S_FørOgNu_1917

Gadei og Torve udi langsommelig Tid at blive beliggende og ef­ ter Advarsler ej bliver borttaget, saa derover ond Luft og Stank foi aarsages , da paabydes det Natmesteren, at han sørger for, at sligt snarest bliver brag t bort. Det blev dog a tter her Enevælden, der brød med gammel Slend­

af Forholdene. Saaledes i „Ulysses von Ithaeia“: „I Juli Maaned er Gaderne upaaklagelige, men Resten af Aaret kan man næppe gaa ud uden at drukne i Skarn. Dog, det er kun 11 Maaneder af Aaret, de gaar snart. Kunde man gøre saadanne Anstalter, at det aldrig skulde regne, da vilde jeg nok se nogen By at være saa ren som vo­ res.“ Herman von

rian og efter- haanden fik bedre Skik paa det hele, saa Gaderne kunde blive holdt rene her „som paa an­ dre vel poli­ certe Stæ- d er“. Og ved Forordning af 21. Mai 1680 da Tilstanden var saa gru­ fuld som fast ej nogen Tid tilfo rn “ blev det forbudt Borgerne at brolægge Ga­ derne; dette skulde frem ­ tidig udføres af det offent­ lige. Aaret efter blev Strøgets Gader og an­ dre Hovedga­ der brolagt „efter Vater­ pas“ og Ren­ destenene blev dækket

Bremenfeldt har i „Repu- bliken“ et ud­ mærket For­ slag til med eet Slag at opnaa, hvad Byens vise Øvrighed i Hundreder af Aar ikke har kunnet sætte igennem: „Saasom man hører Folk dagligen at klage over Gadernes Urenhed men altid forgaV ves, efterdi de Betjente, som Omsor­ gen for deres Renholdelse er overdra­ gen, ikke med Iver af Øvrig­ heden bliver tilholdet saa- dant at efter­ leve, saa ha­

_____

Firmaet købte (i 1864) og ombyggede Nr. 6 paa Østergade og henflyttede sin Detail Virksomhed hertil i Aaret 1870.

med Fjæl for at blive bredere. Men derved blev det vanskeligere for Vandet at faa Afløb til Rendestenen. Og efter et større Regn­ skyl maa Tilstanden i Københavns Gader have været meget uhel­ dige. Man maa erindre, at der dengang ikke fandtes Tagrender, som samlede Regnvandet fra det store Tagareal og førte det videre

ver jeg med megen Hovedbryden udfundet et sikkert Middel, hvorved denne Mangel kan hæves, og det ved en eneste Anord­ ning som er denne, nem lig at Magistratens Fruer og Døtre skulde være forbundne at gøre Visitter til Fods udi Tøfler og perle­ farvede Silkestrømper. Naar saadan Anordning skete og den

Heinrich Hirschprung.

Abraham Marcus Hirschsprung Firmaet A. M. Hirschsprung & Sønner

Bernhardt Hirschprung.

grundlagdeS i Aaret 1826 af Abraham Marcus Hirschsprung som Cigarfabrik, hvis første Detail-Udsalg aabnedes paa Østergade Nr. 2 i Kælderen i 1840erne. 1 Aaret 1863 overtoges Firmaet af Stifterens Sønner Bernhardt og Heinrich Hirschsprung og efter deres Død overgik det i 1899 til et Aktieselskab med en Søn af Bernhardt Hirschsprung Holger Hirschsprung, som administrerende Direktør. Fabriken har nu 20 Udsalg i København og Virksomheden er blandt de betydeligste i Branchen her i Landet. Fabriken er nu beliggende i Tordenskjoldsgade Nr. 7, opført 1866.

samme blev nøje haandhævet, vilde vore Gader som nu om Stunder Alle, ja selv gemene Skriverkarle og Lakajer værgre sig ved at betræde, blive saa rene.“ Henrik i „Det lykkelige Skibbrud“ er dog glad for Forholdene som de er. Ellers havde han ikke undgaaet at faa Prygl, da han blev forfulgt af de to Jean de Francer med dragne Kaarder. „Ti eftersom de løb efter Takten paa de store Stene“ — nemlig paa

een sam let Strøm udi Rendestene. Det hedder sig derfor ogsaa, t man efter stærk Regn kunde vade i and omtrent til Knæet i raderne. Kommandanten beklagede sig til Politimesteren over, at iongens Soldater ikke kunde passere Gaderne i Sko, og Byens »orgere maatte, som Jeronimus i „Maskeraden“, tage Støvler paa vaadt Føre. Hos Holberg faar man som sædvanlig det mest malende Billede