S_FørOgNu_1917

Vi forlade nu Kongens Nytorv og fortsætte vor Vandring ad Østergade gennem S t r ø g e t . Indledning. — Østergade med Egnen om St. Nikolai mod Syd og P ilestræde-Kvarteret mod Nord. — Amagertorv og Højbroplads. — Vimmelskaftet og Nygade med Stran d kv arter og Snarens Kvar­ ter mod Syd og Frim andskvarter og Klædebo Kvarter. — Gam­ meltorv og Nytorv. — Frederiksberggade, Vestergade og de for­ svundne Gader derimellem. Indledning. Enhver Københavner, der har H jæ rte for sin By og er trofast imod den i mørke som i lyse Dage, ved at København aldrig er saa skøn som om Sommeren, netop paa den Tid af Aaret, hvor

lernes mørke Silhouet op mod den klare Aftenhimmel og det m a ­ leriske Lys gennem den lange, smalle Porthvælving. Strækningen Langelinie—Vesterport var „Strøget“ i hans Ungdom, Midten af Aarhundredet og en Menneskealder før og efter. Her mødtes „hele København“, lutter pæne Folk af det gode Selskab — Bourgeoisiet havde det saa ra rt for sig selv dengang. — Unge Damer, der ikke havde stor Frihed til at bevæge sig i hine Tider, havde jo dog altid Indkøb at besørge — og alt m aa tte købes p a a Strøget — og Tilbederne havde i Reglen paa det sidste Bal faaet fornø­ den Underretning om, hvor og naar Damen vilde være at finde. Enhver Mandsperson, der havde blot den mindste Agtelse for sig selv, m aatte vise sig paa Strøget en eller to Gange om Dagen og helst mellem Kl. 1 og 3. En ung Dame, der ikke havde gjort Strøget fra Ende til anden, regnedes lige saa lidt med som en Matros, der ikke havde passeret Linien. Her promenerede man, her koketterede man, her holdt man Stævnemøde, her aftaltes

Østergade, set fra Kongens Nytorv i 1860erne. Stueetagen tilvenstre optoges af Gianellis Café og Conditori, der aahnedes 14. Februar 1802 som den første Schweizer-Café i København og senere flyttedes under Firma Stephan å, Porta til nuværende Lokale paa Kongens Nytorv, Hj. af L ille Kongensgade.

med smaa Vink og Nik eller hurtige Ord en passant alt videre fornødent, — det var som et stort Selskabsgalleri, hvor man mødte hinanden under ganske anderledes ugenerte Former end mellem et Hjems fire Vægge. Og havde man ikke andet Paaskud til at komme paa Strøget, saa havde man dog altid det at skulle sammenligne sit Ur med Kronometret paa Hjørnet. Det kunde selv ikke den sureste eller strammeste Far eller Mor sige noget til. For Beaumonden var Strøget den hele Strækning fra Vesterbro til Grønningen. Det var Promenaden. For Handelsmanden var det egentlig kun Vesterbro—Kongens Nytorv. Og i gamle Dage, d. v. s. før 1750, hørte Østergade slet ikke med til Strøget. Da stoppede det op paa Amagertorv eller rettere, det drejede af, ned ad Højbrostræde til Havnen og til Stranden og over Højbro til Slottet og over til Amager. Ti „Strøget“ er Københavns ældgamle Livsaare, Hovedvejen gennem Staden, der forbandt Landet med Byen og dens Havn. I Hundreder af Aar har Færdslen og Handelen i Byen fulgt denne Vej. Ti de Handlende bosætter sig fortrinsvis der, hvor der er Strøg, d. v. s. hvor Mennesker særlig har deres Gang. Derfor kom Østergade ikke til at høre til Strøget, før der kom Færdsel gen

de allerfleste af dem, der gaar for at være „hele København“, betragter det som en Livsbetingelse at komme bort fra Byen. Saa tager de paa Landet og laver „Strøg“ fra Skovshoved, Kronborg rundt og helt ud mod Vest til Liseleje og vel snart til Sjællands Odde og finder det saa dejligt. Men den ægte Københavner foretrækker at blive i Byen. Den er skønnest, naar de andre er borte; allerskønnest i Juni, naar Skærsommeraftenens Himmel gyder sit Trylleskær over Byen, eller i September, naar Høstaftenens klare Lys brydes med Skin­ net fra Lygter paa Gader og Stræder eller med det begyndende Lampeskær fra de atter befolkede Stuer. Tænk blot paa Inderreden, indrammet af Langelinie med Ka­ stellet og Indsejlingen til Havnen, — eller paa Kongens Nytorv med Skibene i Nyhavn og de blinkende Ruder i Husrækken mod Nord — eller paa det festlige Lys, der strømmer En i Møde, naar man fra Strøgets Skumring træder ud paa Raadhuspladsen omkring den Tid, hvor Sol er ved at gaa i Bjærge. For den ældre Københavner er det saa naturligt at bevæge sig mellem disse Yderpunkter: Langelinie og Vesterbro. Ja, hører han til det ældste Slægtled, vil han sige Langelinie og Vester­ port. Ti for hans Erindring staar Voldene endnu med Trækup- „Før og Nu“. 3die Aarg. Nr. 12.