S_FørOgNu_1917

Denne Antagelse vinder i Sandsynlighed, naar man ser, at Arærten i „Oxekopen“ var en Mand ved Navn Jørgen Grabow af en gammel Meklenborg-Slægt. At denne Mands Navn er blevet bevaret skyldes en Henvendelse fra ham til Kongen, der tillige giver et ejendommeligt Indblik i

Betaling, saa Kongen derved kom til at lide Skade eller Udgift, da samtligen eller en for alle, hvem det helst lystede Kongen at mane (udpege), at holde „et ridderligt og adeligt Indlager“, hvor og naar Hs. Naade fandt for godt og paaæskede. Christian IV mente aabenbart, at det vilde batte bedre at tage

„Oxekopen“s Historie. I 1598 u n d e rre tte r Jørgen Grabow un- d erdanigst Kongen om, at en Tysker, Marchen Thor Glatt tilligem ed sin Tjener, nu paa fem og tyvende Aar „laa til H e rb erg s“ hos ham og havde deres Kost Og Underhold. Men for alt hvad de havde ny d t og fo rtæ ret, havde han, Jørgen G ra­ bow, endnu ikke set nogen som helst B etaling ud over Sild og Torsk i nogle Aar, hvilket havde en Værdi af 12 Daler. Men nu havde samme Tysker, der ikke vidste sig andre eller næ rm ere Arvinger at have, gi­ vet Jørgen Grabow og Hustru Brev og Segl paa, at de og deres Børn skulde være hans, Thor Glatts Arvinger. I den Anledning andrager Jørgen Grabow Hs. Naade Kon­ gen a t b ek ræ fte d ette Thor G latts Brev og Testamente. At Kongen efterkom dette Andragende, var nu pænt af ham. Ti al Arv, hvortil der ikke fandtes Arvinger, tilfald t efter Loven Kongen og Staden. Men han fandt Jørgen Grabows

hele Tylvten end at nojes med en enkelt, og anmoder derfor de tolv Herrer om uden al Undskyldning eller Forsøm­ melse at rette sig efter deres Forskrivningsbrev og begive sig til København saa betids, at de Fastelavns Søndag, som var 1. Marts, i egen Person kunde inddrage i „Oxekopen“ paa Østergade eller i „Lybske Herberg“ paa Amagertorv (nu Nr. 14), der sammesteds at holde et ridderligt og adeligt Indlager og ikke derfra at und­ vige, for den skyldige Sum med Skadegæld og Interesse var ble­ ven Kongen fornøjet og betalt. Som Følge deraf maatte Mourits Stygge, Mogens Goe, Hans Lindenov, Hans Lange og Johan Rud d. 1. Marts 1590 give sig i Gældsarrest — som for Adelsmænds Vedkommende kaldtes med det smukke Navn „et ridderligt og adeligt Ind­ lager“ — i „Oxekopen“. Det var nu sikkert meget kammeratligt men mindst lige saa dristigt af de tolv Herre­ mænd at kavere for Erik Lange.

J l i

T /

Kong Salomons Apotheks Facade i Slutningen af Mathias Hagens Tid (1764).

Andragende saa rimeligt, at han 30. Juni skrev tilByfogeden i Staden, Karsten Rytter,atdenne, „naar h an derom besøgendes vorder“, skal lade Grabow ubeliindret følge, nyde og bekomme al den Del af Thor G latts Arv og Gods, der kunde tilkomme Hs. Naade. Det er da at haabe, at Jørgen Grabow ved Tyskerens Død er

Ti han var altid paa Knæene, uhelbredelig „Guldmager“ som han var, og 1592 maatte han flygte fra sit Fædreland og sine forfølgende Kreditorer. Naar der alligevel over denne Mands Navn hviler et eget Skær, skyldes det hans'Forbindelse med den opofrende og trofaste Sophie Brahe, den berømte

bleven holdt skadesløs for sin udviste L ang ­ modighed. Men denne Begivenhed er anført her andre Væ rtshus­ holdere, K roværter og Gæstgivere til et smukt Eksempel. Af et and et Doku­ m ent fra 1590, „Oxe­ kopen“ vedrørende, læ ­ rer vi et and et ejen ­ dommeligt Forhold at kende. D. 30. Ja n u a r 1590 skriver Christian IV til nogle Herremænd, at E rik Lange til Engel­ holm havde væ ret Jø r­ gen Sehested til Hvol- g aard 20000 Daler skyl­ dig. For denne Sum og dens rettidige Be­ talin g er Kongen selv ga ae t i Borgen over for Jørgen Sehested, medens tolv H e rre­ mænd igen h ar k a v e ­ ret lige over for Kon­

Astronoms udmærkede Søster, som trods F a t ­ tigdom og Landflygtig­ hed trofast stod ved sin Eriks Side og som 1602 giftede sig med ham i Eckernførde for altid a t kunne være om ham. Hvad hun var til det sidste. I Begyndelsen af det følgende Aarhundrede er Gæstgiveriet blevet nedlagt, og 1641 ses Halvdelen af Gaarden a t tilhøre en Række Adelsmænd, der i nævn­ te Aar sælger deres Del til Henrik Müller, som ejer Nabohuset. Den anden, vestlige, Halvdel tilhørte Kgl. Majestæts Bygmester Leonhart Blasius, som u dstyk­ kede den i Numrene 58 og 60. Nr. 56 tilhørte 1700 Brandmajor Fuchs, vist-

Kong Salomons Apothek omkring 1840.

nok Opfinderen af de berømte Guldæbler, som paa store Festdage dansede paa Vandspringets Straaler paa Gammeltorv. I Nr. 60 oprettede Joh. Kirchhoff 1658 det tredie priviligerede Apotek, Kong Salomons Apotek, i København. I 1677 købte han imidlertid Nabogaarden mod Øst, nuv. Nr. 58, og flyttede Apo­ tek e t dertil, og der har det siden været. Og da Gotfred Becker 1679 havde faaet oprettet det fjerde

gen. Da nu Pengene ikke var bleven betalt paa Forfaldsdag og de tolv Herremænd ikke heller havde ladet høre fra sig og holdt Kongen skadesløs, havde han m aa tte t betale en Del af Summen for at stille Jørgen Sehested tilfreds, og saa derfor n u ingen anden Udvej end a t at holde sig til deres Forskriv­ ning, i hvilken de forpligtede sig til, saafrem t Erik Lange eller de selv skulde vise Forsømmelighed med Pengenes rettidige „Før og Nu". 3die Aarg. Nr. 15.