ ke m indre E j­ endomme, om hvilke in te t af interesse vides at be rette . — Dog bør det noteres, a t Nr. 23 i 1661 til­ hørte Rasmus Fischer, i 1758 Sivert Tor- steensen, hos hvem Hofme- dikus Tode bo­ ede, -— i 1802 V inhandler Damen, hvor d et det b e ­ k en d te „Gh is­ las Kaffehus“ havde Lokale, og endelig fra 1884 optoges hele E jendom ­ men af D ag­ b lad et „Politi- li en “s Konto­ rer. I Nr. 25, det vestlige H jørnehus ved Integade, boe­ de i 1661 Kgl. M ajestæ ts V in­ tapper, der bar det for en Mand, som gav sig af med den skønne, blanke Vin, lidet ly ­ stelige Navn Morten Sorg. Ti det er jo dog Vinens Be­ stemmelse a t glæde et Men­ neskebarns Hjærte, og h av ­ de Morten med

af at skulle h erbergere fremmede Gæ­ ster. Man faar ikke a t vide, hvad der har gjort ham ked af denne sik­ kert meget ind­ bringende Be­ stilling — for det ovenfor om­ ta lte saxiske Gesandtskab, som boede hos ham i godt og vel seks Uger, blev der b e ta lt ham 1312 Rdl. 1 Mk. 8 Skili. —, lige saa lidt som i Juni 1670, da der blev Spektakler mellem nogle kgl. Betjente og det holland- ' ske Følge, der ledsagede Am­ bassadøren de W itt, som var her for at ly k ­ ønske Christian V til hans Tronbestigelse. Da var van Mander afgaa- et ved Døden; d. 6. April 1670 blev hans Lig — sikk ert med stor Højtidelig­ hed — ført fra hans Gaard ad Østergade til St. Peders K ir­ ke. Men det ses altsaa, at han til det sid­ ste er vedble­ vet med at herbergere Folk. Og efter

••VÍ-."S

Østergade 62, Hjørnet af Købmagergade, hvor det bekendte Firma Carl Ranch siden 1845 ved sit Kronometer Vinduet har angivet Tiden for Københavnerne.

det bedrøvelige E fternavn ikke sta ae t i Kongens Tjeneste, men skullet ernæ re sig som Vinta.pper, var det vist gaaet ham slet i sin Næring. Alene Navnet m aa tte skræmme. I 1668 boede hans Enke i S te d et; og efter hende flyttede F e r­ dinand Guldsmed ind, hvis Enke boede her i 1689. Ferdinand Guldsmed hed Küblich til Efternavn. Han var, saa vidt mindes, fra Nürnberg, og det var ham, der lavede de tre b e ­

hans Død har Enken, en Tid i alt Fald, fortsat Forretningen. At det var hende, der særlig forestod denne, ses iøvrigt af de forskel­ lige Regninger paa Indlogering af Fremmede, der altid er k v itteret af hende, u a g tet hendes Herre og Husbond var i Live. Det har maaske været under hans Værdighed. I 1689 tilhørte Gaarden den ovenfor om talte Diplomat C. Bier- mann v. Ehrenschildt. 1 1728 ejedes den af Ju stitsraad L aurits Kroyer, hos hvem hans Svigerson Asses- ' v | ^ ' v

røm te Sølvløver, der endnu den Dag i Dag sta ar foran den d an ­ ske Tronstol, og som en uvidende Nord­ mand engang paa T ryk h ar e rk læ re t for a t være komne fra Norge, hvilken Røverhistorie er ble­ ven gentaget saa tit, at mange tror der- paa. Men Løgn er det og Løgn bliver det. De er i Følge

é

sor Bofke og Etats- raad Christian Scave- nius boede til Leje: og i 1757 var Hr. O b er-K rig s-S ek re tæ r

f å

,

Æ.F

Sjfc

af Gaarden.

i

skab, der fra 1776 havde holdt sine Mo- her, Tilladelse til at fore Navnet „Kon- gens K lub“. Og fra den Tid h ar der ind­ til vore Dage været

H K

F. c. Jørgensen, Regnskaberne gjort af overtog Firmaet i Aaret 1870. Ferdinand Kiiblich og

Carl Ranch, Stifteren af Firmaet.

E. Dahl, maet i Aaret 1870. 244